Atuagagdliutit - 13.01.1955, Blaðsíða 5

Landshøvdingens nytårstale
I dag går vi ind i det nye år, i
1955.
Det er femte gang, jeg holder
nytårstale i Grønlands radio, og
det kunne altså se ud, som om vi
nu har nået et rundt år i Grøn-
lands nye udvikling. Det er nu
ikke tilfældet. Det er faktisk kun
3% år siden, det nye landsråd
kunne begynde sin virksomhed,
og kun godt 3 år siden de nye
kommuner og det nye retsvæsen
kom i gang. Jeg vil derfor ikke
komme ind på en vurdering af
hele den første del af den nye pe-
riode i Grønlands historie, men
kun hæfte mig ved det år, der er
gået, og det, der er begyndt i dag.
Der er vist mange i Grønland,
der har følt 1954 som et vanske-
ligt år, mange har nok været lidt
skuffede, og mange har lidt un-
der sorger og lidelser. Mæslinge-
epidemierne har været hårde ved
Grønland i år, og mange familier
har været ramt dybt både under
selve sygdommen og under følge-
sygdommene.
Vi vil tænke på dem i dag.
Det har været meget ødelæg-
gende og forvirrende i det daglige
liv med disse epidemier. Den ro-
lige og målbevidste fremdrift i
arbejdet, både i erhvervslivet og
på andre områder, har gang på
gang måttet afbrydes, og resulta-
terne er påvirket deraf.
Og så har epidemierne dog givet
anledning til noget glædeligt. Det
begyndte for mig med et par tele-
grammer fra Julianehåb og Nar-
ssak, da epidemien i Godthåb brød
ud, og da man regnede med epide-
mi i Frederikshåb i forsommeren
sidste år. Det var kvinderne i Ju-
lianehåb og Narssak, der sagde:
>,Vi ved, hvor vanskeligt det er
for familierne, når mæslingerne
bryder ud, og hele befolkningen
bliver uarbejdsdygtig. Kan I bru-
ge os? Så kommer vi.“ Jo, vi kun-
ne bruge dem, og de kom. Men det
blev ikke ved det. Det gentog sig,
at hold af kvinder frivilligt gik
ind til hjælpearbejde i andre om-
råder. Vi skylder dem alle tak.
Og ikke alene tak for den hjælp,
de har ydet i forbindelse med sta-
tens og den kommunale indsats,
men fordi de har vist vejen til
den gensidige forståelse og det
sammenhold, som er nødvendigt,
både når nød står på, og i almin-
delighed, i det daglige liv og sær-
lig nu, hvor Grønlands opbygning
med fremme af erhverv og kultur
cr et mål for os alle.
Desværre har vi i 1954 haft to
sørgelige og uhyggelige bådeulyk-
ker, usædvanlige i sammenligning
med de ulykkelige hændelser, soin
Vl ved, at vi må regne med ved
Grørdancjs kyst. Mange familier
har på denne måde i årets løb mi-
stet deres nærmeste, og vi føler
med dem, ikke mindst i dag.
Måske bør særlig de sidste mere
usædvanlige ulykker mane os alle
til forsigtighed, når vi skal sejle,
og omhu med bådenes pasning og
deres funktionsdygtighed.
Den ydre anlægsvirksomhed
har vist nogle fremskridt i Grøn-
land i 1954.
Der er nu fuld gang i fryserier-
ne i Sukkertoppen og Egedesmin-
de. Det nye fiskefiletanlæg i Ju-
lianehåb er færdigt. Kajbyggeri
er udført i Julianehåb, Godthåb
og i Egedesminde.
Skolebyggeriet er nået lidt frem
i Julianehåb, Holsteinsborg og i
Egedesminde. Grundudfyldnings-
arbejderne i Sukkertoppen er
fortsat, og den planmæssige udvik-
ling af boligbyggeriet i Sukkertop-
pen påbegyndt. Børnesanatoriet i
Jakobshavn er indviet, og for få
dage siden er den første børneha-
ve blevet færdigopført og taget i
brug i Julianehåb med midler fra
Deres majestæter Kongens og
Dronningens nye fond. Mange an-
dre arbejder er iøvrigt påbegyndt
eller fuldført i løbet af 1954; men
mest lægger man vel nok mærke
til færdiggørelsen af det storslåe-
de nye tuberkulosesanatorium,
Dronning Ingrids Sanatorium, i
Godthåb.
Af meget stor betydning for
Grønland er det fortsatte bolig-
byggeri med støtte fra staten. Del-
er i 1954 bevilget lån til op mod
300 boliger. Desværre var det
ikke muligt at få sagerne færdige
før ret sent på året; men vi håber
nu at få tilrettelagt bevillingssy-
stemet mere hensigtsmæssigt, og
at vi kan få indhentet så meget i
arbejdet, at bevillingerne kan bli-
ve helt færdige til byggesæsonens
begyndelse i 1955.
Jo, noget er der sket i 1954.
Men ser man på det samlede bil-
lede, har det, der er sket, kun væ-
ret små skridt fremad i den sam-
lede udvikling, og — som jeg tid-
ligere har givet udtryk for — er
det kun en del af anlægsarbejder-
ne, der er af en sådan art, at de
får den enkelte borger til umid-
delbart at føle, at hans daglige Uv
påvirkes deraf.
Erhvervslivet har haft vanske-
ligheder i år. I hvert fald er det
vist givet, at fiskerne i mange til-
fælde er gået forgæves, fordi —
særlig — torsken har været væk
fra de sædvanlige fiskepladser.
Jeg vil igen opfordre fiskerne
til at prøve fornyet og forøget
indsats. Jeg har jo været inde på
dette spørgsmål før, og jeg håber,
alle vil forstå mig, når jeg her
gentager samme opfordring.
Direktør A. W. Nielsen har for-
talt, al der rundt om i verden er
tilfredshed med de grønlandske
fiskeriprodukter, men at vi må
gøre alt for at sikre kvaliteten og
for at forøge produktionen. Et
større salg skulle være muligt.
Forøget produktion vil forøge og
sikre vore afsætningsmuligheder
og vil samtidig væsentlig forøge
overskudet for det grønlandske
erhvervsliv og ' det grønlandske
samfund.
Antallet af får i Grønland er
nu nogenlunde af samme størrelse
som før ulykkesåret 1949/50. Vi
må håbe på, at det må lykkes fåre-
holderne at sikre deres bedrifter
mest muligt fremover.
Med de midler, der har slået til
rådighed, tror jeg, der har været
god udvikling i det kulturelle liv
i 1954.
Mest betyder måske den store
udbredelse af de lokale tidsskrif-
ter og blade og også den iværk-
satte omlægning af A/G, ATUA-
GAGLIUTIT/Grønlandsposten, en
omlægning, der gerne skulle få
alle i befolkningen til at interesse-
re sig for bladet og føle, at det er
hver enkelt borgers ejendom og
talerør. Jeg vil ønske, at ikke
mindst A/G får en stor udbredelse
og bliver læst alle vegne og af alle.
Det er svært at få gjort noget ef-
fektivt for borgerne på de små
udsteder og bopladser, der ofte vil
føle sig fjernt fra udviklingen, al-
lerede fordi det nye, der sker, sker
og også må ske, først på de store
steder. Men mon der ikke, f. cks.
på basis i de artikler, der
allerede er optaget i A/G, og som
vil blive fortsat, kan findes grund-
lag til oplysningsvirksomhed og
drøftelser rundt omkring. Jeg vil
opfordre de lokale kulturudvalg
i forbindelse med kommunalbe-
styrelsesmedlemmer, institutions-
ledere og andre, der har mulighed
for at komme ud på de små plad-
ser, til at søge at samle folk i små
eller større grupper, hvor der kan
stilles spørgsmål og gives svar,
måske små redegørelser om, hvad
der sker i Grønland i dag. De op-
lysende redegørelser, der findes
i A/G, kan måske være et udgangs-
punkt for en sådan virksomhed.
Indenfor lovgivningen og rets-
væsenet er der kun enkelte mere
bemærkelsesværdige vedtagelser.
Kriminalloven er trådt i kraft
den 15. juli 1954.
Begivenheden føles måske ikke
så meget i Grønland, fordi loven
i vidt omfang følger hævdvundne
grønlandske principper. Men lo-
ven er enestående i sin art, fordi
dens principper stemmer med de
mest moderne teorier, og Grøn-
land herved har fået fastslået et
førende stade inden for moderne
kriminologi.
Det er regeringens og folketin-
gets mening, at man i de kom-
mende år ved specielle organer
skal søge at kontrollere, hvordan
kriminalloven — og forøvrigt og-
så retsplejeordningen og den nye
ægteskabslov — kommer til at
virke i praksis. Man ønsker altså
at sikre sig, at resultatet nu også
kommer til at svare til det, man
har ventet og håbet.
Som De ved, er ægteskabsloven
stadfæstet af kongen.
Vi havde håbet, at den kunne
komme til at træde i kraft allerede
1. januar 1955, men forberedelser-
ne tager en del tid. De nødvendige
instrukser kan først komme ud
overalt så sent, at lovens ikraft-
træden må vente til 1. juli 1955.
I 1954 er de nye lønningsregler
for arbejdere og søfolk trådt i
kraft. Det er den første begyndelse
til en nyordning indenfor løn-
nings- og ansættelsessystemet;
men det cr altså kun en begyn-
delse. Bestræbelserne for at få ba-
lance på dette vigtige og vanske-
lige område vil tage tid og kan
ikke færdiggøres i de første år.
Endelig er der sket det i de sid-
ste dage af 1954, at den tidligere
spiritusordning er blevet ophævet.
Jeg vil håbe, at vor stolthed ved
den fulde frihed på dette område
må blive fulgt af forsigtighed un-
der udnyttelsen af den nye rets-
stilling. Vi må hjælpe hinanden
til at modtage den nye ordning
med værdighed og til at bekæmpe
det frygtelige onde, som overdre-
ven spiritusnydelse er.
Og nu begynder altså det nye
år. Året vil blive præget af det
nye valg til landsrådet og kom-
munalbestyrelserne. Der er silc-
nuiinvtii i la navane Augpilagtup kangerdluanlt éssilissaK.
Et stykke grønlandsk natur — fotograferet fra AugpilagtoK-fjorden i Sydgrønland.
Foto: Palle Brandt.
5