Atuagagdliutit - 13.01.1955, Blaðsíða 23

DYRT AT VÆRE GIFT!
Et amerikansk magasin har for
al imødegå det gamle vrøvleord om,
at et ægtepar kan leve lige så billigt
som en enkelt person, foretaget en
indgående undersøgelse, hvis resul-
tat nu er blevet offentliggjort. Blandt
andel har man udregnet, hvad en
gennemsnitskvinde spiser i lobel af
sit liv. Her er tallene:
5 kalve, 8 svin, 10 okser, 300 høns,
10,000 æg, 5400 kg kartofler, 4000 kg
sukker, 7000 kg frugt og grøntsager
og 6000 kg brød. Ydermere drikker
hun omkring 6000 liter mælk — for
slet ikke at tale om kaffe, the o. s. v.
— Så helt billig i kost er livsled-
sagersken altså heller ikke!
diparingnen akisok
oKauliginiarneKartarsimavoK di-
pa rit inugtut atautsitul akikilsigissu-
mik inusinaussut. tamdnale ugperiu-
manago Amerikame aluagagssiat ilåt
perKigsårtumik misigssuisilsisima-
vok. misigssuisitsinerme påsissat
sarKiimiuneKarmata arnaroK avgua-
natigigsitdlugo ima nerissarpoii.
(inunerme ingerdlanerane): nerssu-
ssuårKat 5, pulukil 8, nerssussuit 10,
kukukul 300, månit 10,000, naulsiat
5400 kg, sukut 4000 kg, paornat nau-
titatdlo avdlat 7000 kg igfiatdlo 6000
kg. imuk 6000 lilerip migsså imerlar-
på kavfisugai, tilugai avdlatdlo cr-
Kainagit.
•—■ laimåikanie nuliaK nerissaligut
akikigissagssdungilaK!
Over 400 religiøse samfund i USA
I USA findes der over 400 religiøse
sekter og samfund. Af de protestan-
tiske samfund er metodisternes det
største med over ni millioner med-
lemmer. Derefter kommer Southern
Baptists (over 7,5 miil.), The Natio-
nal Baptist Convention USA (ca. 4,5
mili.), The National Baptist Conven-
tion of America (over 2,5 miil.) og
den presbyterianske kirke i USA
(ca. 2,5 miil.).
Taget som „familier" har de 24
baptist-sekter det største samlede
medlemstal (ca. 17,5 mili.). De meto-
distiske sekter har et samlet med-
lemstal på over 11,5 mili, og de 20
lutheranske har over seks millioner,
og de 11 presbyterianske har over
3,5 mili. medlemmer. Ifølge de sene-
ste opgørelser over kirkegængere i
USA er der 31,5 mili. romersk-katol-
ske, over 54 mili. protestanter og fem
mili. jøder.
I AL HEMMELIGHED
En oberst i et allieret land udtalte
forleden, at generalstaben bestod af
lutter faehoveder. -— Han blev stillet
for en krigsret og dømt for at have
røbet en militær hemmelighed.
oooooooooooooooooo
o o
o nagdlingndssusia, ilå? o
o nalunaerasuartauserissoK P. o
o M. Nielsen Allingaabromut o
o Randersip sanianxtumut a- o
o ngerdlarnerit tamaisa uvdlut o
o nautsorssortarpai. sorssugung- o
o naermatale „Disko“me nalu- o
o naerasuartauserissulersima- o
o vok ltaKutiguinardlo ilagissa- o
o ne tikisimassardlugit. Kanigtu- o
o kut ukiut 25-ngordlugit kativ- o
o figsiorame uvdlut tauko ilå- o
o ngutdlugit ukiune 25-ne åipa- o
o Karnermine angerdlarsimavfi- o
o gisimavai iikiut pingasut uv- o
o dlutdlo 16-it!!! o
o o
oooooooooooooooooo
Vi lever i administrationens blinde bug.
Administrationen er en maskine. Jo mere
fuldkommen adminisUationen er, jo mere
ophæver den mennesket frie initiativ. I (len
fuldkomne administration, hvor menneske-
ne spiller summe rolle som takkerne på et
tandhjul, har uærlighed og uretfærdighed
ikke længere lejlighed til at spille ind.
Men ligesom en maskine er konstrueret
til bare at forvalte en række bevægelser,
der er fastlagt een gang for alle, således er
det heller ikke administrationens sag at
skabe noget nyt. Den uddeler en bestetmt
straf for en bestemt forseelse, en bestemt
losning på et bestemt problem. Administra-
tionen er ikke bestemt til at løse nye pro-
blemer. Selvom man putter et par stykker
træ ned i den ene ende af et metalvalse-
værk, kommer der ikke færdige møbler ud
af den anden. For at maskinen skal ind-
stille sig på noget nyt, må der en mand til,
som har bemyndigelse U1 at rode op i hele
maskineriet. Men i en administration, der
er oprettet for at ophæve den menneskelige
vilkårlighed, gør hjulenes takker opror imod
al menneskelig indgriben. De nægter at
lystre urmageren.
(Uddrag af Saint-EXupernj’s „Krigsflyver,,).
OOOOOOOOOOOOOOOOOO
o o
o Han tæller dagene! o
o Hver gang radiotelegrafist P. M. o
o Nielsen er hjemme i Allingaabro o
o ved Randers, tæller han dagene, o
o Siden krigens ophør har han væ- o
o ret telegrafist på „Disko“, og det o
o er kun sjældent, han har lejlig- o
o hed til at være sammen med sin o
o familie. På sin sølvbryllupsdag o
o for nylig havde Nielsen sammen- o
o lagt været hjemme ialt 3 år og 1G o
o dage af de 25 år, han har været o
o gift. o
o o
oooooooooooooooooo
kakame —!
iligit nunaisa ilåne såkutut nålagåt
oberstiussoK ivsaic OKauseKarsima-
vok såkutunut nålagaunerssuartatik
tamarmik sianitsuinavigssussut. —
oberste sorssungnerme eritartussi-
ssarfingmut savssartineKarpoK pit-
•dlarneKardlunilo — såkutut issertu-
gautaisa ilåt oKautigissorsimaga-
miuk!
soroK atuagkiortartut —!
kanigtiikut Nakskovime nudnersu-
mik katisimaitaligingnerme Pitar-
ssuaK navdlunårdto atuagkiortonalå
lusåmassaK Soya atuagkiortarner-
mingnik oKaloiiatigigput. Pitarssuan
pilerpon: — uvanga piumatunermit
aluagkiortungorpunga. issigtul muld-
ne angalavdlula nisuma igdlua dnai-
gavko sut tamaisa uvavnul kångiii-
sorigaluarpåka. sunauvfale misilig-
tagkåka agdlaridnguaravkit inuit
atuaratarpait, piumartugamalo aluag-
kiorneK ingerdlatinarpara. ilamc a-
ningaussangnalårneii nudnarinermil,
inuildlo ugperlisinaujuarlitdlugit —
tdssame, tauva aluagkiorludsaunga.
oiialugtualiat kussanartorssuit ag-
dlangnigssånut akigssandngilanga ■—
nåmik, atuagkiama akigssarsissuligi-
ssarneral sungiusimavara —-
Sogalo oiiarpon: — kingornussi-
ssarnek (malingniagnen) ugperdra.
agdlagkusiissusek itisumik pigiuarsi-
magavko atuagkiungitsorsinausi-
mdngilanga. lamatumd saniagul pile-
rigissuatuarisimavdka Kalipaissu-
ngornigssaK nicmuldrlunuldlunit na-
korsdngornigssaK.
tauva Pitarssup aperå Sogap aluag-
kiane sujugdlil kingorna atiianiiglar-
simanerai. Soya akivon: — so, ta-
maligutdlo agsul ajasorutigissarpdka
isumaliortardlungalo ilunuit uvanga
aluagkiarisimanerivka.
anersalånguarårssuk-una tikiåtonI!
En blaffer —
FREUCHEN OG SOYA
SNAKKER LITTERATUR
Ved en hyggelig sammenkomst i
Nakskov fornylig snakkede Peter
Freuchen og Soya litteratur. ■— Jeg
blev forfatter af begærlighed, sagde
Freuchen. Jeg mistede mil ene ben
på en polartur og troede, at jeg var
færdig, men så skrev jeg mine ople-
velser ned, og folk læste dem, og jeg
fortsatte af begærlighed. Jeg har al-
tid godt kunnet lide at have penge,
og så længe jeg kan få folk til at gå
på den — ja, så fortsætter jeg. Jeg
har ikke råd til at skrive disse fine
romaner. Nej, jeg er vant til at tjene
penge på mine bøger —
Soya sagde: — Jeg tror på arven.
Lysten til al skrive har ligget så dybt
i mig, at jeg ikke har kunnet andet.
Det eneste skulle være maler eller
sindssygelæge.
På Peter Freuchens spørgsmål om
han nogensinde havde læst sine før-
ste bøger igen, svarede Soya: — Det
har jeg, og jeg bliver altid meget im-
poneret og lænker: Er del virkelig
dig, der har skrevet dem?
tassa avatågut nåkars or ivig pit?
—■ Er De helt sikker på, at De faldt over-
bord?
ilorKutsivdlnnga panertorssu-
gamik!
ivsåinaK Nungme arnat ilåta av-
icusinikut ingerdlavdlune méraK nå-
kinarpaloKalune Kiarpalugtorujug-
ssuait tusålerpå —- asulo tårsilera.
nipåinånut ornigdlugo tikipå nukag-
piarånguaic sisamat-tatdlimanik
ukioKarunartoK mamnavigdlune Kia-
ssok unaluna avdlaungagivdlune.
— sussutit-una?
— iloriiutsigama — nalivkåka pa-
nertorssfigamik, nukagpiaraK pinia-
vigdlune akivoii.
arnap misigssordlugo - sunauvfau-
na iloriuitsivdlune Kardlisa nalivka-
ve pueritoKingmårne tikortuinångor-
dlutik Kerrusimassut...... ilumume
mérånguit aliasungnermingnilunit
nuånerungnåisångitsut.
eruanaralugtuaK.