Grønlandsposten - 24.12.1944, Blaðsíða 9

Nr. 25
GRØN LAN DSPOSTEN
297
Et æventyriand.
Der er et Grønland
med stille dage,
hvor solen kan bage
din ryg saa varm,
hvor isen skinner,
og hvide tinder
spejler sig i det blanke vand.
Der er dage, hvor røde og hvide baade
gynger fredeligt op og ned
og bringer fisk og fugle til strandens bred,
dage, hvor konerne nikker og smiler,
hundene dovent ved husvæggen hviler,
og unger rundt paa klipperne piler,
dage, hvor piger med fine kamikker
ned ad vejen til skibshavnen vrikker,
dage, hvor mænd tømrer huse og slæder
og rasler med spil og ankerkæder.
Og der er et Grønland
med blæst og slud,
der, naar du gaar ud,
slaar gennem din trøje,
et land med gigt
og med syge lunger,
et land med lasede, sultne unger,
hvor koner skær’ tørv og gnider skind
og bær’ lyng og vand i bidende vind,
hvor piger med unge, værkende rygge
tjener til brød og et bomuldsstykke,
naar de losser og laster
skibe, der haster,
med dovne skridt og ligeglad sind,
hvor drenge driver om butikkens dør
og pisker paa hunde, der hyler og gør,
et land, hvor vejret slaar om i en hast,
hvor kajakker forsvinder i bølgernes kast,
og mænd i det vilde fjeld kører fast.
Tænk jer et Grønland,
der maaske engang kommer,
hvor vintren er vinter
og somren knap sommer;
men i hver lille by er pæne smaa veje
og huse til købs og huse til leje;
og vandværk er der og smeltestationer,
elektrisk lys, bage- og flere sykoner,
henkogningshuse og salterier,
husholdningsklasser for stedets pi’er,
losningskraner og vogne og slæder
og hunde, der holdes bundne med kæder,
skomagerværksted og tømrerforretning,
udsalg af husflid og skindbesætning,
badeanstalt og Figaro-filial
og butikker med varer i større antal
og bedre ting til højere priser,
som efterhaanden folkene viser,
det gode holder i længden bedst;
og bedre løn for den, der er dygtig,
end den, der er sjusket og sløv eller flygtig.
Et land, der ikke er synderlig rigt;
men hvor man ærer arbejde, ansvar og pligt.
Der er et Grønland,
et yndigt fe-land,
der synger og skinner
paa film og i minder,
der drager med spænding
mod is og brænding
folk med længsel,
bort fra trængsel.
Lad det ogsaa varme
med gode arme
folk og huse,
naar blæsten vil suse,
og solen gaar bort.
Lise Bar/od.