Atuagagdliutit - 28.01.1954, Blaðsíða 6

30
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 2
desværre ikke formår at æde det
op, hvorfor fluer derfor nu er ble-
ven en plage. Der fanges nemlig
årlig ca. 8 mili. kg. torsk, der giver
en ikke ringe mængde affald i
form af hoveder, indvolde og un-
dermålsfisk. Endvidere fanges
13,000 stk. havkat, hvoraf kun
skindet er handelsvare.
I Holsteinsborg, Egedesminde,
Christianshåb, Jakobshavn og
Godhavns distrikter begynder det
egentlige slædehundehold, og ved
disse steder fyldes stranden dag-
lig af fiskeaffald i juli, august og
september. Her fanges årligt 5
mili. kg torsk samt 30,000 stk.
havkat og 22,000 hajer.
Umanak og Upernaviks distrikt
har kun et ringe torskefiskeri (ca.
30.000 kg torsk p. a.), til gengæld
har de stort fiskeri af havkat
(70.000 stk. p. a.), og denne fisk
er på grund af sin større fedme
særlig værdifuld for hundene. Og-
så hajfiskeri drives (6.000 stk.),
og hajkød i tørret stand er lige-
ledes et kraftigt hundefoder.
Det er således ikke af mangel
på fiskekød, hvis der er hunde,
der sulter om sommeren, for det
er der nok af. Det må nemlig
huskes, at antallet af slædehunde
kun er 8000 stk., der må derfor
kunne blive meget fiskekød til-
overs pr. hund. Men hvis der alli-
gevel er underernærede spand, er
det mangel på driftighed hos de
ejere, der ikke gider bringe affald
og undermålsfisk hjem til dem.
Statens hvalfangerdamper brin-
ger også foder til hundene (ca. 30
hvaler hver sommer) — idet alt,
som ikke kan opbevares til men-
neskeføde, overlades hundene, ja
selv knoglerne går hundene glade-
lig tilbords i mangel af beskæfti-
gelse.
Endvidere må huskes, at slæde-
hunde, ligesom polarræve, ifølge
deres natur selv går og bjerger
sig føcje i strandkanten.
Til sommerfodring er endvidere
at sige, at når fældningstiden ind-
træffer, er slædehunde apatiske,
pelsen er dem for varm, appetit-
ten er mindre end ellers, de føler
sig — ligesom sæler og hvalros
— utilpas i denne tid, der minder
om en slags feberperiode. De vil
helst døse, og man gør dem kun
en ringe tjeneste, hvis man fodrer
løs. Ofte ligger de dagen lang på
det sted ved huset, hvor kakkel-
ovnsasken kastes ud, pelsene hæn-
ger i tjavser, hundene minder om
snavsede lasaroner, og sådan træf-
fer sommerens turister dem. —-
Men i den første vinternat, der
indtræder med kulde og fuldmåne,
sidder alle slædehunde på klippe-
spidser om bopladsen med snuden
lige i vejret og tuder som ulve af
glæde over vinterens tilbagekomst.
Så har de atter racepræget over
sig og vinterens gode, rene pels —
så kender vi atter vore hunde igen.
I de perioder af vinteren, hvor
slædehundene udnyttes effektivt,
får de 1 kg kød eller tørret fisk
eller 2 kg hellefisk hver aften. I
de øvrige perioder af vinteren fod-
res der kun hver anden aften, el-
lers ville hundene blive for svære
og kørslen tage for meget på deres
hjerter, da hundene selv går hårdt
på, særlig under nedkørsler fra
fjeld.
De hunde, der var tale om, var
ifølge „Hunde Journalen" slæde-
hunde i Egedesminde og kolonier-
ne norden derfor. Bladets redak-
tiion fremhævede, at oplysninger-
ne særlig stammer fra en dame,
der netop var hjemkommet fra
Egedesminde og havde omtalt for-
holdene der.
Jeg er nylig selv hjemkommet
fra Thule og anløb på hjemvejen
Egedesminde og interviewede ste-
dets kolonibestyrer, der oplyste,
at der såvel i 1952 som i år dag-
lig fra midten af juli til slutningen
af oktober har været indbragt
10.000 kg torsk og havkat til file-
tering og lynfrysning. 60% heraf
er daglig fraskåret som uanven-
deligt til dette specielle brug, hvor-
for det er blevet kastet ud til fo-
der for stedets hunde, altså et
særdeles velegnet foder.
løvrigt mente kolonibestyreren,
at Dyrenes Dag’s tilbud om tør-
fiskefoder var tilgået kommunal-
bestyrelserne i Umanak og Uper-
nåvik, men at disse havde den for
dem naturlige opfattelse, at det
var foder til vinterbrug det dreje-
de sig om, og at de af hensyn til
konsekvenserne stod tvivlende
overfor gavnligheden af en sådan
gave, og om den overhovedet bur-
de modtages.
Slædehunden er jo ikke den
lille grønlænderspids, vi kender