Grønlandsposten - 16.02.1943, Side 5

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
41
syn. Det sidste er ikke af mindst Betydning.
Men naar Sanatorievejen engang i bedre Tider
bliver anlagt, saa hjælper det.
»Hvordan gaar det nu med Haverne ude om-
kring i Distriktet?« spørger min Gæst. Disse
mange, gode Haver her i Kolonien maa da hjæl-
pe og virke som en Ansporing. Det gør de
ganske afgjort. Havebruget har i den sidste halve
Snes Aar taget et mægtigt Fremskridt ude om-
kring. Vi kan mærke det her paa Faareavlssta-
tionen, hvor vi nu har Udsalg af Havefrø og
anden Udsæd. Der er en mærkbar Stigning. Men
for Størsteparten er det endnu kun Roefrø, der
sælges. Kartoflen vinder dog Land. Men alt for
mange Smaahaver betragtes endnu kun som en
Slags Legetøj. Naar Efteraaret kommer, og Re-
sten af Roerne skal tages op, for andet er sjæl-
dent tilbage, ja, saa er det en Begivenhed for Bør-
nene. De faar Lov at medvirke. Der bliver kastet
i »Grams«; ogsaa dem udenfor Hegnet skal ny-
de godt af det. Der bliver ingen Roer tilbage
til Vinteren, og hvor skulde de ogsaa i mange
Tilfælde opbevare dem. Saadan et Havebrug
betyder saa godt som intet for en Husholdning.
Heldigvis er dog det rigtige Havebrug ogsaa
ved at vinde frem ude omkring. Det er ikke
saa mange Aar siden, at en »dansk Have« her
ogsaa mest bestod af Roer, lidt Kartofler og Rha-
barber og i Mistbænken Gulerod, Salat og Radi-
ser. Efter Anlæggelsen af Drivhus ved Faare-
avlsstationen dukkede pludselig en Række ved
Stedet hidtil mere eller mindre ukendte Have-
sager frem, saasom Blomkaal, Spidskaal, Porre
og Selleri m. fl. Drivhuset var Vejen frem. Det
var Drivhuset, der skulde til for at give disse
Planter en tidligere og bedre Start. Nu kan Du
jo selv se disse Planter i hver eneste »danske
Have« her ved Stedet. Vi, der kommer hjem-
mefra, er kendt med Brug af de forskellige Ha-
vesager, og vi sætter Pris paa dem. Dette er sik-
kert værd at lægge Mærke til. Den øvrige Be-
folkning kender ikke Planterne eller endnu
mindre Brugen af dem. Gro i deres Haver kan
de ganske givet, og Pasningen er heller ikke me-
re indviklet, end at de kan lære at finde ud af
den. Skal der agiteres for Havebruget, maa der
samtidig belæres om Brugen af Havesagerne, li-
geledes om Opbevaringen. Der maa en Revi-
sion til af »Den grønlandske Kogebog« eller et
Tillæg.
»I kan sagtens, ja!« sagde min Gæst, og saa
fandt den Mening sig jUdtryk, som vi saa ofte
hører. »I kan sagtens, I hernede i »Syden«. I
har Faaret til at putte i Gryden, og Havesager-
ne til at tage Smagen af det med!« Egentlig
skulde jeg vel straks være faldet over ham paa
Faarets Vegne, men jeg faar nok fat i ham en
anden Gang. I Stedet kom jeg frem med om-
trent som følger:
Jeg tror meget stærkt paa, at den Dag vil
komme, hvor I deroppe ogsaa vil nyde godt af
alt dette. Vi har hernede et nyt Erhverv, Faare-
avlen. Vi kalder dets Folk for Faareholdere, og
de er Grønlands fremtidige Landbrugere. Den
naturlige Udvikling frem for deres Erhverv maa
uvægerlig ligge i Havebruget. Før eller senere
vil det gaa op for dem, at Havebruget virkelig
har noget at byde dem. Enkelte har allerede
opdaget det. De er naaet et godt Stykke frem
mod Forsyning af deres egen Husholdning. Hvad
om man nu for Alvor foregreb den langsomme
Udvikling med de Midler og ad de Veje, der
hurtigst førte frem til Maalet. Et Maal, der skal
være et Havebrug, der forsyner sin Ejer med de
Havesager, hans Jord kan frembringe, og som hans
Husholdning kan udnytte, og som tillige er saa
stort anlagt for enkelte, udvalgte Havesagers Ved-
kommende, at han ved Salg af disse kan skalfe
sig en Indtægtskilde mere. Før eller senere vil
Faareholderen staa og se sig om efter denne
Indtægtskilde. Han kan ikke slaa ind paa Ko-
hold i stor Stil og producere Smør, for han vil
slet ikke kunne klare sig i Konkurrencen med
sine sydligere Kolleger. Han kan heller ikke som
Følge af Landets Beskatfenhed og Klima slaa
sig paa Kornavl. Men han kan dyrke Kartofler,
Gulerødder, Roer, Porrer, Spidskaal, Selleri, Rod-
beder, Rhabarber og evt. mere, for det er Pro-
dukter, der kan forsendes over vore store Af-
stande, og det er Produkter, der kan afsættes her-
oppe. For disse Varers Vedkommende har han
en Chance for at klare sig i Konkurrencen sydfra.
Transportomkostningerne i Forhold til Varens
Værdi giver ham her et Fortrin. Er der tillige
et Marked til Stede inden for et Par Døgns Ræk-
kevidde eller mindre, vil der kunne afsættes alt,
hvad der kan produceres af Havesager. Tænk