Atuagagdliutit - 08.04.1954, Page 14

170
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 7
Andelsbevægelsen..
Fortsat fra side i GO
fordeles til medlemmerne i forhold
til deres køb, idet de straks får til-
bagebetalt den største del. Resten
fordeles som andele til medlemmer-
ne, og af denne del får de alminde-
lig bankrente.
I enkeltmandsvirksomhed har in-
dehaveren de sammen udgifter til
transport, forrentning og drift som
brugsforeningen, men han er des-
uden interesseret i et vist overskud,
som skal øge hans egen formue.
Kunderne får altså ikke de penge
tilbage, som har betalt for meget.
For kunderne har det selvfølgelig
den allerstørste betydning, hvor stort
overskud købmanden beregner sig,
for det er dem, der skal betale det,
men de kan ikke kontrollere det blot
ved sammenligning af priserne, va-
rens kvalitet må også tages i betragt-
ning. Den dygtige købmand kan øge
sin fortjeneste ved større omsæt-
ning, altså bedre betjening af kun-
derne, og heldigvis er denne måde
den almindeligste, men det kan være
INGER
I mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme mcrssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
mcrssorfik tnmanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINER
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
vanskeligt i en begrænset kunde-
kreds. Er konkurrencen på stedet
lille, kan købmanden da fristes til
at tage ublu avance, det vil sige uri-
melig stor fortjeneste på den enkelte
vare, for at øge sit overskud, og er
han helt alene på pladsen, kan for-
brugernes betalingsevne og indeha-
verens samvittighed blive de eneste
prishæmmende faktorer. Derfor må
der dannes brugsforeninger i Grøn-
land, medens Den kig. gr. handel
endnu består.
Skal vi nu undersøge muligheder-
ne for at starte andelsforetagender
i Grønland, må vi se både på de øko-
nomiske forudsætninger og på be-
folkningens kvalifikationer.
Efter den sidste tids udvikling
skulle det økonomiske grundlag væ-
re i orden. Erhvervslånefondet er
oprettet, og selv om det er et for-
holdsvis beskedent beløb, der er
stillet til rådighed, vil det, ved at
blive sat ind på de rigtige steder,
kunne få en meget gavnlig virkning
på erhvervslivet. Måske viger den
enkelte grølænder tilbage for at på-
lage sig et stort lån, og måske bliver
den garanti, han kan stille, for lille.
Men så ville det jo netop være en for-
del at give lånene til andelsforeta-
gender. Der vil blive flere til at ga-
rantere for opfyldelse af forpligtel-
serne, og lånene vil blive forholdsvis
mindre pr. deltager. Hverved opnår
man altså, at mange flere kan få
gavn af de forhåndenværende mid-
ler.
Endvidere har Den kgl. gr. handel
gennem handelsdirektøren erklæret
sig villig til at stille anlæg og byg-
ninger til rådighed for andelsfore-
tagender, hvilket har den allerstørste
betydning ved overvindelse af start-
vanskelighederne, og man roligt reg-
ne med, at handelen vil medvirke
til virksomhedernes trivsel, så længe
staten har sine midler bundet i dem.
Med hensyn til befolkningens
kvalifikationer til at drive andels-
foretagender vil nogle måske være
skeptiske, men det synes jeg ikke,
DANGREN råoliemotorer
fra 7 til 120 HK
Den rette motor for havfiskeri
40 års erfaring
A/S Grenen Motorfabrik, Skagen
man behøver at være. Landmændene
i Danmark stod i 1860 lige så uer-
farne over for andelsbevægelsen,
som grønlænderne gør i dag, men fra
højskolen styrkedes de i viljen til
sammenhold, og fremfor alt gav
højskolen dem en livsindstilling, så
de kunne glædes ikke blot over egen
fordel, men også over andres frem-
gang.
Et lignende sindelag og trangen til
sammenhold var grundpillerne i det
gamle grønlandske samfund, tænk
blot tilbage på de store fælleshuse
og fællesskabet om fangsterne i gam-
le dage. Ganske vist er disse træk
blevet lidt udviskede flere steder i
vore dages Grønland, men de kan
sikkert fremelskes igen; tanken om
en højskole er jo ikke fremmed her
oppe.
Grønlænderne mangler oplysning
om andelsbevægelsen, men den kan
de få. De mangler folk med praktisk
erfaring, men de kan hentes fra Dan-
mark, mange er iøvrigt allerede be-
skæftiget i Den kgl. gr. handel. Grøn-
lændere kan rejse hjem og sætte sig
ind i principperne, men det må
være modne folk, som har mulighed
for at gøre sig gældende, når de kom-
mer tilbage, for det varer for længe,
hvis man skal vente på de enkelte
unge, som allerede opholder sig
hjemme.
Opgaverne ligger og venter. Fåre-
holderne må tænke på andelsslag-
teri. Fiskerne må i gang med andels-
fryserier til opbevaring af agn, fi-
skemelsfabrikker til udnyttelse af af-
fald, og måske skal man tænke på
overtagelse af fiskehusene. Måske
kunne virksomheder startes på helt
andre områder til beskæftigelse i
vintermånederne. Alle virksomheder
må give deres arbejdere lejlighed til
akkordarbejde i videst muligt om-
fang, så disse også får mulighed for
øget indtægt og opsparing. Samtlige
producentforeninger må i første om-
gang modtage handelens tilbud om
afsætning af produktionen, men må-
let må være en fælles andelssalgsor-
ganisation. Endelig må alle forbru-
gere slutte sig sammen i andelsind-
købsforretninger, brugsforeninger.
Jeg tror, at hvis denne opbygning
med held gennemføres, så vil der
kunne skabes grundlag for et stabilt
næringsliv i Grønland, og at det
grønlandske folk igennem dette sam-
menhold og fælles indsats også vil
kunne genvinde sin selvagtelse og
føle sig ligestillet med borgerne i
det øvrige Danmark.
V. Lovdahl Petersen.