Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 3

Nr. 6
GRØN LANDSPOSTEN
63
reparation, marinens skibe og mange motor-
baade.
I hovedsagen maa det siges, at forholdsvis
hyppige reparationer — det var oprindelig pla-
nen, at- de større fartøjer skulde paa bedding
mindst hvert tredie aar — har ført til, at raad-
denskab og skader bliver opdaget paa et tidligt
stadium. Dette giver en effektiv kontrol med
fartøjernes tilstand, der skulde føre til mindre
reparationsomkostninger. De fleste skonnerter
har nu faaet paasat styrehus, ligesom der er fo-
retaget forskellige ombygninger, navnlig for at
give bedre pladsforhold til passagerer.
Hver sommer har der ogsaa gerne været
nogle fremmede skibe til reparation, for det me-
ste Færø-skibe, som regel bar det kun været
smaaskader, men der har ogsaa været mere al-
vorlige skader som knækket ror og skrueaksler.
I eet tilfælde har det sikkert betydet skibets
redning. Dette skib kom herind efter at være
løbet paa skær med fuld fart lige i nærheden af
Holsteinsborg. Hele den nederste del af forstæv-
nen og el stykke af kølen manglede, skibet var
selvfølgelig meget læk og kunde kun lige hol-
des flydende med alle pumper i gang. Skibet
▼ar for stort til at tages paa bedding, hvorfor
der kun kunde laves en midlertidig reparation
paa havnebanken, men solid nok til at skibet
efter faa dages reparation igen begyndte fiske-
riet og kunde sejle til Færøerne med fuld last.
Et canadisk og et fransk skib har der ogsaa
været, begge med rorskader. I alt har der væ-
ret 14 fremmede skibe til reparation.
Meget hurtigt efter at værftet blev anlagt,
viste det sig, at der ogsaa var mange mindre
baade, der trængte til reparationer, selv om der
i første omgang ikke var tænkt saa meget paa
det. Det blev dog hurtigt nødvendigt at bygge
en mindre beddingsvogn, der kører paa de sam-
me skinner som den store beddingsvogn og der-
for kun kan bruges, naar den store vogn er truk-
ket helt op. Den lille vogn kan saa køres op
bag den store, og ved hjælp af et sidespor er det
muligt at sætte nogle og tyve baade paa land,
alt efter størrelse, og flere gange har der om
vinteren været 20 til 24 baade paa land, ko-
loniens pramme iberegnet.
Det er efterhaanden mange baade, der er
repareret og istandgjort paa værftet. Der har
været en stadig strøm af baade, for det meste
flere, end det har være muligt at overkomme
med den ret beskedne arbejdsstyrke, der hidtil
bar været her. En optælling viser, at der ialt
er foretaget 341 forskellige reparationer paa mo-
torhaade og mindre baade.
Den største reparation og ombygning, der er
foretaget, var forandringen af »Adolf Jensen« fra
fiskebaad til lægehaad.
Foruden de tilbagevendende reparationer bar
der ogsaa været tid til at bygge nogle enkelte
nye baade. Saaledes er der bygget to ens 24 fods
motorbaade med kahyt, last- og motorrum og 5
hk. Dan-motor: »Svalen« og »Jensigne«. Til Ivig-
tut er leveret en 20 fods aaben motorbaad, og en
anden er under bygning. Til »Hvidfisken« er
leveret en ny redningsbaad, ligeledes er der byg-
get 11 nye joller til forskellige, og i vinter er un-
der bygning en 17 fods jolle til Thule og en 14
fods til »Nordlyset«.
For at kunne udføre de stadigt voksende ar-
bejder og fordringer, der stilles til værftets yde-
evne, har det flere gange været nødvendigt at
foretage forskellige udvidelser. Saaledes blev
der 1932 opført et trælasthus, 1936 et redskabs-
hus, 1937 tilbygning paa siden af selve værksteds-
bygningen til baandsavshus og en større smedie.
1938 blev der opført et baadehus, hvori det
er muligt, navnligt om vinteren og i daarligt
vejr, at reparere selv de største motorbaade, der
indtil nu er heroppe, som for eks. »Holbøll«,
ligesom det skaber mulighed for at bygge store
motorbaade her. Samme aar blev gravet og støbt
en kølevandsbrønd til værftets driftsmotor, rum-
mende ca. 30 tons vand. Ligeledes blev der op-
sat et tankanlæg, hvortil det er muligt direkte
fra skib at indpumpe aarsforbruget af solarolie.
1939 blev der igen bygget til værkstedsbyg-
ningen en udvidelse af maskinrummet, hvortil
beddingsspillet blev flyttet for at give plads til
større driftsmotor og elektrisk anlæg.
1940 blev der opført et hus til brandsprøjte
med brandslukningsmateriel. I værkstedsbygnin-
gen blev øverste loft indrettet til sejlmagerloft.
Stadigt bar det været nødvendigt at foretage ud-
videlser, og det vil sikkert blive nødvendigt at
udvide noget endnu, i øjeblikket kniber det med
plads i smedeværkstedet samt værktøjsrum og
materialierum.