Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 2

62
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
men til sidst blev det besluttet at anlægge den
nuværende bedding ved kolonien Holsteinsborg,
hvor man fandt beliggenhed og forhold bedst eg-
nede.
Dette sted maa vel ogsaa nu siges at være
det mest centrale, blot kunde vejrforholdene nok
ønskes noget bedre. En beliggenhed noget me-
re sydlig havde vel nok givet bedre arbejdsfor-
hold, navnlig om vinteren, hvor det som bekendt
er meget koldt og blæsende i Holsteinsborg.
Men dette spørgsmaal havde ikke betydning ved
anlæggelsen, da man dengang ikke mente, der
vilde blive tale om fuld beskæftigelse udendørs
om vinteren. Imidlertid har det i de senere
aar vist sig, at fartøjerne daarligt kan undværes
om sommeren, og værftet tvinges derfor mere
og mere til at maatte udføre udendørs repara-
tioner om vinteren. Kulde, mørke og sne med-
virker derfor i en væsentlig grad til at fordyre
reparationerne; forfrysninger og frostsprængt
værktøj følger med, og de 9 timers arbejdsdag
giver ikke det forventede resultat med hensyn
til præsteret arbejdsydelse.
Anlæggelsen af selve værftet blev paabegyndt
i 1931, og alt det nødvendige materiale til bed-
ding, bygninger og maskiner blev udsendt sam-
me aar. To danske haandværkere var med, end-
videre var der udrejst en grønlandsk værftsleder,
Carl Broberg, der overtog ledelsen af værftet.
Han blev her de første 5 aar, hvorefter han søg-
te og fik en stilling i Danmark. Bygningen af
beddingen og værkstederne skred godt fremad,
forbavsende hurtigt er arbejdet gaaet, og allere-
de i august samme aar blev det første større
fartøj taget op paa beddingen. I 1932 viste det
sig imidlertid, at beddingsløbet var sunket saa
meget, at det var umuligt at benytte beddings-
vognen; der maatte tilsættes stærkere underlag.
Til at udføre dette arbejde oprejste der 2 danske
haandværkere.
I aarene fra 1932 til 1935 viste det sig, at
der stadigt var forandringer i skinnernes retning.
1934 var der en ingeniør fra el ingeniørfirma
heroppe for at se, hvad der burde gøres. Det
følgende aar ankom der saa igen to danske
haandværkere, og der blev foretaget en del for-
stærkningsarbejder. Det yderste stykke af skin-
nerne, der aldrig kunde blive tørt selv under
største ebbetid, lykkedes det først for værftets
egne haandværkere at fastlægge i 1936, da der
dengang var en meget gunstig ebbetid, altsaa
blev selve beddingsløbet faktisk først færdigt
1936, hvilket er et tydeligt bevis paa de vanske-
ligheder, der har været at overvinde.
Dermed er det ikke givet, at beddingsfunda-
mentet kan holde saa forfærdeligt mange aar,
idet det viser sig, at frost og is i forbindelse
med den stadige skiften af høj- og lavvande ta-
ger haardt paa fundamentet. Man har for at
forhindre dette forsøgt at præparere overfladen
med særlige tjære- og asfalt-blandinger. Dette
har i nogen grad hjulpet, men det viser sig dog,
at dette lag hurtigt slides af og løsner sig. I de
senere aar er det ogsaa forsøgt at dække bed-
dingsløbet til med smaasten om vinteren, og
meget tyder paa, at dette giver en god beskyt-
telse, selv om der til stadighed foregaar en ned-
brydning. Beddingen har dog uden afbrydelser
været i brug siden 1935.
Beddingsvognens størrelse er beregnet efter
det største og tungeste skib, der er stationeret
heroppe, nemlig hvalfangerskibet »Sonja«, der
paa bedding vejer ca. 230 tons. Dette skib kom
første gang op paa bedding 1937, og det viste
sig, at bedding og spil uden vanskelighed tog
denne vægt.
Naar man nu ser tilbage paa de aar, værf-
tet har været i gang, tror jeg nok, man kan si-
ge, der er udført et ganske pænt stykke arbejde,
selv om det i tal ikke ser saa voldsomt ud. Det
kan sikkert ikke have nogen interesse i dette
blad at opremse lange lister over udførte repa-
rationer i aarenes løb, hvorfor jeg kun skal
nævne et par enkelte eksempler.
Alle de større togtefartøjer har efterhaanden
været til reparationer og bundbehandling flere
gange. Den største reparation, der er udført,
var reparationen af M/S »Hvidfisken«, der var paa
bedding i ca. 2 aar og fik saa godt som hel ny
klædning og mange nye spanter, dog maa ind-
skydes den bemærkning, at det giver et fejlt
billede at tro, at det virkeligt skulde tage saa
lang tid at reparere et fartøj, men det skyldtes,
at arbejdet flere gange maatte stoppes, grundet
mangel paa udlærte haandværkere og paa grund
af andet arbejde, der nødvendigvis maatte udfø-
res, for eks. var der flere store Færø-skibe til