Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 18
150 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 6 Radiodoktoren Smitsomme sygdomme eller infek- tionssygdomme angår os alle sam- men. Verden over er der stadig en stor sygelighed og dødelighed på grund af disse, selvom sundhedsforholdene i al almindelighed bliver bedre, og man får mere og mere viden om, hvordan man skal behandle sygdom. Hvert år bliver der anmeldt om- kring V'i mili. patienter alene i Dan- mark, der har haft en smitsom syg- dom, men det virkelige antal syge er sikkert langt større, fordi en hel del sygdomme forløber, ilden at læger bliver tilkaldt til behandling. Alle disse sygdomme betyder meget såvel for den enkelte patient, der har syg- dommen, som for hele det samfund, de syge lever i, fordi sygdommene er forbundet med ubehag og lidelser, forbigående arbejdsudygtighed eller endnu alvorligere følger. Der dør hvert år alene i Danmark mellem 4000 og 5000 mennesker af smitsomme sygdomme, men langt flere får blivende skader, fordi syg- dommen angriber et eller andet or- gan. Lægerne og de offentlige myn- digheder gør et stort arbejde for at bekæmpe og forebygge infektions- sygdommene, men det er også af stor vigtighed, at befolkningen selv hjæl- per med til bekæmpelsen og har for- ståelse af disse sygdommes væsen. Forløbet af en smitsom er i det store og hele afhængig af to ting, nemlig angreb og forsvar. Angrebet kommer som regel ude fra i form af et smitstof, og forsvaret består i dels i egne forsvarsstoffer, som i forvejen findes i hans krop, dels i de forsvars- stoffer, man kan give ham til hjælp, enten som beskyttende vaccinationer eller som medicin, der er rettet imod sm i tstoffet. Vi skal nu tale lidt om selve smit- stofferne, om hvorfor smitten kom- mer, hvordan den spredes, og hvad man kan gøre for at hindre denne spredning. Dernæst lidt om de syg- domme, vi kender og ofte har hvert år i Grønland samt om andre syg- domme, som vi normalt er forskånet for, men som under særlige omstæn- dgiheder kan udvikle sig og få en stor udbredelse. Mange smitsomme sygdomme kan forhindres ved omtanke og simple forholdsregler. Det er enhver god borgers pligt at gøre en indsats for at bevare sit folks sundhed, thi sund- heden er det bedste aktiv, man har i denne verden. Smitstof ferne: Enhver smitsom sygdom fremkal- des af et bestemt smitstof. Dette smit- stof er meget ofte de såkaldte bak- terier, som er meget små ecneellede væsener af 1/1000 milimeters stør- relse eller endnu mindre. Bakterier- ne formerer sig ved en ganske en- kelt deling, og dette kan ske meget hurtigt, hvis der er tilstrækkelig og passende varme og fugtighed til stede. En bakterie kan i løbet af 24 timer danne en familie på milliarder af medlemmer. Bakterierne produ- cerer giftstoffer, og det er særligt dem, der virker skadeligt i den syges krop. Bakterier kan farves med forskel- lige farvestoffer, og man kan se dem, når de bliver tilstrækkeligt forstør- rede i et mikroskop, og man kan endelig dyrke dem i glas med for- skellige næringsstoffer. Almindeligvis giver de enkelte smitstoffer et sygdomsbillede, der er betegnende for det enkelte smitstof, men undertiden er sygdomsbilledet noget anderledes, det er atypisk, som man siger, og ved sådanne tilfælde kan man bestemme sygdommens art ved hjælp af de før nævnte metoder, nemlig ved at farve bakterierne, dyr- ke dem i glas og se på dem i mikro- skop. Bakterierne er uhyre udbredt ude omkring i naturen, og man kender mangfoldige arter, men det er hel- digvis kun en del af dem, der frem- bringer sygdomme. Mange er nyt- tige eller ganske uundværlige i na- turens store husholdning. Bakterier og andre smitstoffer af lignende art kaldes mikrober på grund af deres ringe størrelse. Stavformede bakte- rier kaldes baciller efter et græsk navn for en stav, og kugleformede mikrober, som ligeledes stammer fra et græsk navn. Der findes andre slags smitstoffer nemlig de såkaldte virusarter, der er mange gange mindre end bak- terier, og derfor ikke synlige i almin- deligt mikroskop. De synes at være kemiske substanser og ikke levende væsener i almindelig forstand. Virus- arterne er undersøgt meget i de se- nere år, og de spiller også en stor rolle for fremkaldelse af sygdomme blandt planter og dyr. Smitstoffets evne til at fremkalde sygdom er ikke altid lige stor og af- hængig af mange forskellige forhold, som man ikke helt sikkert kender, men man ser undertiden, at et smit- stof får større og større slagkraft ved at passere fra det ene menneske til det andet. (Fortsættes).

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.