Fróðskaparrit - 01.01.1993, Side 17

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Side 17
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION 21 feriske bygdesamfund, sá meget, at Lucas Jacobsen Debes, landprovst og rector scholae, i 1673 skriver i sit store klassiske værk om Færøeme, at »den største del af mandfolket kan læse udi bøger«.17 Det var i hvert fald ikke almindeligt i Europa pá den tid. Dette nævnes som en forudsætning for, at færingeme var i stand til at rekmttere en færøsk embedsstand til en indre færøsk administration, som var mere og andet end den danske centralmagts forlængede arm. Dette faktum má ogsá have forbindelse med andres opfattelse af færinger - og færingers opfattelse af sig selv. Et land og et folk Indtil Færøeme omkring 1850 blev inkor- poreret i det nye danske statssystem, var de et »land«, sável i »den norske tid« indtil 1380 som i »den danske tid« indtil 1814 un- der den danske konges norske krone. Der skete gennem árhundredeme ingen princi- piel ændring i denne opfattelse. Færøeme blev aldrig regnet for at være en norsk eller dansk provins. De havde ifølge N.F.S. Grundtvig aldrig regnet sig for at høre til andre »end sig selv«.18 »Vort Land Færøe« er en almindelig betegnelse for Færøemes forhold til kongen i kongebreve til fæ- ringeme. I 1531 fár en tysk købmand kongelige privilegier pá »Landet Færø«, og samme ár fár den nyudnævnte færøske lag- mand en streng pámindelse om at »skikke hver mand, fattig og rig, lov og ret, efter St. Oluf konges og Norges Lov«.19 I en brev »Til undersátteme pá kongens og Norges krones land Færø« hedder det, at landet skal holdes »ved Norges og Færøs lov og ret«.20 En dansk centralmagt er hverken givet eller forudsat. Det er ogsá páfaldende, at færingeme i skriftlige henvendelser fra Lagtinget til kongen aldrig omtaler sig som andet end »folk«, »folk udi Færø« eller som kronens »undersátter« og »bønder«21 - al- drig som f.eks. nordmænd eller danskere, og at de altid omtaler Færøerne som et »land«, aldrig som »øer«, bortset fra faste ordforbindelser som »Færø«, »Færøer«, »Færøeme«. Ingen norsk eller dansk brev- skriver eller forfatter regnede nogensinde færingeme for andet end et folk for sig.22 Adskillelsen fra Norge ved freden i Kiel i 1814 gjorde ifølge en dansk retslærds ud- talelser i Rigsdagen i 1850, under debatten om en ordning af Færøemes stilling i kongeriget, næppe nogen ændring i Fær- øemes statsretlige stilling, d.v.s. som »land« under Norges krone, som Danmarks konge havde mistet.23 Heri má ligge den fortolkning, at Færøerne endnu ikke var indkorporeret i den danske stat, før end vis- se statsretlige forhold var blevet formalise- ret. Men de ældgamle færøske politiske in- stitutioners nedlæggelse i 1816 betød eli- mineringen af ethvert folkeligt færøsk ele- ment fra landets styrelse og forvaltning. Amtmandsembedets oprettelse i 1816/1821 var dog mere en bestilt titel til en bestemt person; han var i virkeligheden indtil 1850 amtmand uden amt.24 Og selv gennem hele amtstiden (indtil 1940) indtog »Færø Amt« en særstilling blandt de danske amter, báde m.h.t. organisation og kompetence.25 Helt fra stænderforsamlingernes tid i 1830-áre- ne, da spørgsmálet om Færøernes (og Is- lands) repræsentationsform i de nye danske politiske institutioner meldte sig, og siden i
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Fróðskaparrit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.