Grønlandsposten - 16.03.1948, Qupperneq 10

70
G RØN LANDSPOSTEN
Nr. 6
en Dommer siddende i Berlin og uden at der gik Jern-
baner. Selvfølgelig er der mange Ting, der ikke kan over-
føres paa Grønland, og særlige Love som for Færøerne
maa blive Tilfældet, men det vil tage lang Tid at komme
igennem et saadant Lovgivningsarbejde.
Grønlænderne er lige saa modne som alle andre Men-
nesker, men de er naturligvis præget af deres Omgivelser
og deres Fattigdom — som alle andre ogsaa er det.
Grønlænderne er anderledes som Vestjyderne f. Eks. er det.
Kauffmann taler med Lovett.
30. Januar bringer Associated Press et Tele-
gram fra Washington. Det lyder:
Den danske Ambassadør i Washington, Henrik de
Kauffmann, har haft en Samtale med Viceudenrigsminister
Lovett angaaende Grønland. Efter Mødet udtalte Ambassa-
døren, at han havde drøftet Spørgsmaalet om de amerikan-
ske Baser paa Grønland med Viceudenrigsministeren. Der
blev ogsaa behandlet andre Emner af Interesse for Dan-
mark under Mødet.
Hvorfor ikke sælge Grønland?
Den danske Statsradiofoni har indført Spørge-
timer, hvor bl. a. Statsministeren besvarer Spørgs-
maal, indsendt fra Lyttere. Den 23. Januar var
Statsminister Hedtoft ved Mikrofonen. Han be-
svarede der 29 af 2000 Sporgsmaal om alt mellem
Himmel og Jord. Nogle af Spørgsmaalene dreje-
de sig om Grønland. Vi skal her efter Politikens
Ugeblad for Danske i Udlandet gengive, hvad der
blev sagt:
Hvorfor sælger vi ikke Grønland og redder Landets
Økonomi for de indkomne Dollars. Vi faar jo antagelig ikke
Lov at beholde Landet, hvis der kommer en Verdenskrig.
Statsministeren svarede: Fordi det vilde være ganske
uforeneligt med vor Ære og Samvittighed at sælge Grøn-
land. Grønlænderne er og føler sig som vore Landsmænd,
og vi føler os nært knyttet til dem. Det kan ikke være
vor Generations Opgave at gøre-det danske Rige mindre, og
det er uforeneligt med den danske Regerings Politik og he-
le det danske Folks Ønske.
Horfor lukker vi ikke Grønland op for Danskerne?
Jeg er enig i, at dansk Initiativ og Virkekraft i vi-
dest muligt Omfang bør vinde Indpas i Grønland, og jeg
tror, at den kommende Tid vil medføre en rig Udvikling.
Men vi maa stadig holde os for Øje, at Grønland i første
Række tilhører Grønlænderne, og at alle Skridt, der skal
tages i den Retning, maa tages nøje i Overenstemmelse
med Grønlændernes egne Ønsker og under Hensyntagen til
deres Tarv og Interesser.
En Kreds af Lyttere ønskede Besked om Amerikas For-
hold til Grønland og om de amerikanske Tropper havde for-
ladt Grønland.
Statsministeren svarede: Der blev under Krigen af-
sluttet en Overenskomst mellem den danske Gesandt i Ame-
rika og den amerikanske Regering, om at Amerikanerne
kunde oprette visse Støttepunkter i Grønland. Danmark
staar i dyb Taknemlighedsgæld til Amerika, fordi det under
Krigen hindrede Tyskerne i at gøre det til et tysk Støtte-
punkt, men det forhindrer ikke, at vi i Dag fastholder vor
Suverænitet over Grønland, som den amerikanske Regering
da ogsaa anerkender. Overenskomsten gav ikke Amerika-
nerne Rettigheder uden for disse Støttepunkter, og disse
Punkter har været isoleret fra det øvrige Grønland, saa-
ledes, at Tilstedeværelsen af Amerikanerne der ikke har
kunnet paavirke det danske Arbejde i Grønland eller den
grønlandske Befolknings Forhold. Amerikanerne har stadig
mindre Styrker paa Baserne for at vedligeholde det Mate-
riel, der er der.
Th.
Kommuneraadenes Opgaver
og Forretningsgang.
Naar grønlandske forhold har været diskuteret
og man har fundet mangler og vanskeligheder,
er det flere gange hændet, at man er naaet til,
at »det er en opgave for kommuneraadene, men
de tager sig jo ikke af den.« Ja der findes saa-
danne opgaver, men at de ikke tager sig af dem,
skyldes maaske, at man har stillet kommuneraa-
dene opgaver, som det ifølge sagens natur ikke
er muligt for et kommuneraad at løse paa tilfreds-
stillende maade.
Jeg tænker her særligt paa kommuneraade-
nes funktion som »kommunalt politi.« Kommune-
raadene er jo folkevalgte og deres valg er betinget
af, at de enten har eller kan opnaa tilstrækkelig
folkegunst til at blive valgt og at de kan beholde
den folkegunst, saa de kan opnaa genvalg, hvis
de ønsker det. Det er en tillidssag at blive kom-
muneraadsmedlem og et spørgsmaal om almindelig
agtelse og anseelse. Men er det ikke selvmodsi-
gende at have en politimyndighed, der risikerer
afsked ved næste valg, hvis man nidkært og
pligtopfyldende forretter sine embedspligter
ogsaa de mere ubehagelige, risikere at blive
uvenner med sine vælgere ved blot nogenlunde
haandfast at søge de kommunale vedtægter over-
holdt o.s.v.?
Jeg vil nævne et enkelt eller et par eks-
empler til illustration: Tænk om en kommuneraads-
mand systematisk i foraarstiden gik rundt fra
hus til hus og paalagde husherren at holde rent
om sit hus, og hvis det ikke skete idømte ham
bøder. Hans popularitet vilde vist hurtigt dale.
Mellem kommuneraadspligterne er der flere,
som ikke er fremmende for populariteten. En
almindelig gennemlæsning af kommuneraadsan-
ordnjngen peger paa flere, tilsyn med og irette’