Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.04.1952, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 09.04.1952, Blaðsíða 2
130 nr. 8 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN De canadiske eskimoer og Hudson ’s Bag Compagniet Af kontorchef N. O. Christensen „2 Maj 1(570 oprettedes i England „Iludson’s Bay Compagniet" eller som dets egentlige fulde navn er: „The Governor and Company of Adven- turers of England trading into Hudson’s Bay". Dette selskab, som stadig har sit hovedsæde i London, selvom dets virkeområde kun er i det nu uafhæn- gige Canada, begyndte sin virksomhed i Canada på grundlag af pelsdyrfangsten og handel med india- nerne. Indtil langt ind i det nittende århundrede ejede selskabet ligefrem hele Nord- og Vestcanada og en god bid af de nordvestlige Forenede Stater. Hele Canadas historie er nøje knyttet til dette kompagni, hvis folk gennem de forløbne århundre- der har udforsket og nyttiggjort store dele af landet og hjembragt umådelige rigdomme i pelsskind. Idag udgør pelshandelen kun en ganske lille del af kom- pagniets virksomhed. Den væsentligste del af dets forretninger ligger nu i Hudson’s Bay Compagniets stormagasiner i Winnipeg, Regina, Edinonton og de andre storbyer i Midt- og Vestcanada, som er vokset o]) om den oprindelige lille handelsstation. Store forretninger gøres også i engroshandel med forskellige varer, og kompagniet har store oliein- teresser. Man har nemlig beholdt undergrundsret- tighederne på store landstrækninger, som man på et tidligere tidspunkt har solgt. Pelshandelen finder dog stadig sted og giver stort udbytte, og bæveren er stadig kompagniets bomærke. Handelen med de canadiske eskimoer, som skal behandles i denne lille artikel, blev først taget op på et ret sent tidspunkt. Borset fra det område, som ligger længst mod vest ved udløbet af den store Mac Ivenzieflod, optoges handelen med eskimoerne først omkring 1910, men siden da er den udvidet betyde- ligt, og idag har kompagniet 34 handelsstationer spredt over området fra Davisstrædet til Alaskas grænse. Hver af disse stationer er som regel bemandet med en bestyrer og en assistent, sidstnævnte som regel en lærling. Dertil kommer ofte en fastansat eskimo, som kan fungere som tolk, bådfører og lig- nende. Selve handelsstationen består af et beboelses- hus for bestyreren, i hvilket også assistenten har el værelse, et pakhus og en bygning med kontor og butik. Hvis der er en fastansat eskimo, har denne et lille hus, som er opført for ham af kompagniet. Bestyreren og assistenten aflønnes med et ret beskedent kontant beløb, men de har hus, varme og kost frit. Dertil kommer, at de folk, som har siddet nogle år på en arktisk post, som regel kan regne med en god stilling sydpå i en af kompagniets andre virksomheder. Handelsstationens virksomhed består i at af- købe eskimoerne deres produkter og at sælge dem varer, som de har brug for. De eneste varer, som kompagniet køber af eskimoerne, er skind, hvilket i praksis vil sige hvide ræveskind. Blåræve er uhyre sjældne i arktisk Canada. Der købes også nogle ganske få sælskind, og længst mod vest kan der blive tale om andre dyr, som for eksempel moskus- rolter og mink. Spæk købes ikke, bl, a. fordi eski- moerne ikke kan undvære det i deres daglige hus- holdning til varme og belysning. Kun et enkelt sted, hvor der er en særlig rig fangst af hvidfisk, er der tale om spækhandel. Udhandlingcn foregår som i Grønland i en bu- tik, men de canadiske eskimoer har ikke så rig- holdigt et vareudvalg at tage af, som grønlænderne. Varekvaliteterne er tilsyneladende bedre end i Grøn- land, men det er priserne i høj grad også, som vi skal komme tilbage til om lidt. Penge findes ikke, men al handel foregår „på papiret". Der kan fås kredit, hvilket benyttes me- get. Hudson’s Bay Compagniet er et privat aktiesel- skab, og dets fornemste opgave er derfor at drive handel med profit for øje. Da der ikke fra statens side ydes tilskud til handelens drift, har de canadi- ske eskimoer ikke, som grønlænderne, været beskyt- tet mod virkningerne af svingninger i priserne på verdensmarkedet. De har altid måttet betale den virkelige pris for deres forbrugsvarer inclusive transport til deres vanskeligt tilgængelige pladser, og inclusive alle udgifter ved varens indkøb og ud-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.