Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 9

Nr. 6
GRØN LANDSPOSTEN
tyske militærpatruljer med risiko for ellers at
blive skudt.
— August-nummeret, nr. 10, af det danske
underjordiske blad »De Frie Danske«, der er
paa 14 sider, giver blandt andet følgende oplys-
ning: »Paa Ærø er den tyske »Værnemagt« for
øjeblikket ved at bygge en stor lejr tæt ved
byen Om mel. Lejren er beregnet for tyske krigs-
invalider, der her skal tære paa Danmarks i
forvejen udplyndrede madreserver. Til opførel-
se af lejren har den ridderlige »Værnemagt« al-
lerede i flere tilfælde beslaglagt cement, der var
indkøbt af Ærø-beboere til privat brug.«
— Fredning af kysten langs Arresø, Dan-
marks største indsø, vil nu blive paabegyndt, og
der er indledet forhandlinger mod lodsejerne.
Der vil blive fredet arealer i en udstrækning af
300—400 meter fra vandet.
— Rigsdagens Grønlands-udvalg har gen-
valgt professor H. O. G. Ellinger som formand.
— Efter delegationsforhandlinger, afsluttet
i København den 8. oktober, angaaende sam-
handelen mellem Danmark og Finland er der
afsluttet en tillægsaftale, som aabner mulighed
for en udvidet vareudveksling i indeværende
halvaar. Af varer, der kan ventes indført fra
Finland, er finér, træmasse, cellulose, isolerings-
plader, avispapir og andre papirer, papirvæv
med mere. Af de varer, der kan ventes ekspor-
teret fra Danmark, er levnedsmidler (sukker,
skummetmælkkonserves, kunsthonning, tørrede
grøntsager og eventuelt smør i aarets sidste
kvartal) samt maskiner og andre industrivarer.
Forhandlinger om Told- og Møntunion.
(Af J. Christmas Møller efter »Frit Danmark.«)
Ak, hvor er det længe, længe siden. Og dog
kun to Aar! Det er helt ejendommeligt at skul-
le skrive om denne Sag, som startede saa ulyk-
keligt og endte saa godt. Thi hvad er der ikke
sket siden af mægtige og store Begivenheder,
som paa en ganske anden Maade har grebet ind
i vort Fædrelands Forhold. Men den Gang var
vi i Sandhed optagne af Sagen, og den fik ogsaa
i sit Forløb den meget store Betydning, at Ty-
69
skerne (og Hr. Erik Scavenius i denne Sag) fik
klar Forstaaelse af, at der var en Grænse, over
hvilken det overvældende Flertal i Regering og
Rigsdag ikke vilde gaa. Men inden er det vist
nok naturligt at sige et par enkelte Ord om
Dagene og Ugerne før den store Kamp bag
Kulisserne begynder om Told- og Møntunionen.
Hr. Erik Scavenius havde haft en meget
uheldig Start. Hans Erklæring, som jeg om-
talte saa udførligt i sidste Nr., havde en meget
daarlig Presse. Forundring og Harme vakte den
overalt i Befolkningen, og det vidstes naturligvis
meget hurtigt, hvorledes Stemningen i Ministeriet
havde været. Det er jo overhovedet karakteri-
stisk for alle tysk-okkuperede Lande, at Nyheder-
ne kommer lige saa hurtigt omkring som den
Gang, de havde Aviser, Radio, o. s. v.
Der skete ikke store Begivenheder i Dan-
mark i Juli. Efter Frankrigs Fald saa man hen
til, hvad der nu skulde ske. Bombardementerne
af England begynder. Vi stoler paa, at England
aldrig kan give efter. Jeg har igen udtrykt
det saaledes, at Forholdene egentlig (saa under-
ligt det lyder) laa ganske ens i dette Land og i
Danmark, men det var unægteligt mere bemær-
kelsesværdigt her end i Danmark, nemlig at ingen
af os vidste, hvorledes i Alverden England skul-
de sejre — vi vidste blot, det vilde ske.
Samarbejdet paa Rigsdagen konsolideredes.
En Række vigtige indrepolitiske Spørgsmaal
behandledes. En Skærpelse af Straffeloven m.
H. t. Pressen. Det meddeles, at der gennem
Udenrigsministeriets Pressebureau og Danske
Dagblades Fællesrepræsentation allerede i længe-
re Tid har eksisteret en frivillig Ordning angaa-
ende Pressens Forhold — men der maa altsaa
en Skærpelse af Straffeloven ogsaa. »Valutalov«
behandles, d. v. s. den erhvervsøkonomiske Lov,
som giver Regeringen al Bestemmelse over Lan-
dets Erhvervsliv, Mælkeordning foreslaas; i den-
ne Forbindelse bar den kun Interesse ved, at
Tyskerne forlanger Piskeflødeproduktion og -salg
forbudt; de vil have saa meget Smør som mu-
ligt. Kornordning og adskilligt andet.
Gunnar Larsen holder en unødvendig Tale
til F. L. Smidths Arbejdere om Fremtiden og
understreger derved det Modsætningsforhold, i
hvilket ogsaa han staar til de øvrige Ministre.