Atuagagdliutit - 08.04.1954, Síða 18

174
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 7
Radiodoktoren
Hvorfra kommer smitten?
Smitten kommer først og fremmest
fra den syge, der kan betragtes som
et drivhus for smitstoffet. Det findes
ofte på smittebærerens hud og slim-
hinder, i hans udtømmelser, d. v. s.
i spyt, afføring, urin og andet, samt
i luften og på ting omkring ham. Det
er ikke alene, når han er blevet syg,
al han kan smitte, men ved mange
sygdomme kan de angrebene være
smittefarlige før sygdommen rigtigt
er brudt ud, og disse sygdomme er
derfor de sværeste at bekæmpe. Når
sygdommen er opstået, plejer smit-
stoffet hurtigt at forsvinde, men ikke
altid lige med det samme. Adskillige
bakterier kan f. eks. holde sig endnu
i flere uger i mund og svælg hos et
menneske, der har overstået den
egentlige sygdom, så han stadig er
smittefarlig. Han er stadig smitte-
bærer.
Sidste gang talte vi om, at syg-
domssmitte kan komme fra et men-
neske, der er sygt, og i nogle til-
fælde kan et sådant menneske også
være smiltefarlig, efter at han er
blevet rask, men dette hører heldig-
vis til undtagelserne og varer i så
fald oftest kun kort tid efter syg-
dommens ophør. Et eksempel på
dette er den såkaldte difterisygdom.
Man kender imidlertid også kro-
niske smittebærere, som i lang tid
— ja måske hele livet •— udskiller
bakterier uden egentlig at være syg.
Den oprindelige sygdom bliver over-
stået, men bakterierne slår sig ned
et eller andet sted i kroppen, hvorfra
de meget vanskeligt kan udryddes.
Bakterierne skader ikke mere bære-
ren, men kan smitte andre, når de
udskilles f. eks. med afføringen. Et
eksempel herpå er tyfussygdommen.
Ofte bringes smitte af tilsynela-
dende sunde smittebærere, og der er
personer, som ikke selv bliver syge
af smitstoffet på grund af for stor
modstandskraft, men som i kortere
eller længere tid har smitstoffet i sig,
f. eks. på næsens eller svælgets slim-
hinder. Dette er farlige smittekilder,
fordi man ikke kan værge sig imod
dem, og de spiller en stor rolle ved
udbredelsen af mange sygdomme, f.
eks. på næsens eller svælgets slim-
hinder. Dette er farlige smittekilder,
fordi man ikke kan værge sig imod
dem, og de spiller en stor rolle ved
udbredelsen af mange sygdomme, f.
eks. ved børnelammelse.
I visse tilfælde kan smitstoffet
komme fra syge dyr, f. eks. kan syg-
domme fra køer overføres til men-
nesker. Det drejer sig navnlig om
tuberkulose, smitsom kalvekastning
eller yverbetændelse.
To alvorlige sygdomme der angri-
ber mennesket, nemlig pest og en
særlig slags smitsom gulsot, er syg-
domme, der kan overføres fra rotter
mennesker. Ingen af disse sygdom-
domme har dog større betydning i
Grønland, undtagen de steder, hvor
der findes køer, og det er sjældent, al
rotter kan overvintre i Grønland,
hvis de indføres med skibe, men mu-
ligheden kan ikke udelukkes.
Næste gang skal vi høre på hvil-
ken måde smitstoffet kan overføres
til et menneske.
radiop nakorså
lunildldussuine k sumit pis sar pa?
sujugdlerpåmik nåparsimassumit
tunitdlainermut pissutaussartunut
igdlutut nautitsivigtut issigineiiarsi-
naussunit. tunitdlagtissutaussarloK
Kavsitigut tunitdlangnartuvdlip
amianlsinaussarpoK åinalo Karnata,
sordluisa, iggiata torKussåvisalo ame-
raussåine, anitsissarnerine, tåssa
imåipoK Kisiane, anåne, Kuane av-
dlanilo, kisalo silåinarme sunilo av-
dlane eritånitune. iinåingilaK nåpar-
simatitdlugo aitsat lunitdlaisinau-
ssok, nåpautime ilarpagssuine nå-
pauteKartut tunildlaisinaussarmata
sule nåpaut malungnarsivingitsoK,
taimåitumigdlo nåpautit taimåitut
akiorniaruminåinerssåuput. nåpaut
sarKumerångat tunitdlagtinermut pi-
ssutaussartoK erninaK pérukajugtar-
poK, kisiane tamatigut taima péruti-
lertortigisanane. bakteriat ilarpålue
s. i. inup ajorungnaerérnerata ki-
ngornatigut sapåtit akiinere ardlag-
dlit Karnanlsinaussarput iggiånit-
dlutigdlo, taimalo inuk tåuna tunit-
dlaisinaujuartarpoiv taimaititdlune.
erKartorérparput nåpåumik tunit-
dlagtineK inungmit nåparsimassumit
pineitarsinaussoK, ardlaligtigutdlo
inuk taimåitoK åma tunitdlainigssa-
minut navianartusinaussarpoK ajo-
rungnaeréraluardlune, itujanartumig-
dle taimåikajungilaK, åmalo amer-
dlanerussutigut ajorungnaernerup ki-
ngornatigut sivikitsuinarrnik atassar-
dlune. taimåilunit taineKarsinauvoK
difteritisimik taineicartartoK (toriui-
ssårdlungnerssuaK).
kisiåne åma tunitdlangnartumik
åtataKartoKartarpoK sivisorssuarmik
— agdlåme inunertik tamåt — bak-
térianik aniatitsiuartunik nåparsimå-
ssutigingikaluardlugit. tåssa nåpau-
tigisimassartik anigorsimavåt, kisiå-
nile bakteriat timip ilåne inigssisi-
måput persikuminaitsorujugssuå-
ngordlutik. bakteriat inuk najugartik
ajøKusersinaujungnaersimavåt, av-
dlatdle tunitdlagsinauvdlugit anisi-
neivarångamik s. i. anarnikut; taimåi-
tunit taineKarsinauvoK tyfuse.
Kavsitigut inuit perKigsutut itut tu-
nitdlaisinaussarput, tåssåuputdlo
inuit tunitdlangnartumingnit nang-
mingneK nåparsimalerneK ajortut
angnertumik akiussutigssaicarnertik
pissutigalugo, kisiånile sivikineru-
ssumik sivisunerussumigdlunit tunit-
dlangnartumik åtataKartartut s. i.
sordluit torKussåtdlunit ameraussåi-
ne. tamåko tunitdlaissuput navianar-
tut, tåssa igdlersorfigineKarsinåungi-
namik, nåpautitdlo ilarpagssuisa tu-
nitdlagåutarnerånut pissutaussoru-
jugssussarput s. i. nukigdlårnartumik
børnelammelsimik nåpauteKarner-
mut.
Kavsitigut umassut nåparsimassut
tunitdlaissuslnaussarput, s. i. nerssu-
ssuit (ugsigit) nåpautait inungnut tu-
nitdlåisinåuput, pingårtumik tuber-
kulose, nerssutéricat meriartarnerat
tunitdlangnartoK imalunit iviångine
aserutorneK.
nåpautit ulorianaidssut mardluk
inungnik tunitdlaissartut, tåssa nå-
pålanerssuaic pest sungarpatdlang-
nerssuardlo tunitdlangnartoK, nå-
pautåuput teriarssuarnit inungnut lu-
nitdlåusinaussut. kisiåne nåpautit
tåuko kalåtdlit nunåne årdlerinartor-
ssungitdlat, taimågdlåtdle årdlerinar-
sinauvdlutik nerssussuauteKarfiussu-
ne, teriarssuitdlume kalåtdlit nunåne
KaKutiguinaK ukisinaussarput umiar-
ssuarnit tikiuneKarsimagunik, kisiå-
ne ukisinaunerat ilimaginglnagag-
ssåungilaK.
tugdliane tusåsavarput Kanoic iliv-
dlune tunitdlangnartoK inungnut tu-
nitdlåussortarloK.
)
Episode i parken!
igdloKånginerssaine pisimassoK!