Grønlandsposten - 16.03.1943, Side 1

SKIBSVÆRFTET I HOLSTEINS-
BORG 1931-1943.
(Af værftsleder Eiler Corlsen.)
Grønlandsposten har hedt mig skrive lidt
om værftet og dets udvikling indtil dato. Jeg
skal i det følgende forsøge at give læserne en
oversigt eller et rids over værftets forskellige ud-
viklingstrin.
Vedligeholdelse og reparation af den ret
store flaade af større og mindre fartøjer. Styrel-
sen efterhaanden har her paa Grønland til be-
sejling af kysten, navnlig vedligeholdelse af de
større togtefartøjer, var i mange aar noget af et
problem for Styrelsen, da der dengang ingen
større reparationsværksteder fandtes her i landet.
Med visse mellemrum, ca. hvert tiende aar,
var det derfor nødvendigt at sejle hvert af tog-
tefartøjerne (skonnerterne) til Danmark for re-
paration, det vil sige, at der ca. hvert aar blev
sejlet et fartøj til Danmark. Hjemsejlingen af
disse fartøjer, der ikke altid var i den bedste or-
den, for det meste meget utætte og med daarlig
motor, var ikke saa lige til. Af erfaring kan jeg
selv tale med derom, idet jeg har været med til
at sejle de to sidste fartøjer, der var i Danmark
for reparation, herop; for eks. kan det lige
nævnes, at det tog 83 døgn at sejle »Hvalen«
fra Danmark til Godthaab, og hjemrejsen med
»Sigrid« med en gammel, daarlig motor, der
nærmest var bundet sammen, skrueakslen var
knækket og lappet sammen med en midlertidig
foranstaltning, tog 49 døgn fra Holsteinsborg til
Danmark. Det var i aarene 1928 og 1929. 1 al-
le tilfælde krævede det en del ekstra udrust-
ning og en god besætning at føre disse ret smaa
fartøjer over Atlanten. Det var heller ikke bil-
ligt, og man talte dengang om, at hver hjemrej-
se med reparation og oprejse det følgende aar
kostede godt et halvthundrede tusinde kroner.
Paa denne maade blev fartøjerne altsaa kun
rigtigt efterset med mange aars mellemrum.
Selv om der ogsaa den gang blev gjort et stort
arbejde med, hvad der kunde gøres heroppe for
at vedligeholde fartøjerne, kan det selvfølgeligt
ikke blive det samme, som det kan blive paa
et værft, hvor fartøjet bliver beddingsat, un-
dersøgt og repareret af fagfolk, der har speciali-
ceret sig paa dette omraade.
Omkring 1930, da Styrelsen fandt tiden mo-
den dertil, blev det meget overvejet at anlægge
et saadant værft her i landet, og forskellige for-
slag saa derfor dagens lys. Blandt andet var der
tale om en tørdok ved kolonien Sukkertoppen,