Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 10

Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 10
214 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 tryk for dets virkelige Folelser. Fordi det, der fra offi- ciel Side betegnes som »det fornuftigste", nemlig »en e- lastisk Delensiv« efter vor Mening udhuler Folkets Rets- følelse, svækker dels aandelige Holdning, umærkeligt men sikkert nedbryder dets Immunitet »over for nazistisk Be- smittelse. Og endelig fordi vi tror, at Underkastelsens Politik bringer Landets Fremtid i Fare. Havde Sonder- jyderne naaet deres Maal, hvis de ikke havde lort deres sejge Kamp gennem mere end 50 Aar? Danmarks Situa- tion er i Dag den samme. Hvem var vi, og hvordan fandt vi sammen? I ken- der Navnene fra Erklæringer og Rygter. I ved, vi er Folk af vidt forskellig Livsindstilling og vidt forskellige Idealer. Men i et er vi ubrydelig enige: Nazismen er Kulturens Fjende; den maa bekæmpes med alle Midler og paa alle Omraader. Vi har villet yde vort Hidrag, og vi har gjort det uden Hensyn til timelige Interesser. Jeg har lært at højagte disse Folk. .leg ved, at ingen Bekla- gelse vil komme over deres Læber. Men tro nu ikke vort Arbejde er bort op. Der er nye Folk til at indtage de ledige Pladser, og jo liere de slaar ned paa, des flere vil der rykke frem i Linien. Saa- dan er Loven, naar et Folk voldføres. Naturligvis vil der blive sat ind paa at bindre vor Virksomhed. Propagandaen er allerede begyndt; den føl- ger kendte Veje -¦ lad mig alligevel advare imod den. Det har altid været Nazisternes Taktik at betegne alle Modstandere som Kommunister eller Marxister. Roose- velt er som bekendt ikke gaaet Ham forbi. I'aa dette, som paa saa mange andre Punkter, har den danske Re- gering taget ved Lære. Fnder Finanslovsdebatten udtalte Scavenius, at »den danske Kommunisme ved at camou- flere sig som national Opposition, har været i Stand til at vildlede og saaledes skaffe sig Bistand Ira anderledes tænkende«. Stakkels vildledte Chievitz, Prytz, Døssing, o. s. v. Og stakkels vildledte Christmas Møller, der fra England fører Kampen paa samme Maade, som vi her. Det er humoristisk, men det har ogsaa en alvorlig Side. Det er en Fornærmelse mod de Folk, der har ofret sig for deres Idealer. Det er kun et Skridt Ira Fædrelandets infame Insinuation, at Chievitz, i Finland har optraadt som Moskvas Agent. Nej, tro dem ikke. Stærke er vore Modstandere, hensynsløse i deres Metoder, — kyniske i deres Provokationer, — men endnu sta'rkere bliver de, hvis det lykkes dem at saa Splid, indbyrdes Mistillid og Usikkerhed blandt os andre. I Norge, Holland, Belgien, Czekoslovakiet, Jugoslavien, Grækenland og Frankrig kæmper Folket mod Voldsherredømmet, Skulder til Skul- der uden at skæve til Sidemandens Partibog, »Race« eller Religion. Lad os gøre som de. Hvis Nazismen knuses, — og det skal den, — vil der utvivlsomt ske politiske og sociale Skred, som ingen i Dag kan overse. Vi mærker, hvorledes Udviklingen i de store vestlige Demokratier gaar i Retning af at sam- mensmelte de nationale og sociale Idealer, som vi hidtil har haft en vis Tendens til at opsætte som Modsætnin- ger. Kampen mod Nazismen er ikke blot Nationernes; det er Folkenes Kamp. Der igennem vaagner hos de kæmpende den fulde Erkendelse af, at »Nationalitetsfø- lelse« er mere end Historie og Natur. Det er først og fremmest de levende Mennesker med alle deres mangfol- dige Livsytringer, lige fra deres Indbyrdes til deres fæl- les Kamp. Med den Erkendelse maa det nationale og sociale stige mod en højere Enhed. Det samme som ledende Senior, Professor Lundsgaard, sagde paa Gerlev- mødet: »Nationalitetsfølelsen skal være refllitetsbestérht«. Men nok om Fremtiden; den ordner vi selv den Dågt Vi har kæmpet os frem til at kunne gøre det uden frem- med Indblanding. Landets officielle Ledere, Regering og Rigsdag, har valgt at lukke Danmarks Dør, først paa Klem siden me- re og mere aaben, for Tvskernes Udbytning af Landet, deres Indgriben i vort Samfundsliv, deres aandelige Forgiftningsforsøg, for deres »Kulturspredere«, Handels- folk og Gestapoagenter, — for Retsløshed og Trusler om Terror. Nogle har fulgt denne Politik, fordi den passede i deres Kram; liere af Opportunisme. Resultatet er blevet, at man ude i Verden maa tro, Folket selv ønsker denne Udvikling. Det er i Følelsen al det uværdige i at ofre sin Overbevisning paa de ma- terielle Bekvemmeligheders Alter, at Christmas Møller, Chievitz og vi andre har handlet. Vi er ikke forvirrede Fanatikere, endsige vildledte Ignoranter. Vi har følt An- svar overfor vore Idealer og overfor vort Land. Og vi tror, vi giver et bedre Udtryk for Befolkningens sande Overbevisning end de Politikere, der nu taler paa Landets Vegne. Kald det saa blot vor »private Udenrigspolitik«. Nu spørger jeg jer danske Studenter. Hvilken Vej vælger 1? Underkastelsens eller Kampens. Jeg tvivler ikke paa, hvad det store Flertal af Jer vil svare. Det er Ungdommens Kendemærke, at den har Instinkt, og at den vil vove. Utvivlsomt har I de sidste Uger været grebet af Harme, men lad det ikke blive en forbigaaende Stemning. Lad Jer ikke forvirre af Forsøg paa at paci- ficere Jer. Paa den anden Side: Lad være at begaa uovervejede nytteløse Handlinger. Det er i de smaa Ting, ikke i den store Gestus, at man skal gøre sin Indsats. Saa vidt jeg har kunnet følge det, har Organisatio- nen »De danske Studenter« vist sig i Stand til at danne Fortrop. Hjælp den, hvor I kan. Udbred dens Med- delelser. Sig Ja, naar den beder jer om en Haandsræk- ning, og følg dens Paroler. Tro ikke, det kan gøres uden Risiko, — men Prisen er ikke for høj, naar den betales for en Fremtid i Frihed. Moryens Fog". Et dansk NEJ. Af alle rapporter hjemmefra, der ad lange omveje er naaet hertil, fremgaar det, at tysker- ne i sligende grad har stillet uhørte udfordren- de krav til Danmark. De er gang paa gang blevet mødt med nej. Et nyt vidnesbyrd herom brin- ger det svenske dagblad »Vestmanlands« for 13. august i aar. Bladet citerer »Dansk Tidende«,

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.