Grønlandsposten - 16.03.1943, Blaðsíða 5
Nr. 6
GRØNLANDSPOSTEN
65
Nu efter at værftet har bestaaet i ca. 12
aar, tror jeg nok, man kan sige, det har bevist
sin nødvendighed og medvirket til at holde
kystflaaden i brugbar stand. Enkelte udvidelser
vil vel nok blive nødvendige, men i det store hele,
tror jeg ikke, udvidelserne vil blive af større art
foreløbig, idet en del af den nuværende ekstra-
travlhed skyldes de abnorme krigsforhold. Den
vil sikkert blive aflastet noget efter krigen, naar
der kan komme de nødvendige nye motorer og
reservedele, samt de naturlige fornyelser af ski-
bene og baadene.
Udviklingen vil da maaske gaa mere i den
retning, at der lægges mere vægt paa bygning
af de lette nye motorbaade og joller, der er
brug for heroppe. Der skulde ikke være noget
i vejen for, at alle mindre nybygninger kunde
udføres her, men som sagt, foreløbig er den
nødvendige haandværkerstab ikke til stede.
Ofte er der af forskellige mennesker talt om,
hvorfor der ikke med det samme blev bygget
en beddingsvogn saa stor, at den for eks. kunde
tage »Disko«. Selvfølgeligt kunde det i særlige
tilfælde have sin betydning, men hidtil har der
ikke været brug herfor, og de meget større
driftsomkostninger vilde ikke have staaet i ri-
meligt forhold til udbyttet.
Derimod tror jeg paa, at det engang i frem-
tiden, naar trafikken paa Grønland bliver større,
vil blive nødvendigt at have et anlæg, hvor
større skibe kan blive repareret, men dertil tror
jeg, det bedste vilde være en flydedok, og af
praktiske grunde bør den sikkert ligge her ved
Holsteinsborg.
Men til et saadant anlæg maa den grønland-
ske, kvalificerede arbejdskraft øges betydeligt, og
der maa oplæres en tilstrækkelig stor haand-
værkerstab.
Derfor mener jeg, der bør tages alt muligt
hensyn hertil og tillægges det den største betyd-
ning, at værftet kommer til at virke som en læ-
reanstalt, der i størst muligt omfang oplærer
haandværkere. Jeg mener ogsaa, der maa ska-
bes mulighed for, at de unge haandværkere kan
faa den fornødne teoretiske undervisning, hvor-
for der snarest bør skabes mulighed for at aab-
ne en teknisk skole.
Hr. Cortsens artikel om arbejdet paa skibs-
værftet vil sikkert blive læst med stor interes-
se. Vi her i Grønland er jo i tidens løb just
ikke blevet overbebyrdet med oplysninger om,
hvad der foregaar i vort eget land, især da de
fleste institutioners arbejde og virke har været
omgærdet med en skal af hemmelighedsfuldhed,
uden at man nogensinde har faaet klar besked
om arbejdets gang og formaal, resultater og be-
tydning. Maaske spillede det tidligere ikke saa
stor en rolle for de enkelte, fordi alle vore
tilknytningspunkter laa i Danmark, men i dag,
hvor vi mere og mere maa føle os som dele af
dette lille isolerede samfund, som Grønland er,
vækkes der ganske naturligt en trang i os til at
lære vore virkelige forhold bedre at kende og
faa at vide, hvad der foregaar indenfor vore
egne fire vægge — fordi det simpelthen i dag
angaar os alle.
Hvad skulde vi for eksempel have stillet op
uden skibsværftet i Holsteinsborg? Hvilke mu-
ligheder kan mon landbruget i Sydgrønland by-
de os, om tilførslen maatte svigte? Hvilken rol-
le kan faareavlsstationerne komme til at spille i
den grønlandske husholdning eller som erhverv
for grønlænderne? Kan rævestutteriet aabne nye
erhvervsmuligheder for befolkningen og hvorle-
des? Kan arbejdet blive fortsat i kulbruddene
og maaske udvides til at dække hele Grønlands
behov, om det skulde blive nødvendigt? Vi haa-
ber i kommende numre af nærværende blad at
kunne bringe nye artikler til belysning af disse
spørgsmaal, der ikke længere stilles af nogle en-
kelte videbegærlige, men har faaet almindelig
interesse for hele samfundet. (Red.)
Hvor krigens byrder føles.
I begyndelsen af den japansk-kinesiske krig
hørte vi en del om elendighed og nød i de de-
le af Kina, hvor japanerne rykkede frem, men
begivenhederne var for fjerne til at gøre noget
synderligt indtryk paa os, og det varede ikke
længe, før aviserne holdt op med at kommente-
re begivenhederne i Østen og nøjedes med at
bringe et kort referat paa tredie eller fjerde side.
Denne gang er krigen rykket os nærmere.
Den har grebet ind i vor vante tilværelse, har