Grønlandsposten - 16.06.1944, Page 12

144
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 12
central i Suhmsgade i København indviedes. 40 byer har
nu omsyningscentraler.
14- 1. Fra officiel tysk side meddeles: Under en større
aktion mod sabotører og deres medhjælpere skulde blandt
andet tandtekniker Leo Kæraa, Aarhus, og hans hustru, der
var født englænderinde, og som begge var i engelsk tjene-
ste, anholdes. Da de modsatte sig anholdelsen, saa det ty-
ske politi sig nødsaget til at gøre brug af skydevaaben.
Kæraa blev haardt saaret, og hans hustru ramtes af et
dødbringende skud.
Nordiske nyheder.
»Dansk Finsk Forening« fejrede Finlands 26-aars fri-
bedsdag ved en sammenkomst i København den 6. decem-
ber, hvor professor Niels Nielsen var dagens hovedtaler.
Han bad Finlands gesandt, minister Paavo Pajula, og frue
om at modtage vore varmeste hilsener og ønsker for Fin-
land i det kommende aar, og en tak, fordi Finland har vist
alle smaa folk, at det ikke alene kommer an paa antallet
og rigdommen, men nok saa meget paa summen af men-
neskelige værdier i et folk.
8. december: »De finske arbejdere er rede til den radi-
kaleste løsning af de nordiske problemer«, skriver socialmi-
nister Fagerholm i en artikel om Norden i »Arbejdernes
Kalender 1944«. Socialministeren fremhæver til slut, at det
ikke er meningen, at et forenet Norden vil ønske at være i
stand til at isolerede sig fra den øvrige verden. Tværtimod
skal Norden gaa ind i det internationale samarbejde, som
maa opstaa efter krigen, og vil her kunne danne en magt-
faktor.
20-12. »Ilta Sanomat« retter en hjertelig tak til dansker-
ne for deres forberedelser til at sende julegaver til finske
børn og betoner, at denne handling er saa meget smukkere,
som Danmark selv paa mange maader er kommet til at lide
savn som følge af krigen. »Ilta Sanomat« betegner dette
samarbejde mellem folkene som noget fastere og mere
reelt end de smukkeste ord i en festtale, der ikke følges af
handling. »Maaske skal den generation, for hvis omsorg
saa store kræfter er sat i gang, og som er blevet vist saa
megen hjertelighed, tildeles den opgave saavel i Norden
som i hele verden at opbygge bedre garantier for freden,
og den gode vilje mellem menneskene«, skriver bladet.
15- 1. Børnebespisningen begynder atter i Helsinki. Bør-
nene vil ogsaa i aar faa maaltidet tillavet af ærter, flæsk,
gryn med mere fra Sverige, Danmark og Ungarn. Ca.
2000 børn i Helsinki vil komme ind under bespisningen.
16- 1. Islands alting samledes den 10. januar til et ordi-
nært møde. Regeringen har fremsat forslag til lov om re-
publikansk forfatning og forslag om ophævelse af forbunds-
pagten med Danmark. I forslaget bestemmes blandt andet,
at danske statsborgere i Island indtil videre skal have sam-
me rettigheder som islandske statsborgere.
19-1. Gennem den islandske regering har det islandske
gesandtskab i København modtaget følgende telegram: Til
biskop Fuglsang-Damgaard fra Islands biskop. I anledning
af pastor Kaj Munks sørgelige bortgang beder jeg Dem og
den danske kirke være forvisset om den islandske kirkes
dybeste medfølelse.
Den svenske forsvarsminister, Skold, der den 25. no-
vember var hovedtaler ved et borgermøde for frihed og for-
svar, fastslog i sin indledning blandt andet, at Sverige i mel-
lemkrigstiden havde vist sig rede til at ofre neutralitetspo-
litikens skrøbelige fredsbeskyttelse for den større sikkerhed,
nationernes enige samvirken for fredens betryggelse vilde
indebære, hvis en holdbar form derfor kunde skabes.
Med skiftende uro saa man imidlertid, hvorledes begyn-
delsen til dette organisationsarbejde skridt for skridt løb ud
i sandet, og man maatte gaa tilbage til neutralitetspolitiken,
og en oprustning som støtte for denne politik blev vedtaget.
Hvorledes den udenrigspolitiske bevægelsesfrihed vil
blive efter krigen, maa naturligvis bestemmes efter frivillig
overenskomst. Hvad vi ønsker, er et samarbejde mellem
frie og selvstændige nationer. En fredsslutning, som kræn-
ker nationernes frihed, maa derfor vanskeliggøre det sven-
ske folks deltagelse i det internationale samarbejde.
Det er i denne motorens tidsalder, hvor afstanden smuld-
rer bort, heller ikke godt for et folk at være alene. Derfor
er tanken om de nordiske folks politiske samarbejde blevet
genstand for en saadan opmærksomhed, og at der hermed
vil følge ubestridelige fordele, er tydeligt.
En saadan nordisk samvirken kan ikke komme i stand
med andet formaal end fredens bevarelse og oprettelsen af
et godt forhold til alle tilgrænsende lande. Dens udnyttelse
for revanchekrig er udelukket. Ligeledes for avlen af fol-
kehad.
Det turde derfor være af interesse for alle omgivende na-
tioner, at Norden kan optræde som en hel og udelelig enhed.
Flaadens genopbygning er begyndt —
i det smaa!
Som indledning til august-nummeret for 1942 skriver
»Frivagten«:
»Ved krigens udbrud ejede rederiet 52 skibe, hvoraf ca.
98 pCt. sejlede i fart mellem udenlandske havne. Det sam-
lede antal mand, der var beskæftiget, oversteg 1200.
Hele billedet af rederiets virksomhed har ændret sig:
Pr. 1. januar var flaaden reduceret til 8 skibe — resten
var enten krigsforlist, beslaglagt eller solgt til de stater,
der havde beslaglagt dem.
Nu er det forcerede tempo nedsat ....
Alligevel er stilheden ikke udtryk for, at vi har lagt os
til ro og sover Tornerose-søvn. Vi følger aarvaagent udvik-
lingen og ruster os til at være klar til igen at tage fat der,
hvor krigen satte en stopper vi læser sprog, søger kur-
sus og planlægger: Dynger af papir bliver brugt, og planer
og tegninger udkastes og diskuteres: Flaaden og rederiet
skal jo genopbygges.«
To aar senere er billedet næppe blevet lysere — og dog
har bladet i 1944 storsind nok til at skrive:
»Tab aldrig modet og haabet. Der findes et gammelt ord-
sprog, som siger: »Penge tabt, noget tabt. Æren tabt, me-
get tabt. Haabet tabt, alt tabt.«
»Frivagten« og de søens mænd, der staar bag ved, har
endnu æren og haabet udelt i behold!
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri.
StatsIiiLliotsket