Atuagagdliutit - 13.01.1955, Blaðsíða 6

kert mange og gode folk, der vil
stille sig til valget. Vi ved, at en
del af de tidligere medlemmer,
f. eks. af landsrådet, vil trække
sig tilbage fra et veludført arbej-
de, som alle kan være dem tak-
nemmelige for. Men andre vil træ-
de til. Det beror på befolkningen,
hvem det skal være. Det gælder
om at finde og vælge de folk, der
bedst, med flid og indsigt, kan ar-
bejde til befolkningens bedste,
med fornemmelse af muligheder-
ne og forståelse af vanskeligheder-
ne.
Ja, vanskeligheder, dem vil vi
møde ikke alene i 1955, men i en
række år fremover.
Vi har haft besøg af finansmi-
nisteren, finansudvalget og grøn-
landsudvalget i 1954, og ingen i
Grønland kan være i tvivl om, at
denne del af Danmark og af den
danske befolkning står både re-
geringens og folketingets hjerte
nær. Men vi ved også, at Danmark
har store vanskeligheder i øjeblik-
ket. Økonomiske vanskeligheder,
som trods alles ønsker i anden
retning dog vil og må påvirke og-
så udviklingen her hos os.
Vanskelighederne synes i før-
ste omgang at komme til at på-
virke det nye anlægsprogram, alt-
så den ydre byggevirksomhed.
Men det vil næppe standse derved.
Indirekte vil vort daglige liv og
arbejde blive påvirket deraf. Hel-
ler ikke arbejdsforholdene for de
forskellige institutioner, der er
vanskelige nok i dag, vil kunne
afhjælpes i det kommende år,
skønt arbejdsopgaverne og be-
folkningens behov for institutio-
nernes bistand stadig forøges.
Der vil blive bygget i 1955, men
meget mindre, end vi havde håbet.
Endogså indenfor sygehus- og
skolevæsenet får man det at føle.
Utålmodigheden efter resulta-
ter, efter forbedringer og ændrin-
ger vil uden tvivl stige, hvis vi
ikke alle bestræber os for at døve
denne utålmodighed ved person-
ligt arbejde og indsats.
Jo større vanskeligheder, jo
større fjernhed fra målet, desto
mere må vi ruste os ved arbejds-
indsats og sammenhold.
Når I er ved at finde, at nu har
I gjort nok for dagen eller ugen,
så prøv et lille fremstød endnu.
Det er mit nytårsønske for
1955.
Et gammelt latinsk ord lyder i
oversættelse således: „Ad de tran-
Jeg har med interesse fulgt dis-
kussionen om Godthåbsfiskeriet i by-
ens avis og vil gerne her komme med
et indlæg som supplement. Vi har
talt om Godthåb fiskerihavn snart i
en årrække, og vi har bestandig fået
den stående indvending, at der er
for få fiskere i selve Godthåb og dets
distrikt (ca. 30 i selve byen og knap
100 i hele distriktet i 1952) og at de
er for lidt aktive, ikke fortjener og
heller ikke kan forrente en fiskeri-
havn på 10—15 miil. kr.
Det har heller ikke hjulpet på sa-
gen, at fiskeriudbyttet i selve Godt-
håb by — eller rigtigere, at den ind-
liandlede fisk har været i tilbagegang
nu i de sidste år, og at dette velvil-
ligt er blevet fremhævet i byens avis
og i enkelte ligeså velvillige danske
aviser, der med iøjnefaldende over-
skrifter bekendtgjorde, at fiskeriud-
byttet i Godthåbdistriktet har vist
tilbagegang i 1953.
All dette har været dårlig reklame
for Godthåb og dets nødråb om en
fiskerihavn. Det har sået tvivl hos
rette vedkommende og modarbejdet
dem, der arbejder for sagen, fordi
man samtidig tier med fiskeriets go-
de fremgang i distriktet i de senere
år, og fordi man tier med, at fiskeri-
udbyttet i Godthåbsdistriktet i sam-
me tidsrum har været et af de bedste
ge veje til stjernerne". Meningen
er, at man kun gennem vanske-
ligheder når til lykkelige forhold.
Intet samfund vil nå frem til
en ny og bedre stilling, en ny lyk-
kebringende balance uden tålmod
og kamp med vanskelighederne.
Til gengæld kan vi tro på -—
gennem indsats og sammenhold
— engang at få bragt Grønland
frem til det mål, vi ser for os i
fremtiden.
Og selv om det enkelte år må-
ske ikke bringer de store spring
fremad, så vil dog hvert år bringe
i Grønland i forhold til fiskernes an-
tal.
Lad os forsøge at se udbyttet af
torskefiskeriet i de senere år på
grundlag af meddelelserne i beret-
ninger vedr. Grønland.
I 1951 var udbyttet i Godthåbsdi-
striktet ca. 1587 tons. (Det var sik-
kert større, men der var ingen rap-
port om vinterfiskeriet). Til sam-
menligning kan vi nævne, at Juliane-
håb havde indhandlet 2225 tons,
Sukkertoppen 2117 tons og Egedes-
minde 1956 tons.
I 1952 var der indhandlet 1500
tons saltfisk og 500 tons tørfisk, alt
i alt 2000 tons. Samme år havde Ju-
lianehåb ca. 2600 tons og Sukkertop-
pen 2250 tons, plus ca. 250 tons hav-
kat. Men man skal huske, at både Ju-
lianehåb og Sukkertoppen har flere
fiskere end Godthåb.
I 1953 udgjorde fiskeriudbyttet
i Godthåbsdistriktet 1086 tons salt-
fisk og ca. 830 tons stokfisk (Kornoic
240 tons, Kapisigdlit 550 tons Og
Godthåb ca. 40 tons. Det er ikke op-
lyst, om andre udsteder i distriktet
har haft vinterindhandling), hvilket
har givet 1916 tons. Grunden til, at
isaltfiskindhandlingen for dette år er
blevet mindre, er, at mange fiskere
var engageret i Handelens bund-
garnsfiskeri i Ameralikfjorden, et fi-
skeri, der har givet et udbytte på 375
tons. Fiskerne blev opfordret til at
deltage i ameralikfiskeriet, således
nogle fremskridt, små eller større.
Og små fremskridt har også ret!
Til syvende og sidst er det dog
de mange små trin fremad, der
— uden at vi helt mærker det —-
over en længere tid danner den
bevægelse fremover i Grønlands
udbygning.
Jeg vil ønske alle i Grønland
lykke og glæde i det nye år, i jeres
personlige forhold, i hjem og fa-
milie, in en også i jeres arbejde
mod vanskelighederne, for Grøn-
land.
Glædeligt nytår.
at de forsomte at indhandle fisk til
Den grønlandske Handels fiskehuse
i distriktet, hvorefter de i aviserne
fik skylden for fiskeriets „tilbage-
gang". Med ameralikfangsten blev ud-
byttet 2290 tons.
Andre distrikters fiskeriudbytte
for samme år kender vi ikke endnu,
da Beretninger vedr. Grønland for
1954 nr. 1 ikke endnu haves, da disse
linier skrives medio dec. 1954. Men
må jeg i denne forbindelse atter
fremdrage, at det er meget ønskeligt,
at de interessante rapporter om er-
hvervene, specielt om fiskeriet, frem-
tidig også skal foreligge på grøn-
landsk og udkomme så tidligt som
muligt. Det betyder meget for de
grønlandske fiskere og andre interes-
serede at vide så meget som muligt
om deres udbytte.
I 1954 har vi ikke tallene endnu.
Sommeren og nu slutningen af året
var stærkt generet af mæslingeepide-
mien, men der blev oplyst overfor
mig, at torskeproduktionen alene i
udstedet Kapisigdlit har været knap
1.200.000 kg fra 1. jan. 1954 til slut-
ningen af november (heri indbefat-
tet den fisk, der er leveret t'il „Green-
land"). Kun der, hvor der er chan-
cer, kan man få en sådan fangst.
De forskellige distrikter i Grønland
har følgende indtægter i fiskefiret
1951/52. (Indtægterne omfatter alle
fiskearter):
Fiskeriet i Godthåb og dets distrikt
„Sværdfisken" novemberime nunavtinit Danmarkiliardlune anorerssuarsioKing-
mat tusåmavarput, Norgep avatftne. aniguivordle. Danmarkimut pivdlune auna
åssinga.
Som omtalt var „Sværdfisken" ude for dramatiske oplevelser under hjemrejsen
fra Grønland i november, da skibet udfor den norske kyst løb ind i en orkan.
Heldigvis blev vanskelighederne klaret, og her er „Sværdfisken" fotograferet i
dansk havn.
1951/52 Antal Indhandling Indtægter Hele indhandlingen
fiskere med fiskepro- pr. fisker (Fiskeri- jagt- og
dukter fåreavlsprodukter)
Julianehåb 464 367,000 kr. 790 kr. 564,900 kr.
Frederikshåb 138 218,000 — 1579 — 242,000 —
Godtliåb 157 364,600 — 2318 — 399,000 —
Sukkertoppen 265 401,000 — 1513 — 415,000 —
llolsteinsborg 177 272,000 — 1536 — 294,900 —
Egedesminde 413 387,900 — 939 — 467,200 —
Christianshåb 99 121,200 — 1223 — 141,000 —
Jakobshavn 103 125,700 — 1220 — 184,800 —
Listen har den svaghed, at indtæg-
terne kun stammer fra et enkelt år.
De varierer jo fra år til år i de for-
skellige distrikter. Men jeg har ikke
kunnet — med så kort varsel —
fremskaffe beregning af indtægter-
ne i andre år. Endelig må det under-
streges, at en god del af produktio-
nen i Godthåbdistriktet skyldes fi-
skere fra andre fiskedistrikter, der
deltager i fiskeriet i højsæsonen om
foråret og delvis om vinteren med
gennemgående stor fangst. Tallene på
min liste skal derfor tages med for-
behold.
Jeg har selv den største respekt
for disse pionerer for erhvervsud-
øvelse fra andre distrikter, der med
deres små, åbne både trodser vejr og
farer langs den arktiske kyst i vinter
og forårstid, ofte kommende fra ste-
der 3—500 km borte. De viser vej
mod noget nyt i fiskeriet: Hvis vi
skal udnytte Grønlands fiskerigdom-
me mere intensivt, må vi betragte
hele kysten — og ikke bare fiskefel-
terne i vort eget distrikt — som vort
virkefelt.
Men — selv om man tager dette
forhold i betragtning, regner med, at
ca. 30—40 fiskere fra andre distrikter
gennemsnitlig deltager i fiskeriet i
fjorden (et forhold, som også ken-
des fra andre steder i Grønland, om-
end i noget mindre grad), og at ca.
200 fiskere har deltaget i fiskeriet,
så giver udbyttet i dette år mindst
ca. 1800 kr. pr. fisker, hvilket bl. u.
skyldes, at der her er helårsfiskeri
(enkelte andre distrikter har det lige-
ledes). Dette viser, at der her er
chancer, som opmuntrer til fortsat
og endnu mere intensiv udnyttelse.
Man kan også i denne forbindelse
nævne, at indtægterne i Sukkertop-
pen distriktet formentlig er steget
6