Grønlandsposten - 16.03.1948, Page 10

Grønlandsposten - 16.03.1948, Page 10
70 G RØN LANDSPOSTEN Nr. 6 en Dommer siddende i Berlin og uden at der gik Jern- baner. Selvfølgelig er der mange Ting, der ikke kan over- føres paa Grønland, og særlige Love som for Færøerne maa blive Tilfældet, men det vil tage lang Tid at komme igennem et saadant Lovgivningsarbejde. Grønlænderne er lige saa modne som alle andre Men- nesker, men de er naturligvis præget af deres Omgivelser og deres Fattigdom — som alle andre ogsaa er det. Grønlænderne er anderledes som Vestjyderne f. Eks. er det. Kauffmann taler med Lovett. 30. Januar bringer Associated Press et Tele- gram fra Washington. Det lyder: Den danske Ambassadør i Washington, Henrik de Kauffmann, har haft en Samtale med Viceudenrigsminister Lovett angaaende Grønland. Efter Mødet udtalte Ambassa- døren, at han havde drøftet Spørgsmaalet om de amerikan- ske Baser paa Grønland med Viceudenrigsministeren. Der blev ogsaa behandlet andre Emner af Interesse for Dan- mark under Mødet. Hvorfor ikke sælge Grønland? Den danske Statsradiofoni har indført Spørge- timer, hvor bl. a. Statsministeren besvarer Spørgs- maal, indsendt fra Lyttere. Den 23. Januar var Statsminister Hedtoft ved Mikrofonen. Han be- svarede der 29 af 2000 Sporgsmaal om alt mellem Himmel og Jord. Nogle af Spørgsmaalene dreje- de sig om Grønland. Vi skal her efter Politikens Ugeblad for Danske i Udlandet gengive, hvad der blev sagt: Hvorfor sælger vi ikke Grønland og redder Landets Økonomi for de indkomne Dollars. Vi faar jo antagelig ikke Lov at beholde Landet, hvis der kommer en Verdenskrig. Statsministeren svarede: Fordi det vilde være ganske uforeneligt med vor Ære og Samvittighed at sælge Grøn- land. Grønlænderne er og føler sig som vore Landsmænd, og vi føler os nært knyttet til dem. Det kan ikke være vor Generations Opgave at gøre-det danske Rige mindre, og det er uforeneligt med den danske Regerings Politik og he- le det danske Folks Ønske. Horfor lukker vi ikke Grønland op for Danskerne? Jeg er enig i, at dansk Initiativ og Virkekraft i vi- dest muligt Omfang bør vinde Indpas i Grønland, og jeg tror, at den kommende Tid vil medføre en rig Udvikling. Men vi maa stadig holde os for Øje, at Grønland i første Række tilhører Grønlænderne, og at alle Skridt, der skal tages i den Retning, maa tages nøje i Overenstemmelse med Grønlændernes egne Ønsker og under Hensyntagen til deres Tarv og Interesser. En Kreds af Lyttere ønskede Besked om Amerikas For- hold til Grønland og om de amerikanske Tropper havde for- ladt Grønland. Statsministeren svarede: Der blev under Krigen af- sluttet en Overenskomst mellem den danske Gesandt i Ame- rika og den amerikanske Regering, om at Amerikanerne kunde oprette visse Støttepunkter i Grønland. Danmark staar i dyb Taknemlighedsgæld til Amerika, fordi det under Krigen hindrede Tyskerne i at gøre det til et tysk Støtte- punkt, men det forhindrer ikke, at vi i Dag fastholder vor Suverænitet over Grønland, som den amerikanske Regering da ogsaa anerkender. Overenskomsten gav ikke Amerika- nerne Rettigheder uden for disse Støttepunkter, og disse Punkter har været isoleret fra det øvrige Grønland, saa- ledes, at Tilstedeværelsen af Amerikanerne der ikke har kunnet paavirke det danske Arbejde i Grønland eller den grønlandske Befolknings Forhold. Amerikanerne har stadig mindre Styrker paa Baserne for at vedligeholde det Mate- riel, der er der. Th. Kommuneraadenes Opgaver og Forretningsgang. Naar grønlandske forhold har været diskuteret og man har fundet mangler og vanskeligheder, er det flere gange hændet, at man er naaet til, at »det er en opgave for kommuneraadene, men de tager sig jo ikke af den.« Ja der findes saa- danne opgaver, men at de ikke tager sig af dem, skyldes maaske, at man har stillet kommuneraa- dene opgaver, som det ifølge sagens natur ikke er muligt for et kommuneraad at løse paa tilfreds- stillende maade. Jeg tænker her særligt paa kommuneraade- nes funktion som »kommunalt politi.« Kommune- raadene er jo folkevalgte og deres valg er betinget af, at de enten har eller kan opnaa tilstrækkelig folkegunst til at blive valgt og at de kan beholde den folkegunst, saa de kan opnaa genvalg, hvis de ønsker det. Det er en tillidssag at blive kom- muneraadsmedlem og et spørgsmaal om almindelig agtelse og anseelse. Men er det ikke selvmodsi- gende at have en politimyndighed, der risikerer afsked ved næste valg, hvis man nidkært og pligtopfyldende forretter sine embedspligter ogsaa de mere ubehagelige, risikere at blive uvenner med sine vælgere ved blot nogenlunde haandfast at søge de kommunale vedtægter over- holdt o.s.v.? Jeg vil nævne et enkelt eller et par eks- empler til illustration: Tænk om en kommuneraads- mand systematisk i foraarstiden gik rundt fra hus til hus og paalagde husherren at holde rent om sit hus, og hvis det ikke skete idømte ham bøder. Hans popularitet vilde vist hurtigt dale. Mellem kommuneraadspligterne er der flere, som ikke er fremmende for populariteten. En almindelig gennemlæsning af kommuneraadsan- ordnjngen peger paa flere, tilsyn med og irette’

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.