Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 3

Mr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
207
De grønlandske Radio-Udsen-
delser vedrørende.
Da det synes, som der ud af »Grønlands-
posten«s Spalter og de SpørgsmaaJ, Bladet har
taget op, gror Ting, som er at Betydning baade
Li rider de nuværende Forhold og kan faa det ud
i Kremtiden, vil ogsaa jég tillade mig at hære
et Par Sten til det, som hygges op.
Vi som sidder lier oppe saa langt mod Nord,
at hidtil kun de mest sejglivede Bygter har kun-
riet naa os, har maaske haft mere Glæde afsaa-
vel dette Blad foretagende sørtl af de af Landet
farvede Badio-Udsendelser end mere eentraltbo-
ende Medmennesker. Maaske just derfor for-
staar vi i særlig Grad, hvilken Mission der lig-
ger at tage op paa de endnu mere isolerede
Pladser: Landels Udsteder og dets større Bo-
pladser. Her kan selvsagt et paa dansk trykt
Blad ikke vente at faa nogen videre Udbredelse,
men kunde kommunale Radio-apparater faa en
hurtig og videre Udbredelse, har man ogsaa
alene derigennem en kulturel Loftestang af u-
rjverskuelig Betydning, idet det jo næppe vilde
være svært at gore passende Uddrag af egnet
Stof fra »Grønlandsposten« eller at faa Artikkel-
forfatterne til at behandle de samme Emner i
Foredragsform.
Nu ved vi jo alle, at nogle Kommuner har
relativt smaa Midler at arbejde med, og at an-
dre — og det ofte netop dem, som kunde træn-
ge til lidt Paavirkning udefra — er utilladeligt
ømme over deres Kassers Midler, særligt hvor
Repartitionen endnu kommer til Udbetaling.
Men var der saa ikke den Udvej, at man kunde
komme de første Steder til Hjælp og de sidste
til Opmuntring ved f. Eks. al Landskassens Mid-
ler at bevilge Halvdelen af et Modtager-Anlæg
refunderet, mod at de selv betalte Besten. An-
skaffelsen maa forekomme en uhildet Tilskuer
mindst lige saa samfundsnyttig, som de gængse
Erstatninger samme Kasse udreder for mistede
Erhvei vsredskaber, og Pengene vil i alt Fald
komme del grønlandske Samfund mere direkte
tilgode end de Bevillinger, man har set givet til
Udstillinger, Bogudgivelser og forskellige Former
for Ekspeditioner.
Men samtidigt med, al man saaledes fik Tag
i del Publikum, der endnu mere end Kolonibe-
folkningerne kunde tiltrænge at komme i nær-
mere Kontakt med det almene Oplysningsarbej-
de — ja maaske endnu før - burde man ikke
glemme, at der er noget, (\v\- hedder den grøn-
landske Kvinde. Gennem Foreningen til Grøn-
kenderinders Uddannelse og gennem Oprettelsen
af en Efterskole for unge Piger erkender man
jo tydeligt Ønskeligheden af at tilføre del saa-
kaldte svage Køn nye Impulser saml at dygtig-
gøre dem til Livet i Hjem og Samfund. Men
bar man saa ikke just her Mulighed for gennem
Radioen at komme i Køntakt med langt liere og
spredt boende Kvinder end ad de forannævnte
Veje. Og var der saa ikke Anledning til I. Eks.
forsøgsvis at udsende ogsaa grønlandske Foredrag
af speeiel Interesse for dem. Saadanne Emner
som: Barnepleje og Smaahørns hensigtsmæssig-
ste Ernæring, Hygiejnens Betydning for Hjem-
mene og det grønlandske Samfund, var jo ret
nærliggende at starte med, og der er jo Kræfter
nok heroppe* der kunde belyse dem forsvarligt.
Der er jo beller intet i Vejen, at man i Lighed
med Erhvervsforedragene for Ma-nd kunde ud-
sende tilsvarende om hensigtsmæssig Okonomi
i det grønlandske Hjem, om den rette Tilbered-
ning af Skind o. s. v. . Ogsaa her blev det vel
muligt at fremskaffe egnede Manuskripter.
.leg kunde ønske, at Folk med fornøden
Adgang til Oplysninger« vilde meddele os lidt
om Muligbederne for nævnte Tings Virkeliggø-
relse økonomisk set, og at muligvis andre, som
maatte have beskæftiget sig med lignende Tan-
ker, vilde fremkomme med, hvilke Synspunkter
de er kommet til.
Naar Grønland igen en Gang kan optage
Tilknytningen til Danmark, skulde det jo helst
kunne ses, at vi her oppe under Adskillelsen
og det delvise »Selvstyre« ikke bar ligget paa
den lade Side, men har udnyttet de Mulighe-
der, som forefandtes til at føre de givne Linjer
videre. Saaledes bl. a. vil ogsaa haade den dan-
ske Politik og (Irønlændernes Deltagelse i og
Tilslutning til denne vise sin Livskraft og Be-
rettigelse.
Andrew Land-Drotvad.