Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 1

Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 1
GRØNLANDS POSTEN 2den AARGANG GODTHAAB 16. MARTS 1943 Nr. (i SKIBSVÆRFTET I HOLSTEINS- BORG 1931-1943. (Af værf'tsleder Hiler Corlsen.) Grønlandsposten har hedt mig skrive lidt om værftet og dets udvikling indtil dato. Jeg skal i det følgende forsøge at give læserne en oversigt eller et rids over værftets forskellige ud- viklingstrin. Vedligeholdelse og reparation af den ret store flaade af større og mindre fartøjer. Styrel- sen efterhaanden har her paa Grønland til be- sejling af kysten, navnlig vedligeholdelse af de større togtefartøjer, var i mange aar noget af et prohlem for Styrelsen, da der dengang ingen større reparationsværksteder fandtes her i landet. Med visse mellemrum, ea. hvert tiende aar, var det derfor nødvendigt at sejle hvert af tog- tefartøjerne (skonnerterne) til Danmark for re- paration, det vil sige, at der ea. hvert aar blev sejlet et fartøj til Danmark. Hjemsejlingen af disse fartøjer, der ikke altid var i den bedste or- den, for det meste meget utætte og med daarlig motor, var ikke saa lige til. Af erfaring kan jeg selv tale med derom, idel jeg har været med til at sejle de to sidste fartøjer, der var i Danmark for reparation, herop; for eks. kan det lige nævnes, at det tog 83 døgn at sejle »Hvalen« fra Danmark til Godthaab, og hjemrejsen med »Sigrid« med en gammel, daarlig motor, der nærmest var bundet sammen, skrueakslen var knækket og lappet sammen med en midlertidig foranstaltning, tog 49 døgn fra Holsteinsborg til Danmark. Det var i aarene 1928 og 1929. I al- le tilfælde krævede det en del ekstra udrust- ning og en god besætning at føre disse ret smaa fartøjer over Atlanten. Det var heller ikke bil- ligt, og man talte dengang om, at hver hjemrej- se med reparation og oprejse det følgende aar kostede godt et halvthundrede tusinde kroner. Paa denne maade hlev fartøjerne altsaa kun rigtigt efterset med mange aars mellemrum. Selv om der ogsaa den gang blev gjort et stort arbejde med, hvad der kunde gøres heroppe for at vedligeholde fartøjerne, kan det selvfølgeligt ikke blive det samme, som det kan blive paa et værft, hvor fartøjet bliver beddingsat, un- dersøgt og repareret af fagfolk, der har speeiali- eeret sig paa dette omraade. Omkring 1930, da Styrelsen fandt tiden mo- den dertil, blev det meget overvejet at anlægge et saadant værft her i landet, og forskellige for- slag saa derfor dagens lys. Blandt andet var der tale om en tørdok ved kolonien Sukkertoppen,

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.