Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 2
62 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 6 men til sidst blev det besluttet at anlægge den nuværende bedding ved kolonien Holsteinsborg, hvor man fandt beliggenhed og forhold bedst eg- nede. Dette sted maa vel ogsaa nu siges at være det mest centrale, blot kunde vejrforholdene nok ønskes noget bedre. En beliggenhed noget me- re sydlig havde vel nok givet bedre arbejdsfor- hold, navnlig om vinteren, hvor det som bekendt er meget koldt og blæsende i Holsteinsborg. Men dette spørgsmaal havde ikke betydning ved anlæggelsen, da man dengang ikke mente, der vilde blive tale om fuld beskæftigelse udendørs om vinteren. Imidlertid har det i de senere aar vist sig, at fartøjerne daarligt kan undværes om sommeren, og værftet tvinges derfor mere og mere til at maatte udføre udendørs repara- tioner om vinteren. Kulde, mørke og sne med- virker derfor i en væsentlig grad til at fordyre reparationerne; forfrysninger og frostsprængt værktøj følger med, og de 9 timers arbejdsdag giver ikke det forventede resultat med hensyn til præsteret arbejdsydelse. Anlæggelsen af selve værftet blev paabegyndt i 1931, og alt det nødvendige materiale til bed- ding, bygninger og maskiner blev udsendt sam- me aar. To danske haandværkere var med, end- videre var der udrejst en grønlandsk værftsleder, Carl Broberg, der overtog ledelsen af værftet. Han blev her de første 5 aar, hvorefter han søg- te og fik en stilling i Danmark. Bygningen af beddingen og værkstederne skred godt fremad, forbavsende hurtigt er arbejdet gaaet, og allere- de i august samme aar blev det første større fartøj taget op paa beddingen. I 1932 viste det sig imidlertid, at beddingsløbet var sunket saa meget, at det var umuligt at benytte beddings- vognen; der maatte tilsættes stærkere underlag. Til at udføre dette arbejde oprejste der 2 danske haandværkere. I aarene fra 1932 til 1935 viste det sig, at der stadigt var forandringer i skinnernes retning. 1934 var der en ingeniør fra el ingeniørfirma heroppe for at se, hvad der burde gøres. Det følgende aar ankom der saa igen to danske haandværkere, og der blev foretaget en del for- stærkningsarbejder. Det yderste stykke af skin- nerne, der aldrig kunde blive tørt selv under største ebbetid, lykkedes det først for værftets egne haandværkere at fastlægge i 1936, da der dengang var en meget gunstig ebbetid, altsaa blev selve beddingsløbet faktisk først færdigt 1936, hvilket er et tydeligt bevis paa de vanske- ligheder, der har været at overvinde. Dermed er det ikke givet, at beddingsfunda- mentet kan holde saa forfærdeligt mange aar, idet det viser sig, at frost og is i forbindelse med den stadige skiften af høj- og lavvande ta- ger haardt paa fundamentet. Man har for at forhindre dette forsøgt at præparere overfladen med særlige tjære- og asfalt-blandinger. Dette har i nogen grad hjulpet, men det viser sig dog, at dette lag hurtigt slides af og løsner sig. I de senere aar er det ogsaa forsøgt at dække bed- dingsløbet til med smaasten om vinteren, og meget tyder paa, at dette giver en god beskyt- telse, selv om der til stadighed foregaar en ned- brydning. Beddingen har dog uden afbrydelser været i brug siden 1935. Beddingsvognens størrelse er beregnet efter det største og tungeste skib, der er stationeret heroppe, nemlig hvalfangerskibet »Sonja«, der paa bedding vejer ca. 230 tons. Dette skib kom første gang op paa bedding 1937, og det viste sig, at bedding og spil uden vanskelighed tog denne vægt. Naar man nu ser tilbage paa de aar, værf- tet har været i gang, tror jeg nok, man kan si- ge, der er udført et ganske pænt stykke arbejde, selv om det i tal ikke ser saa voldsomt ud. Det kan sikkert ikke have nogen interesse i dette blad at opremse lange lister over udførte repa- rationer i aarenes løb, hvorfor jeg kun skal nævne et par enkelte eksempler. Alle de større togtefartøjer har efterhaanden været til reparationer og bundbehandling flere gange. Den største reparation, der er udført, var reparationen af M/S »Hvidfisken«, der var paa bedding i ca. 2 aar og fik saa godt som hel ny klædning og mange nye spanter, dog maa ind- skydes den bemærkning, at det giver et fejlt billede at tro, at det virkeligt skulde tage saa lang tid at reparere et fartøj, men det skyldtes, at arbejdet flere gange maatte stoppes, grundet mangel paa udlærte haandværkere og paa grund af andet arbejde, der nødvendigvis maatte udfø- res, for eks. var der flere store Færø-skibe til

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.