Grønlandsposten - 24.12.1944, Blaðsíða 12

300
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 25
plantagen Sankt Peders ruiner, hvor dr. Knud Hansen — nu
Commissioner of Health for de tre øer — har fundet sit
»landsted«, kravler firben i alle størrelser rundt. Sneen fy-
ger derhjemme i gaderne i København — men her møder
man den tropiske jul. Ude i det blaa hav toner St. Jan ty-
delig frem. Man gribes af stedets historie, dets tragedie og
romantik. 1 det herrens aar 1666 tog kaptajn Erik Nielsen
Smed St. Thomas i besiddelse i den danske konges navn.
Store ladninger af slaver førtes i aarenes løb fra Christians-
borg paa Guineakysten herover til øerne, og rige romladnin-
ger er ’gaaet fra Charlotte Amalias havn hjem til Europa.
Denne lille by — Danmarks enklave i Vestindien — blev en
kosmopolitisk stad, hvis borgere — tvunget af nødvendig-
heden — forstod at slutte forretninger i snart sagt alle kri-
stenhedens sprog, og for saa vidt ogsaa i forskellige heden-
ske. Fra mange egne af jorden søgte skibe hertil for at
skifte last i frihavnen. 1 hine dage flød penge rigt i Char-
lotte Amalia.
Vi var alligevel engle.
Saa uendelig mange ting bærer sit umiskendelige danske
præg. Paa Vimmelskaftsgade forsikrede en meget gammel
og meget fuld — neger mig om, at danskerne var de re-
ne engle, medens amerikanerne burde være et sted, hvor
der i alle tilfælde ikke lever engle. I Dronymigsgade ligger
Riisernes gamle apotek. Igennem generationer var slægten
Riise en af øens patricierslægter. Denne juleaften fortæller
en ikke særlig smagfuld amerikansk reklame, at her havde
Riise’s drugstore til huse. I Raadetsgade, Kommandant ga-
de og Kongensgade hilser negrene endnu ved at svinge med
hatten.
Oppe paa Denmark Hili — den ene af de tre høje —
ligger et af Vestindiens fineste gamle patricierhjem. Det
blev bygget i midten af forrige aarhundrede af viceguver-
nør, birkedommer Berg, der virkede herude i en aarrække.
Juleaften 1938 beboes det skønne hjem af lederen af Vest-
indisk Kompagni, generalkonsul Bang, der i en snes aar
havde sit virke herude under de tropiske himmelstrøg, hvor
hans frue er født.
Juleaften paa »Denmark HilK
Fra Denmark Hiil har man den smukkeste udsigt ud
over hele Charlotte Amalia ned mod det gamle danske fort,
hvor tungstøbte danske kanoner fortæller om urolige aar med
kampe mod nærgaaende hollændere og englændere, som
traadte den danske »Negotie« for nær. En mægtig søkik-
kert peger' ud mod havet, og gennem den følger general-
konsul Bang de store 0. K.-baade, som paa rejsen ud
til Pacifickysten løber ind til St. Thomas.
Det er juleaftensdag. Fulgt af sine to drenge og en
ung negerinde — husets ene stuepige — kommer fru Bang
ind fra terrassen med favnen fuld af julestjerner, der vok-
ser i en yppighed herude. Den danske julefrokost, krydret-
med snaps og gaaseleverpostej, skaber en julestemning,
man vilde synes udelukket under palmerne. Midt paa gul-
vet troner det mægtige juletræ, der er indført herovre fra
»Staterne«. Middagsheden sænker sig over St. Thomas —
hjemme fyger sneen i gaderne.
Dannebrog og »Stars and Stripes«.
Det var juleaftensdag, men de gamle danske julegudstje-
nester skulde vi ikke savne. Pastor emer. J. C. Petersen
er forblevet derude, og han forrettede hin juleaften den
danske gudstjeneste, og kort efter tændtes julelysene i
hospitalets gaard. Mellem kirkegæsterne var en høj, trope-
klædt mand — arrestforvarer Kjeldsen — en af de mange
der ikke vilde forlade St. Thomas, fordi Dannebrog blev
strøget. Rundt om i Charlotte Amalia vajer Dannebrog ind
imellem »Stars and Stripes«, og der bor endnu mange gode
Petersener, Nielsener og Jensener i det gamle Dansk-Vest-
indien.
Det store amerikaniseringsmaskineri.
Mere og mere vil det danske præg vel gaa ud af gade-
livet i Charlotte Amalia. Det synes desværre, som om
USA har den uheldige egenskab altid at forsøge at
berøve et sted dets charme, naar »Stars and Stripes« plan-
tes paa fremmed jordbund. Det er lykkedes i Charlotte
Amalia. Muligt at disse kolonier er blevet gjort renere, at
der er bygget veje, indført al moderne teknik, paa visse
maader administreret klogt, bygget skoler o. s. v., men det
er altsammen sket paa bekostning af noget, der burde have
været bevaret. Amerikanerne har den nederdrægtige fejl,
at de ikke kan kolonisere uden at amerikanisere.
St. Thomas, St. Croix, St. Jan — de gik fløjten, blev ka-
stet ind i De forenede Staters store amerikaniseringsmaski-
ne, medens danske mænds virke er blevet glemt. Jeg har
læst talrige amerikanske beskrivelser af de gamle danske
øer. Fælles for dem alle er, at sørøvertiden før danskerne
og den amerikanske tid fylder det hele — Danmarks 260
aars styre faar kun et par linier.
Det var juleaften. Mørket sænkede sig over Charlotte
Amalia — Kungsholm gled videre paa sin eventyrfærd ud i
Vestindien. Om bord sad en enlig dansker og drømte om
en storhedstid, der aldrig vil komme tilbage.
— Hvor kunde I sælge? spurgte Negeren.
(Nationaltidende 24. december 1943)
Bemærkelsesværdigt.
Et Eksemplar af »Politiken« for 31. Marts 1944 er kom-
met til Godthaab via Portugal. Det indeholder blandt andre
bemærkelsesværdige Ting en Meddelelse fra Bladets Korre-
spondent i Berlin, som lyder (med fede Typer paa Forsiden):
»En Talsmand for den tyske Overkommando frem-
satte i Dag i Wilhelmstrasse en Række bemærkel-
sesværdige Udtalelser om Situationen paa Østfron-
ten, efter at Russerne er trængt ind i Rumænien
og Generalguvernementet. . . . Den tyske Hærle-
delse stod overfor to Alternativer. Den kunde slaa
Russerne — og dette, sagde Talsmanden, laa abso-
lut indenfor Mulighedernes Grænser, . . . eller den
kunde lade være. Da den tyske Hærledelse ikke
vil det første, gør den det andet.«
»Bemærkelsesværdigt« kan ikke siges at være et for
stærkt Udtryk!
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 26 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrrønlands Boartrykkeri.
Statsbiblioteket