Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 46

50
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
Kommunal frihet for nationell samling. Debatter
om kommunalreformer i 1800-talets Norden.
Stadshistoriska Institutet. Studier i stads- och
kommunhistoria 2. Stockholm 1987.
96. Den færøske nationalismes forudsætninger, opstá-
en og udvikling til politisk bevægelse er behandlet
i Flans J. Debes: Nú er tann stundin... Se note 6.
97. jfr. K.R. Minogue, op. cit., s. 105-113.
98. K. Mykland: Cappelens Norges historie 9. Oslo
1978, s. 41-46. - Fleimir Eorleifsson: Frá einveldi
til lýðveldis. Islandssaga eftir 1830. Reykjavík
1973, s. 12-39. - Finn Gad: Grønland. København
1984, s. 316-323.-Axel Kjær Sørensen: Danmark-
Grønland i det 20. árhundrede - en historisk over-
sigt. København 1983, s. 199-245. - Jens Dahl:
Arktisk selvstyre. København 1986, s. 13-77. -
Gunnar Karlsson: Grønland. Nationale og etniske
minoriteter i Norden, s. 36-40. - The Study of
Africa, se note 61. - Colin Legum, op. cit., s. 40-
41.- K.R. Minogue, op. cit., 81-113.
99. FJans Kohn: The Idea of Nationalism, s. 294-295.
100. Thomas Tamovius: Færøers Beskrifvelser. (Kø-
benhavn 1669). Udg. v. Hákon Hamre. København
1950, s. 2 (dedik.).
101. (Hans Jacobsen Debes): Sandfærdig og tydelig Be-
skrivelse om Ager-Dyrkningen og Kom-Avlingen
paa Fær-Øerne. Til billig Eftertanke fremlagt af
»En Patriot«. København 1663.
102. Hans (Jacobsen) Debes: Kort Underretning om
Indbyggemes Handels-Maade paa Færøe samt For-
søg til Handelens muelige Forbedring sammesteds.
København 1769 (skrevet pá lagmandsgárden
Steig pá Færøeme i 1766), s. 33.
103. Aira Kemilainen: Nationalism. Problems Concer-
ning the Word, the Concept and Classification, s.
13-18.
104. J.C. Svabo, op. cit., s. XI-XII.
105. J.C. Svabo, op. cit., 265-266.
106. Om J.C. Svabo se N. Djurhuus: Indledning til udg.
af »Erindringer«, s. XI-XXVIII. - Chr. Matras:
Indledning til udg. af »Dictionarium Færoense« II.
København 1970, s. IX-XXXIX. - Samme forf.:
Føroysk bókmentasøga, s. 28-35. - M.A. Jacobsen:
Ur bókmentasøgu okkara. Tórshavn 1921, s. 10-
24. - Ámi Dahl: Bókmentasøga I. Tórshavn 1980,
s. 42-49. - Om »det oplyste miljø« se Hans J.
Debes: Nú er tann stundin..., s. 73-91.
107. Om J.H. Schrøter se Chr. Matras: Johan Hendrik
Schrøter. Nøkur mentafólk, s. 60-66. - Samme
forf.: Tá ið Schrøter ætlaði at týða Nýggja Testa-
mentið. Varðin 16, 1936, s. 181-187. - Samme
forf.: Indledning (Inngangur) til udg. af Schrøters
oversættelse af »Evangelium Sankta Matteusar«.
Tórshavn 1973. - M.A. Jacobsen: Úr bókmenta-
søgu okkara, s. 36-41. - Samme forf.: Rafns Føroy-
ingasøga. Varðin 12, 1932, s. 1-22. - Ámi Dahl:
Føroysk bókmentasøga I, 68-73.
108. J.H. Schrøder: Om den Latinske Skole i Thorshavn
paa Færøeme: om dens Henslumren og langvarige
Lethargie! Er den nedlagt? Denne Afhandling er
forfattet og Bilageme samlede og afskrevne af Jo-
han Hendrik Schrøter Pastor emeritus. Nyt Archiv
for Psychologie, Historie, Literatur og Kunst. 9. og
lo. Hefte, som er III B. I. og IL. Samlet og udgivet
ved Niels Christian Øst, Overkrigskommissair.
København 1830, s. 58-116. Hans hovedargument
er, at selvom Latinskolen ikke havde haft disciple
siden 1794, var den aldrig formelt blevet nedlagt.
109. J.H. Schrøter, op. cit., s. 61.
110. Om denne store problematik se H.J. Debes (in
extenso): Nú er tann stundin...
111. Det færøske miljø i København, dets oprindelse og
virksomhed er beskrevet og fortolket i Hans J.
Debes: Nú er tann stundin..., s. 119-139. - Chr.
Bærentsen: Studentalív 1880-1885. Hitt føroyska
Studentafelagið f Keypmannahavn. Minnisrit.
København 1935, s. 9-14.
112. J.H. Schrøter: Om den Latinske Skole paa Færøer-
ne, s. 73.
113. M.A. Jacobsen: Føroya Amts Bókasavn 1828-
1928. Tórshavn 1929, s. 3-36. - Samme forf.:
Rafns Føroyingasøga. Varðin 12, 1932, s. 1-22.
114. Om Jens Davidson se Chr. Matras: Føroysk bók-
mentasøga.s. 48-49. - Ámi Dahl: Føroysk bók-
mentasøga I, s. 73-74. - Hans J. Debes: Nú er tann
stundin..., s. 78-79. - M.A. Jacobsen: Úr bók-
mentasøgu okkara, s. 37-38. Forf. gengiver et brev
fra Hammershaimb til Svend Grundtvig i 1873:
»Svabo lærte Davidson at skrive og regne m.m.;
han kom sáledes 14 ár gammel pá Amtskontoret og
har nu i 56 ár siddet der og arbejdet for samtlige
amtmænd, disse øer har haft; med sin vidunderlige
hukommelse et levende register i amtsarkivet for
de vekslende amtmænd, der hos D[avidson] har
kunnet fá oplysning om alt; som bibliotekar for
amtsbiblioteket kender han ikke alene den store
bogsamling [som i 1870 var pá vel over 5.000 bind]
fra indholdets side, men ogsá hver enkelt bogs hi-
storie, hvem den har tilhørt, og hvorledes den er
kommet i bibliotekets eje...«.