Atuagagdliutit - 09.04.1952, Blaðsíða 8

136 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 8
Holbækip umiarssualiorfiane auli-
sariutit pingasut 8 lonsit 20 fodit si-
ngineKarsimåput, 17 hestekræftiling-
nik liundestedmotorigdlit. Den kgl.
grl. handelimit sanatitåuput, sulilo
ardlakarnerussut, ilait 30 fodigdlit,
sananeKardlutik.
I 1952 har 81 norske fartøjer været
på sælfangst, syv af dem forliste.
Den samlede fangst udgjorde 200.157
sæler og 5.953 tons spæk. De tilsva-
rende tal for 1951 var 372.001 sæler
og 8.439 tons spæk. Der er således
tale om en betydelig nedgang, som
dels skyldes forlisene og dels at der
blev fanget relativt flere unge sæler,
hvorved spækudbyttet hlev mindre.
I lighed med tidligere drev en del
af sælfangerne hajfiskeri i Grøn-
landsstrædet under den anden
fangsttur, og udbyttet var 205 tons
tran og 42 tons lever til en samlet
indklareringsværdi på 491.000 kr.
Lægger man værdien af sælfangsten
og hajfiskeriet sammen får man, at
sælfangernes samlede udbytte ud-
gjorde 10.040.000 kn i 1952 mod
27.050.000 kr. i 1951.
*
1952-me norskit umiarssuait 81
puissiniarsimåput, ilait arfineK mar-
dluk umiarsimavdlutik. atautsimut
pissarait puissit 260.157, orssungnag-
tåralugitdlo 5.953 tons. 1951-me pui-
ssitarait 372.001, orssut 8.439 tons.
tåssa nåkariarneKangåtsiarsimavoK,
ilåtigut umiartut ilåtigutdlo puissér-
nat pissaussut amerdlanerungåtsiar-
tut pissutigalugit, puissårarneruni-
kut orssungnagtårissat mingnerulcr-
simangmata. Kangatutdle puissiniat
ilait åipagssånérnermingne Grøn-
put, iginertårisimavdlugitdlo 205
tons tinguitdlo 42 tons, tunineKarti-
natik atautsimut 491.000 kr.-nik nali-
lerneKartut. puissitatigut CKalug-
ssuartatigutdlo pigssarsiat katikåine
puissiniat 1952-me atautsimut pig-
ssarsiarisimavait 10.040.000 kr., 1951-
milo 27.050.000 kr.
På Holbæk værft er der blevet sø-
sat tre kuttere hver på 8 tons og på
20 fod. De er udstyret med en Hun-
dested-motor på 17 hestekræfter.
Kutterne er en bestilling fra Den
kongelige grønlandske Handel og
flere er under bygning, nogle af dem
er på 30 fod.
*
Danmarkiminganit lutsiupoK dan-
skit UNESCO-me ilaussortaisa grøn-
landsdepartement ivdlo atautsimitar-
nerisigut Kalipagkanik kalåtdlit nu-
nane kingumut sarKumersitsineKarsi-
nangorsimassOK, tåssalo ukiumåna
junimit 1954 upernåvata tungånut
Kalipagkat sinerssortincKagssamår-
put, sujorna uimerdlortitatut soKuli-
gineKårtiginigssåt neriidigineKardlu-
ne. grønlandsdepartementip Kåumar-
sainikut sutdliviata sariuimersitag-
ssat kalåtdlisut Kavdlunatutdlo nalu-
naerssorneKarnerat suliarilersimavå.
Fra Danmark meddeles, al det nu
efter en række forhandlinger mellem
den danske UNESCO-nationalkom-
mission og grønlandsdepartementet
er lykkedes at få stillet en ny ma-
leriudstilling til disposition til fore-
visning i Grønland. Det vil med
andre ord sige, at der fra juni i år
til foråret 1954 vil komme en ny
vandreudstilling til Grønland, som
man så håber vil få lige så stor
succes, som tilfældet var med udstil-
lingen sidste år. Grønlandsdeparte-
mentets kulturelle afdeling er gået
igang med at udarbejde et dobbelt-
sproget katalog til udstillingen.
Peter Freuchen Danmarkime ra-
diukut autdlakåtitsinerme kalåtdlit
nunåta erivåne aulisapilungnigssa-
mut såkortumik mianerssorKussisi-
mavoK. silarssuarme tamanc-tamå-
ne (ningitagkatdlunit) elektriciteti-
mik avKusårtitagkat atordlugit auli-
saleralugtuinarneK årdleriuitigivig-
på nalunaerdlunilo suliagssait ta-
måna tamarme nålagauvfingnc pe-
Katigingne suliagssaussariaicartoK,
iluarsissuteivartariaKartordlo silar-
ssuarmiut sivitsoriångitsoK ajorssa-
lerdlutigdlo kågliingusångingpata.
Peter Freuchenip kalåtdlit nunåne
inerikiartorneic iluarisimåvigsor-
ssuvå.
*
Forfatteren Peter Freuchen har
i en radioudsendelse i Danmark ad-
varet skarpt mod rovfiskeriet ud
for Grønland. Han var meget stærkt
bekymret for det tiltagende elek-
triske fiskeri og erklærede, at hele
sagen er et FN-spørgsmål, der må
løses, hvis ikke verdens nationer
skal lide nød og sulte inden længe.
Peter Freuchen gav iøvrigt ud-
tryk for stor tilfredshed med ud-
viklingen i Grønland.
På Holbæk værft har man lagt
kølen til en rejsebåd til landshøv-
dingen. Den bliver 17,3 meter lang
og udstyres med en dieselmotor på
150 hestekræfter. Landshøvdinge-
bådens største lukaf bliver en ka-
hyt beregnet lil forhandlinger un-
der landshøvdingens rejser langs
kysten.