Atuagagdliutit - 01.01.1952, Síða 12

12
nr. 1
ATUAGAGDLIUTIT GRØNLANDSPOSTEN
ilarpagssue tåssausimangmata méi'Kat atuartut.
KulrnauteKångilaK Jakob Danielsenip åssilialiai
nunalerutinik iliniartineKarnerånut tapértutauv-
dluarsimassut.
katerssugausivigssup Nationalmuseip direk-
tøria toKorKåmersoK dr. Poul Nørlund Ph. Rosen-
dahlip atuagkiå pivdlugo oKarsimavoK „inuiå-
nguanut nakuserniartångitsunut, kisiåne ersigi-
ssaKångitsunut, uvagut danskit atåssuleKarfigeKi-
ssavtinut kussanartumik nersutaussoK*1. Jakob
Danielsenivdlo åssilialiainik sarKiimersitsinermi-
gut Koldingime sarKumersitsiviup malungnangå-
ngikaluartumik kalåtdlinik encumitsuliortuisalo
nuimanerussut ilånik nersuineK tamåna taperser-
sorniarsimavå.
Sigvard Skov, mag. art.
Koldinghusime sarkumersitsivingme
inspetøriussoiv.
Jakob Danielsens billeder
Udstilling på Koldinghus.
Jyllands gamle kongeborg, Koldinghus,
grundlagt i 1200-årene, brændte i 1808. Siden 1890
er dele af slottet istandsat til museumsbrug. Trods
det, at museets grundlægger ingenlunde afstak
snævre grænser for dets indsamlingsområde —
det virkede således indtil 1920 som et slags søn-
derjysk centralmuseum på dansk grund — så
har den arktiske del af det danske rige hidtil kun
været såre sparsomt repræsenteret i museets sam-
linger. Det var derfor særdeles kærkomment, at
der i foråret 1951 bød sig en mulighed for at
arrangere en særudstilling for Grønland. Med en
ganske uegennyttig venlighed udlånte tidligere
landsfoged for Nordgrønland, kontorchef Pli. Ro-
sendahl, sin store samling af Jakob Danielsens
billeder i olie, akvarel og blyant. Ved velvilje fra
anden side suppleredes disse billeder med ganske
enkelte andre, der ligeledes er i privat eje. Den
5. maj åbnedes udstillingen i museets lille udstil-
lingssal.
Jakob Danielsen (1888—1938) er et af de
store navne i Grønlands kunsthistorie. Han bar
forsøgt sig i skulpturer i vegsten og træ, men i ak
varelien fandt han den teknik, der passede bedst
for hans talent; mens oliemaleriet, som han også
forsøgte sig i, virkede mere hemmende for hans
intentioner. Han var søn af en fanger og blev selv
fanger. Derfor handler de fleste af hans billeder
om fangst. Men, som han sagde, der sker så meget
på en fangst, at det ikke kan varne på eet billede,
om det skal være virkeligt. Han kom derfor ind
på at fremstille sine billeder i serier, således at
det var muligt at følge hele hændelsesforløbet.
Det er klart, al denne fremgangsmåde bar givet
hans fangstfremstillinger på op til en halv snes
billeder en etnografisk kildeværdi langt ud over,
hvad enkeltbillederne kan være værd. Når Jakob
Danielsen var ude på sine jagtfærder, kun-
ne han udnytte de ledige stunder, da han måtte
vente på byttet, ved at bruge papir og blyant, som
han stedse havde bos sig, men ellers dyrkede ban
sin kunst, når han af storm og sø var hindret i at
gå på fangst.
Om kildeværdien af Jakob Danielsens bille-
der kan der ikke herske tvivl, tbi for ham, som
for de fleste primitive kunstnere, spillede det sag-
lige en langt større rolle end det kunstneriske. Da
endvidere en del af de fangstmetoder, som han
har skildret, nu er på retur og inden længe vil
være afløst af andre livsformer, vil Jakob Daniel-
sens fangstbilleder stå som et monument over
den gamle grønlænderkultur. Men dermed er Ja-
kob Danielsens billeder ikke tilfulde karakterise-
rede, for deres kunstneriske værdi må ikke sæt-
tes ringere end den kulturhistoriske. Som det
fremgår af det foregående, er Jakob Danielsens
kunst udpræget realistisk, men en realisme af
særdeles finhed. Fangstredskabernes korrekthed
og de geologiske formationers naturtrohed er
stedse gengivet i fine meget sikre farvetoner. Det
er forbavsende, at sagligheden ikke tager magten
fra kunsten i disse små blade, ikke større end si-
derne i en lommebog, men foruden den rent in-
tuitive afballancering af billedets kunstneriske
og saglige indhold i korrekt detailgengivelse og
let skitsering, kommer dertil, at sagligheden
krydres af en god portion lune. Det er den grøn-
landske hverdags kamp for at skaffe det nødven-
dige til livets ophold, der er hovedemnet for Ja-
kob Danielsen; men gengivelsen heraf bærer