Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 134

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 134
138 INVASION AF ADMIRALEN (VANESSA ATALANTA L.) OG ANDRE SOMMERFUGLE PA FÆRØERNE I 1992 nordøstlige og østlige vindretninger, i lig- hed med forholdene i slutningen af maj. De mange færøske og shetlandske observa- tioner af V. atalanta i dette tidsrum re- præsenterer derfor sandsynligvis tilflyvere fra Skandinavien og det europæiske fast- land, der under deres sydgáende træk er kommet pá afveje, samtidig med de sene færøske fund af A. circellaris og R. lutosa. De mange fund af tilflyvenđe som- merfugle pá Færøeme i 1992 viser allerede pá nuværende tidspunkt, at dette ár ikke blot pá Færøeme, men ogsá i andre om- ráder af det vestlige Europa er et usædvan- ligt invasionsár m.h.t. træksommerfugle. Nár der engang er tilvejebragt et samlet overblik over disse migrationer i de forskel- lige vesteuropæiske lande, vil 1992 sandsynligvis kunne sammenlignes med 1945, som hidtil har været det bedst kendte migrationsár pá De britiske Øer i dette árhundrede (Williams, 1965). De nye færøske sommerfuglearter Pieris brassicae L. De to hvide dagsommerfugle, der blev ob- serveret ved Tvøroyri og Tórshavn i juni 1992 har sandsynligvis været denne art. Arten er en velkendt træksommerfugl i Europa (Williams, 1965). Dens vandringer er dog ikke tilstrækkeligt belyst pá grund af sommerfuglens hyppighed. Kun i den nordlige del af Skandinavien, hemnder Fin- land, synes arten de fleste ár at indvandre sydfra i forsommeren, for senere pá som- meren igen at vandre i sydgáende retning, se f.eks. Mikkola (1980). Dette billede un- derstøttes ogsá af britiske iagttagelser af artens foretmkne flyveretning i løbet af sommermánedeme (Baker, 1969). Arten kan dog ogsá i en árrække optræde som sta- tionær og uden at vise tydelige vandretilbø- jeligheder. Dette har været tilfældet i Eng- land i perioden 1975-1983, jævnfør Fleath et al. (1984). I Storbritannien er arten iøvrigt fundet som regelmæssigt ynglende mod nord til Skotland (Feltwell, 1990), og pá Orkney (Lorimer, 1983). Ogsá pá Shet- land har arten ynglet periodisk som f.eks. i árene under Anden Verdenskrig (Venables, 1952). Fra Island er der iagttaget et enkelt eksemplar i 1939 (Wolff, 1971). Pá dette gmndlag vil man kunne forvente, at arten som træksommerfugl vil blive iagttaget igen pá Færøerne. To danske eksemplarer af arten er vist i Fig. 7a og 7b. Pieris rapae L. Det færøske eksemplar, der i august 1992 blev fundet i Tórshavn, blev fundet in- dendøre og er sandsynligvis indslæbt enten som puppe eller som sommerfugl sammen med importerede grønsager. Arten er velkendt for sine vandringer i meget store flokke, særlig i Amerika og Australien, hvor den er blevet indslæbt fra Europa og er blevet et alvorligt skadedyr for landbruget (Williams, 1965). Arten synes imidlertid ikke at være sæsonvandrer i lighed med f.eks. P. brassicae (Johnson, 1969). Dette understøttes bl.a. ved, at den ikke hidtil er blevet fundet pá de nordlige britiske øgmpper, Orkney og Shetland, og at den heller ikke selvstændigt har været i stand til at kolonisere De kanariske Øer eller Madeira (Meyer, 1993). Fra Island
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.