Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Qupperneq 9
itanganitsanil — Fra de gamle årgange ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden januar 1880. onalualårutit kangerdlungmik Sermilingmik tdssanilo ukinermik (agdl. Johannes Ungåralak) piniartoic). Univkåt (agdlaricissoic Raphael Jerimiasen, Keicertarssuarme, Påmiut avangnånguånc ajoiie). oKalugtuat nugtigausimassut ugper- niutinik imagdlit. oKalualårut Uvinermik (agdl. Isak Jakobsen, Atangmingme ajo- kc). Uvinerup kuisimångitsup takordlugkaminit pineicardlune kui- sisimalernera. Tamardlisil (agdl. J. Molzfeldt). teriangniångoic icernarit mar- dluk atautsikut matussiniumik pissat. imågdlatdlugoic pissaicartoK inuvdluatigssarsivdluarpoK atautsikut 8 krunit tigugamigit. januar 1880 Beretninger om Sermilikfjorden og om overvintringen der, skre- vet af Johannes (Ungåralak), fanger. Fortællinger (nedskrevet af kateket Raphael Jerimiasen, Keicer- tarssuaK ved Frederibs'håb). Tre religiøse fortællinger. Fortælling om Uvinen, skrevet af kateket Isak Jakobsen, Atang- mik. En beretning om en hedning, der efter visionære oplevelser gik over til kristendommen. Forskelligt (af J. Motzfeldt): To fine blåræve, der på een gang blev fanget i en klapfælde. Denne fangst gav 8 kroner til ejeren af fælderne. Det var mange penge den gang. ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden januar 1005 Kujatåne misiliglagkavnik ukion 1903, lOOh-lo marse tikitdlugo (agdl. David Abeisen, Nanortalingmio). Kujatåne angalaniartarnerup sikunit ajornartorsiuteKartarneranik erssersitsivdluarpoic. oicalug- luarå nakorsaK Deichmann ukiugå Kajartordlune KaKortumit Nar- ssiarsimassoK (Frederiksdal) icåumatit mardluk nångajagdlugit rau- luvdlunc. — 1894-migoic Ikigaine (Herjolfsnæs) najugaicarput pa- nigit arnåinait Tabetta åma Marie Hagen avdlanik nunaricateicara- tik, savaussauteicarpungoK 30 migss. tåukualo inutigssarsiutituara- lugit- januar 1905. Mine oplevelser i del sydligste Grønland i 1903-Ob (af David Abeisen, Nanortalik). En udmærket beretning om storisvanskelig- hederne i distriktet. Deri fortaltes, at læge Deichmann var på em- bedsrejse i kajak midt om vinteren fra Julianehåb til Frederiksdal, en tur, der varede næsten 2 måneder. — Der fortaltes også, at der i 1894 boede 2 kvinder, mor og datter, alene i Herjolfsnæs, og leve- de af deres ca. 30 geder. ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden januar 1930. uvdlut nutaussul. åricigssuissup inutigssarsiorneK pivdlugo ericarsautigssissutai. eicalugssup amia. /sak Nielsenip (Sletten) niuvcrtup Ibsenip eicalugssuit tarajortigkat icåinamut amigssaricigalugit unersussutå- nut akerdlilissutå. ajussat, laarniliuneril ikitdlo aserutut, P. Børresenip nakorsa- tut ilisimarxaissai. januar 1930. Nuliden. Redaktionelle betragtninger over erhvervslivet. Hajskind. Isak Nielsen (Sletten) imødegik kolonibestyrer Ibsens opfordring til at anvende saltede hajskind til kajakskind. Lægeråd'■ P* Rørresen skrev oin bylder, betændelser og betænd- te sår. Kartartut. taimaingmat puissinigkå- ngat puissinialersarput lugluniarfig- ssardlo nagdlerångat tugtuniartardlu- tik, åmame amé iluaicutigissaicigami- kik. tugtoKarfiussut tamarmik taimai- liorfiussarput. åmalume oicarsinau- vugut sivikitsuinarmik sårugdleicar- tartunltut autdlunerussarait nalungi- namiko sivikitsuinarmik tåkusimår- tugssaussut. tåssunga tungatitdlugo spicutiginar- tutut taineicarslnauvoic nauk Kalåt- dlit-nunåne inuit amerdliartoraluaici- ssut aulisartut ikiliartuarsinarmata. 1945-me 2300-uput, 1952-me 1889- inait 1953-imilo 1708. nunavtine inuit ikigtungungmata ukiune 8-inarne iki- lissutait 530 ikigtungeieaut. nauk oica- raluaråinilunit aulisartuvdluångitsut aulisartarungnaersimassut. tunissat ilarpangåtsiagssaralue Kalåtdlit-nu- nåta tamatumuna ånaivai. nauk pujortulérKat amerdliartora- luaiiissut, tåssa 1948-me 204-inausi- magaluartut 1953-ime 484-ngorsima- galuartut (kutteritdlo 8) aulisagai'- taussartut ukiune kingugdlerne 7-ne amerdlaKatigiginangajagput (ukiu- mut pissaussartut tamåkivigdlugit ii- ssanagit 18—20 mil. kg migss.) pig- ssarsiat tåukujuarmata aulisartutdlo ikiliartormata tamåna ima påsissa- riaKarpoiv aulisartut piniartutdlo su- linermikut nåmagsissaxcarsinåussu- siat akigssarsiaitdlo ukiune tåukuna- ne angnertusingåtsiarsimassut, pi- ngårtumik atortorigsårnerulerneiv pujortulérKat amerdliartorneratigut pisimassoic iluaiiutigalugo, mana ikingneruvdlutik pigssarsiat tåuku- ssut avguagagssarilermatigik. pujor- tuléritåme-uko mikingitsumik iluaicu- taussut. aningaussarsiat pinaratik, am ale kalåliminertigut pigssarsiat angnertusisimåput pujortuléricat pi- niarnermut atorneieartarnerat ilua- xtutigalugo, inuitdlo inussutigssaiiar- nerat akorninåkut pitsaujungnailersi- niagaluartoic pitsångornerusimavoK. ainale pigissåuput akisut, pisimagav- tigik sule umiatsialiveicarneK iluagti- tinago. ilai-pagssue aseruatitertardlu- tigdlo umiarsimåput. Kalåtdlit-nunå- ta silåta issigtup imåtalo sikoitaici- ssup nungutdlarsalertortaKai, ming- nerungitsumik Kujatåne ukioK kau- jatdlagdlugo atorneKartarfine. aulisax-tut ikiliartornerat ilåtigut niatuminga pissuteiiarunarpoK sårug- dlxt tunissagssat perieigsårutdlugit ti- ssassariaieartarmata (sungiusardluar- sirnassariaicartumik) imalo sukanga- tigissunik maligtarissagssaxcardlutik Kavsérpagssuit — sordlo sulissartut atorfigdlitdlo sujornatigut sungiv- tingnnngne aulisartarsimagaluartut tamåna aulisartarungnaerutigisimav- dlugo. aulisartungitsut aulisartut eiU- asungnerardlugit umancatårnerardlu- gitdlo pissuterieajåssai-pait, amerdla- nertigutdle aulisartut ajornakusortox-- siutåinik påsingnerKarpatdlårnermik pissuteicarunartumik, iluamik misig- ssorivigsårnago sok taimåitoii. inu- tigssarsiume sujornagut ilaorieuvfigi- neKarnerugaluartoK kajungerineiear- nera migdliartorsimagpat imalunit avdlat OKartarnerat najorieutaralugo tamatuminga suliaiiartut ilungersuar- piarungnaersimagpata tauva tamåna eitiasungnerinarmik patsisexcartiniå- savdlugo namångilaii. — isumaKar- punga nxåna patsisaussoii: aulisartut nunap inuinut avdlanut nalerxciutdlu- 8jt pigssarsisinåussusiata Kanoit issu- sianik. akigssarsiaussartume avguaicatigig- slkåine sule angnertungeKaut, Kalåt- dht-nunåne aulisarfiuvdluarnerussu- pigssarsiat ukiumut 1500—2000 V. ~Ungmata. aningaussat tåuko uv- dluvtine nioi’Kutigssat Danmarkimi- sut akcxvalerfine angnertungeitaut, nauk OKaraluaråinilunit aulisartut akeiiångitsumik aulisagartortartut. ilånikume iluanårdluarsinaussara- luarput, amerdlanertigutdle aulisar- tup suliå perulugsiornartOvoic angni- kitsuinarmik pigssarsiagssaKardlune. inCxtigssarsiutit avdlat — sordlo akig- ssarsiordlune sulineic ■— nalorninåi- nerussumik pigssarsiagssaitarput au- lisartunermingarnit, tåssame aulisar- tunerup nagsatarigajugtarmago pu- jortulérKanik akisoKissunik akitso- riartuinartunigdlo akitsorneic — o- KautigineKartut maligdlugit ukiune kingugdlerne pujortuléricat nummer- bådit aké akimik %-é migss. akitsorsi- inåput ■—, nunaicarfitdlo ilåine umi- atsialivilungneK patsisigalugo aju- nåricajånartorujugssuvdlune pujortu- léricat aseruasinaussarmata akisoxci- ssumik iluarsartitariaxcartumik ilåni- lo umiavigsinaussardlutik. aulitsarig- sume akisumik pujortulérartårsinau- ssaraluarput, akigssarsiatdle amerdla- nerssait atortarput pujortuléricanut akilersfitigalugit, sitdlimasinermut ingerdlatinut piniutinutdlo akiliuti- galugit, iluanårutivigdle angnikitsui- naussardlune, rejerniarneic iluanåru- taunerungmat. taimatut Nungme ipoic, ukiune ki- ngugdlerne aulisartut ilajartorung- naerunarput. umiatsialivilungnera pissutiginerugunardlugo aulisartut nunaKarfingne avdlamiut Nungmut nugkumångitdlat, taimalo nunaicar- fiup inugtusiartornerujugssuanut na- lerxcutumik aulisartut amerdlasiarto- ratik. tamåna måna ilungersuanartii- ngulerpoic. tuberlculosimut sanato- riap atulerneratigut nunaicarfiup inuisa 2000 migssiliulerpait. aulisar- tutuånguit lugpatdlernartumik icl- måtdlauligssaussunigdlo lusagagssa- icartitåungeicissut nunaicarfigssup inue aulisagkanik kalåliminernigdlo avdlanik pigssaicartiniarssuårpait. ta- månalo misingnai'seréi'poic nålagar- ssuarnut tunissat ikilineratigut, tå- ssalume tunissat tamåko kisimik er- ssiutaunerussutut issigineicartardlu- ■tik nunaicarfiup inutigssarsiorfiune- ranut. nunane avdlane aulisartut umiar- ssualivé inutigssarsiornermut tunga- ssunik sutdlivigtagdlit inigssiniarne- icalerångata måko apericutigineicar- icårneK ajorput: aulisartut tåssanitut Kavsiupat? lcanoic umårigtigaut? någgale, apericutigineicartartoic tå- ssa nunaicarfik iluanårniarfigssaicar- dluarnersoic. nunaicarfingme tåssane ericånilo inutigssarsiorfigigsunersoic. imåipoic pissutsit nangmingneic au- lajangissutitaussarput umiatsialivit sume sananeicarnigssåinut, sanane- icartarput aulisagaicardluarfiuneru- ssurnut icaningnerpåme, ingminut akilersinauvfiginerusorineicartune u- kiumutdlo sivisunerpåinik aulisarfiu- sinaussume. tauvalo sivnera isuiini" minik ingerdlassarpoic — kigaitsu- mik iluagtikiartordlune. aulisartut t*' kiussorussårtarput takusinaugånga- nhko tåssane avdlaningarnit angne- russumik iluanårsinauvdlutik. umiatsialivit isumangnaitsut ukiu- nut atugaussunut nalencutunik sut- dlivigtagdlit pilersingikåine aulisar- tut aggianaviångitdlat nioricutigssior- neicalernaviångilardlo angnertuneru- ssunik. umiatsialivik igdloicarfing- mut sineriangmituinut atåssutigssauv- dlunilo umåssutigssauvoic— mingne- rungitsumik nunavtine, tåssa inutig- ssarsiorneic tamangajangme, agssar- torneic angalaornerdlo iinåkut pissar- mata. Kalåtdlit-nunåne igdloicarfit tamarmik ukiune måkunane pujortu- léricat atugauvdlualerfine tåssunåkut åssigigput. Nunginilo åma taimatut ipoic, umiatsialivik igdloicarfingme Nungmisut itume nunaicarfiup tama- tigortumik kussanartumigdlo ineri- kiartornigssånut pericagagssauvdlu- nilo agdliartutigssauvoK. Nuk umiat- sialivigtårsinåungikune igdloicarfiu- juåsaoic atorfeicarfigpagssualik nålag- kersuissut najugåt „infitigssarsiorfiu- ngitsu“tut oicautigineicartartoic. umi- atsialivik nalericutumik inutigssar- siornermut tungassumik sutdlivigta- lik, icerititsivilik neicitagssaligdlo Nuginarmut icagfåtdlautåusångilaic, åmale Kalåtdlit-nunåne tamarme inu- tigssarsiornermut nioricutigssiorncr- niutdlo icagfåtdlautit ilagisavåt. tama- tuminga sulissutigingningniarnivtine tapersersugaunerput angnerujartor- pat pitsåusagaluaicaoic. A. Lynge. 9

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.