Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 3
Mr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
207
De grønlandske Radio-Udsen-
delser vedrørende.
Da det synes, som der ud af »Grønlands-
posten«s Spalter og de Spørgsmaal, Bladet har
taget op, gror Ting, som er af Betydning liaade
under dé nuværende Forhold og kan faa det ud
i Fremtiden, vil ogsSa jég tilhide mig at bære
et Par Sten til det, som bygges op.
Vi som sidder lier oppe saa langt mod Nord,
at hidtil kun de mest sejglivede Rygter har kun-
iiet naa os, har maaske haft mere Glæde af saa-
vel delte Bladforetagende sotti af de af Landet
farvede Radio-Udsendelser end mere centraltbo-
ende Medmennesker. Maaske just derfor for-
staar vi i særlig Grad, hvilken Mission der lig-
ger at tage op paa de endnu mere isolerede
Pladser: Landets Udsteder og dels større Bo-
pladser. Her kan selvsagt et paa dansk trykt
Blad ikke vente at faa nogen videre Udbredelse;
men kunde kommunale Radio-apparater faa en
hurtig og videre Udbredelse, bar man ogsaa
alene derigennem en kulturel Løftestang af u-
bvefskuelig Betydning; idet det jo næppe vilde
være svært at gøre passende Uddrag af egnet
Stof fra »Grønlandsposten« eller at faa Artikkel-
forfatterne til at behandle de samme Emner i
Foredragsform.
Nu ved vi jo alle, at nogle Kommuner har
relativt smaa Midler at arbejde med, og at an-
dre — og det ofte netop dem, som kunde træn-
ge til lidt Paavirkning udefra — er utilladeligt
ømme over deres Kassers Midler, særligt hvor
Repartitionen endnu kommer til Udbetaling.
Men var der saa ikke den Udvej, at man kunde
komme de første Steder til Hjælp og de sidste
til Opmuntring ved f. Eks. af Landskassens Mid-
ler at bevilge Halvdelen af et Modtager-Anlæg
refunderet, mod at de selv betalte Resten. An-
skaffelsen maa forekomme en uhildet Tilskuer
mindst lige saa samfundsnyttig, som de gængse
Erstatninger samme Kasse udreder for mistede
Erhvervsredskaber, og Pengene vil i alt Fald
komme del grønlandske Samfund mere direkte
tilgode end de Bevillinger, man har set givet til
Udstillinger, Bogudgivelser og forskellige Former
for Ekspeditioner.
Men samtidigt med, at man saaledes fik Tag
i del Publikum, der endnu mere end Kolonibe-
folkningerne kunde tiltrænge at komme i nær-
mere Kontakt med det almene Oplysningsarbej-
de — ja maaske endnu før — burde man ikke
glemme, at der er noget, der hedder den grøn-
landske Kvinde. Gennem Foreningen til Grøn-
lænderinders Uddannelse og gennem Oprettelsen
af en Efterskole for unge Piger erkender man
jo tydeligt Ønskeligheden af at tilføre det saa-
kaldte svage Køn nye Impulser saml at dygtig-
gøre dem til Livet i Hjem og Samfund. Men
har man saa ikke just her Mulighed for gennem
Radioen at komme i Kontakt med langt flere og
spredt boende Kvinder end ad de forannævnte
Veje. Og var der saa ikke Anledning til f. Eks.
forsøgsvis at udsende ogsaa grønlandske Foredrag
af speciel Interesse for dem. Saadanne Emner
som: Barnepleje og Smaabørns hensigtsmæssig-
ste Ernæring, Hygiejnens Betydning for Hjem-
mene og det grønlandske Samfund, var jo ret
nærliggende at starte med, og der er jo Kræfter
nok heroppe, der kunde belyse dem forsvarligt.
Der er jo heller intet i Vejen, at man i Lighed
med Erhvervsforedragene for Mænd kunde ud-
sende tilsvarende om hensigtsmæssig Økonomi
i det grønlandske Hjem, om den rette Tilbered-
ning af Skind o. s. v.. Ogsaa her blev det vel
muligf at fremskaffe egnede Manuskripter.
Jeg kunde ønske, at Folk med fornøden
Adgang til Oplysninger, vilde meddele os lidt
om Mulighederne for nævnte Tings Virkeliggø-
relse økonomisk set, og at muligvis andre, som
maatte have beskæftiget sig med lignende Tan-
ker, vilde fremkomme med, hvilke Synspunkter
de er kommet til.
Naar Grønland igen en Gang kan optage
Tilknytningen til Danmark, skulde det jo helst
kunne ses, at vi her oppe under Adskillelsen
og det delvise »Selvstyre« ikke har ligget paa
den lade Side, men har udnyttet de Mulighe-
der, som forefandtes til at føre de givne Linjer
videre. Saaledes bl. a. vil ogsaa baade den dan-
ske Politik og Grønlændernes Deltagelse i og
Tilslutning til denne vise sin Livskraft og Be-
rettigelse,
Andreas Lund-Drosvad.