Atuagagdliutit - 01.01.1952, Page 15

GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
bøje, da det er bedst på den måde i farvande,
hvor der findes isskosser, sålænge der ikke er
dønninger. Man må kræve af færingerne, al de
skal holde sig borte fra lokale grønlandske fiske-
pladser. Vi ønsker ikke at blive generet, der hvor
vi driver fiskeri. Selvom nogen af os har fået
motorfartøjer, så er det kun små både, som ikke
kan benyttes til at søge fjerne fiskepladser, og
desuden ønsker handelen jo ikke at købe dag-
gamle fisk.
Vi har tillige gjort den erfaring, at fremmede
er stærkt ude efter skydevåben, og flere grønlæn-
dere har da også solgt bøsser til fremmede fiske-
re. Der må indføres officielt forbud mod dette,
og handelen vil sikkert ikke være glad for at skul-
le indføre et stigende antal skydevåben, især hvis
den køber bøsserne, der skal indføres til Grøn-
land, for fremmed valuta. — At man vil spare
fremmed valuta, liar vi forstået ved, at man fra
Danmark har henstillet til Grønland at benytte
„Dan-motor“ fremfor „Solomotor“ med den moti-
vering, at „Solo-motor“ indkøbes for fremmed
valuta. — Hvis vi skal til at sælge lidt brugte
bøsser til fremmede og anskaffe os nye, er der
desuden fare for, at prisen på bøsser, som i for-
vejen er høj, stiger yderligere. Derfor må der
indføres forbud mod at sælge til fremmede, i ste-
det for at prøve at hindre denne handel ved store
15
prisforhøjelser. Vi ser også ofte her i landet, at
fremmede fiskere tilsidesætter fredningsbestem-
melserne for fugle; alene af den grund skulle det
være tilstrækkeligt at indføre forbud mod salg
af skydevåben til fremmede.
Det er tillige vigtigt, at grønlænderne viser
sig værdige i deres eget land overfor de fremme-
de, undgår lovløshed og har betryggende lovbe-
skyttelse. De skal ikke bukke og føle sig ringe
overfor de fremmede og ikke modtage gaver, som
jo ofte benyttes af de fremmede for at indynde
sig. Gavmildheden har altid en bagtanke.
Der vil ikke kunne opnåes gnidningsløst sam-
arbejde, før der er oprettet handelsselskaber, der
opkøber både færingers og grønlænderes fisk på
lige vilkår, og så længe denne ligestilling ikke
finder sted, må vi have lovbeskyttelse, der hind-
rer, at færingerne trænger os ud af vore egne
fiskepladser.
Tilsidst vil jeg hede fiskere og fangere om
at fremsætte deres meninger og tanker, så at
disse kan nå frem til landsrådet. Sådanne indlæg
vil måske kunne give forståelse af det ene og det
andet, og det er bedst at fremkomme med tanker
og forslag, før der er truffet afgørende beslut-
ninger.
Ulrik Rosing.
ATUAGAGDLIUTIT —
nipilerssutit kigsautigissat autdla-
rartitaussarnerat.
rådiukut nålaortartup kiavdlunit ilisimale-
i’ungnarsivå kalåtdlit nunåta rådiuagut Kåumatit
ardlaicalersut sapåtit tamaisa nal. 19,30—21,00
nipilerssutinik kigsautigineKartunik autdlarartit-
sineKartalermat. taima autdlarartitsineK kiavdlu-
nit nipilerssumik ilaKutaminut ikingutiminutdlo
inuvdluarKUssutiginiagkaminik kigsauteKarfigi-
sinausså mardlungnik sujunertaKarpoK, tåssa ta-
matumuna påsinarsilersinaungmat nipilerssutit
sut piumaneKarnerussut åmalo ikiuiniarnermut
pingårtumik kalåtdlit mérartåinik avKutausi-
naungmat. nipilerssumik kigsautigissamut ilå-
ngutdlugo aningaussamik - pisinaussaK naper-
tordlugo — nagsiussaKartarsinåusagpat Kujanar-
dlunilo nuånisaoK, kigsautigissatdle aningaussa-
nik ilaKangikaluitdlunit soruname åma autdla-
rartineKartåsåput. kigsautigissat ima agdlagarta-
lerneKåsåput:
Radiofonien Godthaab.
rådiukut aperKuteKartarnigssaK.
ukiut ardlanalersut Kångiuput aperKutigi-
niagkat kalåtdlit nunåta rådiuanut Nungnmt nag-
siuneKartarsimagaluarmata tauvalo aldssutau-
ssok ilångutdlugo tamanut tusagagssiarineKartar-
dlutik. mana kingumut kinalunit aperautigssa-
Kartoic påsiumassaKartordlunit Nungme rådiukut
tusagagssiuivfingmut aperissarsinauvoK. aperi-
ssup kinaussutse atsiordlune agdlagtåsavå, aperi-
ssuldle arKe rådiume taineKartåsångitdlat. aper-
Kutit pasisimangningnerussunut akitineKartåså-
put, apemutitdlo ardkiKangåtsiartut katerssoi’Kår-
dlugit rådiukut tusagagssiarineicartåsavdlutik.