Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 24

28
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
sige barrierer uoverstigelige. Det betød đog
ikke, at de største bønder og præsteme
(som ogsá var bønder) fraskrev sig de
magtmuligheder, de havde over andre i
samfundet; men kun de, som boede pá store
gárde med plads for mange mennesker
kunne udnytte disse muligheder. Og de var
relativt fá.
Men bondens relative reduktion i social
status var en af den nye tids sociale effekter.
Arbejdskraftsproblemer,60 nu báde mænd
og kvinder strømmede til fiskerieme og
fiskeindustrien i de hastigt voksende store
bygder og hovedstaden for at tjene rede
penge, som de selv ejede, kunne ikke læn-
gere løses ved lovlige undertrykkelses-
midler som tidligere ved »trælleloven« af
1777,61 som gav bøndeme ret til, ved sys-
selmændenes hjælp, at tvangsudskrive
»unyttig« arbejdskraft omkring i bygdeme
og byde den frem ved olai Lagting, og ved
præstemes hjælp at forbyde dem ægteskab
før efter fire árs tjeneste pá gárdene. Af
samme undertrykkende karakter var ogsá
det gamle »bádsbánd«, som bandt fiskeme
til bøndemes báde; denne sidste foranstalt-
ning, som gár langt tilbáge i tiden, er dog
ogsá blevet fortolket som en forpligtelse for
dem, der havde rád til at lade bygge og
holde báde - og det kunne næsten kun de
store bønder, som derved, i henhold til
denne fortolkning - blev pálagt en »social«
opgave«.62
Den nye tid udmærker sig ikke mindst
med en stærkt forøget geografisk og social
mobilitet; opløsning og integrering virkede
i samme retning. Det var ikke længere
givet, at søn fulgte i faders fodspor. Den
store samfundsomvæltning illustreres ogsá
af, at omkring árhundredskiftet var der ca.
1000 mand ombord pá skibene fra februar/
marts til september/oktober. Dertil fiskede
enkelte ár op til et tusind færinger samtidig
fra landstationer pá Island.63 Fangsten af
saltet fisk voksede fra ca. 1.400 tons i 1885
til ca. 5.000 tons i 1900. Dertil er det sand-
synligt, at fangsten fra hjemmefiskeriet
med ábne báde i hvert fald i nogle af árene
var ligesá stor som skibenes.64 I de fleste
bygder var sá godt som alle arbejdsføre
mænd fiskere. Gár man ud fra, at den over-
vejende del af dem havde stiftet familie,
kan man forestille sig den gennemgribende
virkning, den nye erhvervsstruktur havde
ogsá for kvinders, bøms og gamle men-
neskers liv og hele den gamle bygdekultur.
De mátte klare alt arbejde i mændenes fra-
vær. Som noget helt nyt fik unge piger an-
dre erhvervsmuligheder end at være tyende
hos bedrestillede folk; i hundredvis blev de
mobiliseret til hovedstaden og stor-
bygdeme for at tage sig af den del af pro-
duktionen, som foregik pá land, d.v.s.
vaskning og tørring af saltfisk til klipfisk.65
Mobiliteten havde náet et hidtil ukendt om-
fang. Indsættelsen af et nybygget dampskib
i denne trafik i 1895, med fast og af justits-
ministeriet godkendt fartplan, nødvendig-
gjort af det nye samfunds behov for trans-
port af varer og arbejdskraft, var en sádan
revolution, at en dansk præst, som var rejst
fra Færøeme samme ár, i áret 1900 betrag-
tede denne forandring som den største, der
var sket i de mellemliggende fem ár.66 Det
var de redere og storkøbmænd (som ofte
var de samme), som skulle bruge arbejds-
kraften ombord pá skibene og i fiskearbej-
det pá land samt forsyne deres filialer i de