Grønlandsposten - 24.12.1944, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 24.12.1944, Blaðsíða 5
Nr. 25 GRØN LANDSPOSTEN 293 jeg var paa rejse nordover, blev det mildning og derefter igen frost. Da jeg startede hjemefter, gik slædemederne igennem sneen, der var under- svømmet af vand. Kommet til et beboet sted standsede vi i haab om, at kulden den følgende nat vilde bedre føret. Men det viste sig, at vi af og til maatte staa af for at rive slæden løs, naar den havde suget sig fast. Langt hen paa dagen var vi næsten ingen vegne kommet. Til sidst var hundene dækket af et islag, og vore ka- mikker var sønderrevne, hvorefter vi maatte ven- de om. Tilbagevejen gik over, hvad der lignede aa- bent hav. Da seletøjet var i opløsning, og vi var gennemvaade og forfrosne, var det ikke ligefrem behageligt. Da vi naaede tilbage til bopladsen, blev vi liggende den næste dag. Da tyskerne i 1940 besatte Danmark, og landsraadet blev indkaldt til møde i Godhavn, tøvede jeg længe med at starte for at vente paa landsraadsmedlemmet nordfra. Vi tog af sted i begyndende mildning og naaede med størst mulig fart til Kangerssuatsiak, hvor vi sov for næste dag at starte sydover under truende himmel. Da vi havde lastet vore sidste fornødenheder ved Søndre Upernavik og startede igen, faldt den første regn. Da vi havde besked om at skynde os, kunde vi ikke lade os opholde af regn alene. Snart øste det ned, saa isen hurtigt opblødtes. Inden vi havde naaet postslædernes hus ved Amitsok, blev slæderne suget dybt ned i sjappet, og hundepoterne traadte ned paa skarpe isnaale, der var meget ødelæggende for dem. Vi fortsat- te sydover i haab om bedre føre. Da vi naaede postkørernes hus, maatte vi tørre alt, hvad vi ejede, idet selv det, der laa paa slæderne var gen- nemvaadt. Den næste dag var det mildt med tøvejr, hvilket satte os i stand til at tørre en del af vore ejendele i det fri. Heller ikke dagen efter bedre- des vejret, og vi blev tvunget til at vende om, hvor nødigt vi end vilde. Allerede i starten paa tilbagevejen var en del af vore hunde halte og havde ømme poter. Dog naaede vi om aftenen til Søndre Upernavik, hvor vi laa en dag over haabende paa bedre føre. Men saa maatte vi af sted igen, da vi snarest maatte naa Upernavik for derfra at melde telegra- fisk om forsinkelsen. Det sidste stykke is, vi skulde over, var som besat med spidse naale, der stak hundenes poter og sled vore kamiksaaler i laser. Vi gav hundene »kamikker« paa fødderne, men de sled dem hurtigt op og maatte have nye, saa hertil medgik alle de skind, vi havde med. Ved Kingigtok mødte vi folk og blev to dage for at faa vore hunde paa fode igen, idet en del af dem ikke kunde staa paa benene. Herfra maatte vi køre over land, da isen ikke mere var farbar. Det var ikke slædekørsel. Vi maatte skubbe slæderne. Vel havde hundene kamikker paa, men det hjalp ikke meget, da poterne var hævede og ømme. Jeg maatte derfor anbringe de mest med- tagne hunde paa slæden og skubbe bagpaa, og det var et varmt stykke arbejde. Jeg vidste den- gang, at man kan tvinge trætte hunde frem, men hunde med ødelagte poter kan man ikke lade trække. Rejsen til landsraadsmødet kostede mig saale- des flere af mine bedste hunde; dem kan Hitler faa lov til at betale senere. Glædelig Jul! For tredie gang beder vi vore korrespondenter og medarbejdere i Grønland og vore stadig flere og flere læsere og landsmænd her i landet og paa Island og Færøerne, i Sverige, England, Canada, U. S. A., Afrika, New Zealand og Australien, paa verdenshavene og snart ogsaa i Danmark modtage vore bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og et fredbringende og lykkeligere nytaar! Grønlandsposten.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.