Atuagagdliutit - 09.04.1952, Blaðsíða 4

132
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 8
CANADAP ESKIMUE
HUDSONS BAY COMPAGNILO
kontorchef N. O. Chrislensemniit
måjip åipåne 1670 tuluit nunåne pilersineKar-
put „Hudson’s Bay Compagniet“ imaluntt atiat ta-
måkérdlugo: „The Govcnor and Coinpany of Ad-
venturer of England trading into Hudson’s Bay“.
niuverniaKatigit tåukua merKulingniarneK indiå-
nernigdlo niuverl'igingningneK tungavigalugit piler-
sineKarsimåput. sule Londonime pissortaicarfcKar-
put, nauk ingerdlåssivigtik Canadåinavingmikaluar-
toK måna nangminerssortussume. ukiut 1900-gssåt
ilorparujutåKalugo Canadap avangnå kitålo tamå-
kerdlugit amalo Amerikame nålagauvfekatigit
avangnå-kitåta ilangåtsiarssua pigissavingmigsut
pigigait oKautigissariaKarput.
Canadap tamarme oKalugtuagssarta niuvernia-
sælges i Grønland, koster 95 dollars, men den anses
for at være af for ringe kvalitet, og de fleste køber
en dyrere riffel. For 5 dollars får man kun 30 pa-
troner til riflen. Noget meget svært klæde, (langt
bedre end vi kender det i Grønland), som bruges
meget, koster 10 dollars pr. yard, hvilket formentlig
svarer til, at en færdig anorak koster ca. 25 dollars.
En sæk mel koster 2,50- og en sæk sukker 5 dollars.
Der kan nævnes mange flere eksempler, men disse
må være nok til at vise lidt om, hvad der sker, når
beboerne i et sådant land, som i den henseende ud-
mærket godt kan sammelignes med f. eks. Grøn-
land nord for Diskobugten, har fri handel og selv
skal betale alle udgifterne ved handelens førelse.
En del af den høje pris skyldes naturligvis
fragten. Fragten til det sted, hvor de her nævnte
priser er konstateret, er 73 dollars pr. ton, eller 500
kroner. Vi klager i Grønland, når vi skal betale 160
kroner pr. ton, men de fjerneste pladser i arktisk
Canada har en fragtsats på 255 dollars eller 1800
kroner. Hudson’s Bay Compagniet fører næsten alle
varer frem med eget skil), men der er ikke tale om,
at der tjenes på sejladsen. Tværtimod, den giver et
ikke ringe tal).
De meget høje priser i arktisk Canada skyldes
heller ikke for høje omkostninger eller for dyr ad-
ministration. Jeg er sikker på, at kompagniet drives
billigere end for eksempel Den kongelige grønland-
Katigingnut tåukununga tungavoK. ukiut hundre-
dikutårtut Kangersimassavta ingerdlaneråne anga-
Iatitaisa nunap ilarujugssue misigssordlugitdlo ilua-
Kutigssångortisimavait åmitdlo merKugdlit pisii-
ssuterparujugssuit angerdlåutarsimavdlugit. mer-
Kulingnik niuvernerat uvdlumikut angnikitsoralåi-
nånguvoK. niuvernermingnik ingerdlatitsinerata
angnersså måna niuvertarfiuterujugssuinipoK
Winnipegime, Reginame, Edmontonime igdloKar-
figssuarnilo avdlane Canadap KerKanitune kitånltu-
nilo, niuverniarfinguamit autdlarnerdlutik agdliar-
torsimassune. åmåtaoK niorKutigssanik. åssigingit-
sunik angnertungordlugit niuvernianut avdlanut
tunissaKartarput uliamigdlo niuverniarnermik ang-
ske Handel hidtil er blevet det. Der er heller ikke
tale om, at kompagniet tjener stort på eskimoerne.
Der har faktisk i de seneste år været et underskud.
Jeg synes det må være af interesse for den
grønlandske befolkning at se disse tal, fordi det
kan sige dem lidt om, hvad det har betydet, at „Den
kongelige grønlandske Handel" har forhindret de
store prissvingninger i Grønland.
Man kan jo nu sige: Jamen, hvad gør da eski-
moerne, for de kan da ikke klare sig efter det, som
lige er fortalt. Nej, det kan de ikke, og der ydes
derfor af staten et ikke lille tilskud i form af særli-
ge understøttelser til børnene og på anden måde,
som det vil blive for langt at gå ind på her.
Der er naturligvis også andre muligheder for
eskimoerne til at tjene penge. Der kan blive tale
om arbejde som lejede, men ikke i nær den udstræk-
ning, som i Grønland. Visse steder tjenes der en del
penge på at lave husflid. Mange af de canadiske
eskimoer er meget dygtige til at skære i tand og
fedtsten, og de får gode priser for deres arbejder.
Men som helhed må man sige, at de canadiske
eskimoer er fattigere på penge end deres stamme-
frænder i Grønland, navnlig i Sydgrønland. På den
anden side har de de fleste steder ikke så vanskeligt
ved at skaffe sig den friske proviant, og således
klarer de sig trods alt.