Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 4

64
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
Paa samme maade er det omtrent gaaet med
hensyn til arbejdsmaskiner, hvoraf tiere og tiere
efterhaanden er anskaffet. For at give et over-
blik skal jeg lige nævne, hvad det tekniske an-
læg bestaar af i dag: 4 drejebænke med forskel-
ligt speeialtilbehør, 1 stationær boremaskine, 3
elektriske transportable boremaskiner, 1 kold-
jernsavmaskine, 2 slibemaskiner, stor smedeesse
med 2 fyr, galvaniseringsanlæg (varmgalvanise-
ring) til mindre beslag, shapingmaskine (jernhøvl),
svejseanlæg (autogen og elektrisk med omformer,
200 amp.) I tømrerværkstedet: baandsav og uni-
versal fræse- og høvlemaskine til træ, et damp-
anlæg til svedekiste for bøjning af træ, der sam-
tidig giver varme i værkstederne, elektrisk anlæg
110 volt jævnstrøm, 200 amp. dynamo, 30 amp.
ladedynamo og 210 amp.-timers akkumulator-
batteri, 60 celler. Til at trække de forskellige
arbejdsmaskiner og de elektriske anlæg haves en
54 hk. Bukh-diesel motor, 3 cylindret. Endvide-
re findes den gamle driftmotor, en 14 hk. Hov-
møller, 1 cyl.; den bruges til ophaluing af bed-
dingsvogn og som reserve, naar dieselmotoren
er under eftersyn.
For blot nogenlunde at følge med i den ud-
vikling, der er foregaaet, har det stadigt krævet
flere og flere haandværkere, der er derfor efter-
haanden antaget flere lærlinge; men det har kne-
bet en del med at skaffe disse ordentlige bolig-
forhold. For at hjælpe lidt herpaa, blev der i
1937 købt et mindre bus til bolig for lærlinge,
og dette har til stadighed været overfyldt. I 1939
blev der derfor udsendt en større bolig med plads
til 20 lærlinge, hvor der skulde ansættes en øko-
noma, ligesom det skulde give mulighed for at
højne kvaliteten af lærlingernes uddannelse. Paa
grund af krigen er huset ikke taget i brug endnu,
det bebos for tiden af koloniens overassistent.
Desværre er antallet af udlærte haandværke-
re langt fra saa stort, som det kunde ønskes, og
rent øjeblikkeligt er der mangel paa kvalificeret
arbejdskraft. Dette gør sig navnlig gældende un-
der nuværende forhold, hvor det meste maa til-
virkes af det forhaandenværende materialie, da
der ikke som tidligere kan udsendes reservede-
le og lignende. Ingen af skibene kan undværes,
og da det er meget magtpaaliggende at holde
dem igang, er det til tider nødvendigt at udføre
reparationer af midlertidig art. Et værftsophold
maa derfor ikke betragtes som en hovedrepara-
tion. Dette vil jeg gerne benytte lejligheden til
at understrege, idet vi ofte hører udtalt, at nu
er det eller det gaaet i stykker, og skibet har
endda lige været paa værft.
Vort haab er det, at vi snart maa have flere
haandværkere, og at vi kan højne kvaliteten baa-
de af udlærte haandværkere og af det udførte
arbejde. Vi gør, hvad vi kan, herfor. Blandt
andet er der i flere aar givet læredrengene teg-
neundervisning paa aftenskole, men desvære har
der i de sidste par aar ikke været pladsforhold
dertil, idet værksteder og gæsteværelser har væ-
ret optaget. Det er vort haab, at der ved ud-
videlse kan skaffes pladsforhold dertil.
Hvor mange mennesker er der nu beskæf-
tiget paa værftet? Begynder vi med lærlingene,
ser forholdet saaledes ud: I alt har der været
antaget 51, af forskellige grunde har der været
en afgang paa 15. 12 drenge er til dato udlært,
7 som skibstømrere og 5 som motorsmede. En
skibstømrer og en smed blev 1936 sendt til
Danmark for videreuddannelse. I 1942 rejste
en udlært skibstømrer hjem til Julianehaab.
Tager man nu et overblik over alle mand,
der i dag er beskæftiget paa værftet, kommer det til
at se saaledes ud: 1 værftsformand, 6 skibstøm-
rere, 9 skibstømrerlærlinge, 1 smedeformand,
4 smedesvende, 12 smedelaulinge, 1 materialie-
forvalter, 1 sejlmagersvend, 1 sejlmagerlærling,
1 motorpasser, 2 savskærere, 1 malerlærling, 1
kontorlærling og 1 arbejdsmand. Endvidere er
honorarlønnet 2 kontormedhjælpere og 6 værfts-
arbejdere. I alt er der saaledes til daglig be-
skæftiget 49 mand. Periodevis antages saa de
nødvendige lejede.
Ledelsen foretages af to værftsledere, en
grønlandsk for smedene (Tittus Siegstad) og
undertegnede, der har ledelsen af skibstømrer-
ne, de forskellige andre grene og regnskabsvæ-
senet, samt tilrettelæggelsen af arbejdet. Hidtil
har bestyreren af kolonien Holsteinsborg været
nærmeste foresatte for værftets leder, ligesom
den løbende korrespondance er passeret via ko-
lonibestyreren. Nu pr. 1. april 1943 ændres det-
te forhold til, at værftet bliver en helt selvstæn-
dig institution, direkte under Grønlands admi-
nistration, hvilket skulde betyde en forenkling i
værftets forhold.