Grønlandsposten - 16.12.1943, Side 11

Grønlandsposten - 16.12.1943, Side 11
Nr. 24 GRØNLANDSPOSTEN 287 enorme bestræbelser, der er gjort for at finde baaden. Men det var ikke alene i Sverige, at man var optaget af den forsvundne u-baad: hele Dan- mark tog del i sorgen derover, og alle dansk blade var fyldt med beretninger derom, ikke spaltevis, men sidevis; man talte ikke om andet herhjemme i de dage. Begivenheden overskyggede fuldkom- men alle krigshandlinger alle andre steder. Man var dybt grebet, omtrent lige saa dybt som om det var en dansk baad med danske søfolk, der var blevet borte, og uhyggen ved tanken om de inde- spærredes lidelser og frygt tog stærkt paa mange navnlig paa kvinder. Forleden aften meddelte den svenske radio, at der fra samme aften blev indført skotøjsrati- onering. I halvandet aar kun 1 forsaaling og 1 par sko til hver mand. Kvinder faar to par saa- ler for samme antal mærker. Sverige har gennem længere perioder haft begge de krigsførende mag- ters tilladelse til at lade saakaldte »lejdeskibe« gaa i fart mellem Sydamerika og Sverige, og paa denne maade har de faaet tilført landet mange værdifulde raavarer. Men for nogen tid siden stop- pede denne forbindelse paa grund af uoverens- stemmelser, saa der har i nogle maaneder ikke været nogen indførsel til Sverige, hvilket blandt andet var en af aarsagerne til rationering af sko- tøj. løvrigt har Sverige en langt haardere ratio- nering og paa mange flere omraader, end vi har her i Danmark. Nu haaber man paa, at »lej- detrafikken« -kan blive genoptaget. Man er forøv- rigt meget vaagne i Sverige, hvor man allerede er begyndt at indstille sig paa de kommende freds- forhold. Den svenske bilfabrik har konstrueret en hel ny model, som skal paa markedet, saa snart freden er der for at optage konkurrencen med ud- landet. Alle store svenske industri- og salgsor- ganisationer ombygger og organiserer deres virk- somheder for at staa rustet til at møde freden. De store eksportfirmaer uddanner deres eksperter i latinske sprog for at lade dem gaa til Sydamerika med første fredsbaad for at faa de første chan- cer efter krigen. Overalt i Sverige indstiller man sig paa freden. Herhjemme har Esbjerg havn under sto- re festligheder fejret sin 75-aars fødselsdag. Paaskevejret var meget forskelligt. Langfredag var dog den skønneste midsommerdag med indtil 20 graders varme i skyggen og en sand folkevan- dring til Dyrehaven, hvor der var mellem 100.000 til 150.000 gæster. Bøgen sprang ud. Bellevue var fyldt med badegæster, der endog tog bad i det ikke særligt varme vand. De fleste nøjedes dog med at tage solbad. 1. og 2. paaskedag druk- nede i regn. Og saa vidt er vi kommet herhjem- me, at vi ikke beklagede os over det, selv om det gik ud over mange menneskers forhaabninger. Vi manglede nemlig regn, og alle marker var ef- terhaanden saa tørre, at de ligefrem støvede, saa de to regndage i paasken kom som en velsignelse for alle, der havde med jorden at gøre. Natten mellem den 28. og 29. april havde re- kord for den længste luftalarm, der hidtil har væ- ret i København. Den begyndte kl. 23,50 og slut- tede kl. 4,04. Den begyndte heldigvis saa sent, at saa godt som alle sporvogne og S-tog havde afsluttet deres trafik, og der var kun meget faa mennesker paa gaden, men de stakler, der var der, fik til gengæld ogsaa lov til at sidde i de kolde og fugtige beskyttelsesrum i over 4 timer. Jeg er ikke selv særlig ivrig efter at gaa nogen steder om aftenen, men den aften var vi netop in- viteret ud, og var lige kommet hjem igen, da sire- nerne begyndte at hyle. Det er nu sket et par gange for os, og hver gang sværger vi paa, at nu skal det være sidste gang, man bliver længe ude, for til sidst maa det jo gaa galt. Der blev skudt en hel del den nat. (Her har censuren slettet en halv side. Red.) Tivoli aabner den 1. maj sin 100. sæson. Vi skal have valg til borgerrepræsentationen den 5. maj. Der er stiftet en landsforening for ordblinde. Nu begynder foraarets lækkerier at vise sig paa grønttorvet. Igaar blev der solgt 100 kg jordbær, der kostede fra 15 30 kr. pr. kg. Et enkelt kg blommer kostede 30 kr. Drivhustoma- ter koster fra 10 til 25 kr. pr. kg. Nye kartofler fra drivhus kostede 8 kr. kg, asparges fra 2 0 kr. kg, hvorimod agurkerne er ved at blive billi- ge. De koster nu kun ca. 1 kr. stk. Foraaret har nu bredt sig til hele landet. I gaar sprang Danmarks nordligste bøge ud i Skagens plantage. Der er nu en hospitalsplan under udarbejdel- se. Der skal være tre centralhospitaler: Bispe- bjerg, Kommunehospitalet og det nye hospital, der foreløbig kaldes Vestre Hospital. Kommune- hospitalet kan ikke udvides yderligere, men Bispe- bjerg kan og er under udvidelse, blandt andet med en tuberkuloseafdeling. Det nye hospital skal ligge paa en grund mellem Københavns kom- mune og Hvidovre kommune, et sted i Valby. Der skal være mellem 1000 og 1500 pladser, og efter de nugældende priser vil det komme til at

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.