Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Side 5

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Side 5
Landshøvdingens nytårstale I dag går vi ind i det nye år, i 1955. Det er femte gang, jeg holder nytårstale i Grønlands radio, og det kunne altså se ud, som om vi nu har nået et rundt år i Grøn- lands nye udvikling. Det er nu ikke tilfældet. Det er faktisk kun 3% år siden, det nye landsråd kunne begynde sin virksomhed, og kun godt 3 år siden de nye kommuner og det nye retsvæsen kom i gang. Jeg vil derfor ikke komme ind på en vurdering af hele den første del af den nye pe- riode i Grønlands historie, men kun hæfte mig ved det år, der er gået, og det, der er begyndt i dag. Der er vist mange i Grønland, der har følt 1954 som et vanske- ligt år, mange har nok været lidt skuffede, og mange har lidt un- der sorger og lidelser. Mæslinge- epidemierne har været hårde ved Grønland i år, og mange familier har været ramt dybt både under selve sygdommen og under følge- sygdommene. Vi vil tænke på dem i dag. Det har været meget ødelæg- gende og forvirrende i det daglige liv med disse epidemier. Den ro- lige og målbevidste fremdrift i arbejdet, både i erhvervslivet og på andre områder, har gang på gang måttet afbrydes, og resulta- terne er påvirket deraf. Og så har epidemierne dog givet anledning til noget glædeligt. Det begyndte for mig med et par tele- grammer fra Julianehåb og Nar- ssak, da epidemien i Godthåb brød ud, og da man regnede med epide- mi i Frederikshåb i forsommeren sidste år. Det var kvinderne i Ju- lianehåb og Narssak, der sagde: >,Vi ved, hvor vanskeligt det er for familierne, når mæslingerne bryder ud, og hele befolkningen bliver uarbejdsdygtig. Kan I bru- ge os? Så kommer vi.“ Jo, vi kun- ne bruge dem, og de kom. Men det blev ikke ved det. Det gentog sig, at hold af kvinder frivilligt gik ind til hjælpearbejde i andre om- råder. Vi skylder dem alle tak. Og ikke alene tak for den hjælp, de har ydet i forbindelse med sta- tens og den kommunale indsats, men fordi de har vist vejen til den gensidige forståelse og det sammenhold, som er nødvendigt, både når nød står på, og i almin- delighed, i det daglige liv og sær- lig nu, hvor Grønlands opbygning med fremme af erhverv og kultur cr et mål for os alle. Desværre har vi i 1954 haft to sørgelige og uhyggelige bådeulyk- ker, usædvanlige i sammenligning med de ulykkelige hændelser, soin Vl ved, at vi må regne med ved Grørdancjs kyst. Mange familier har på denne måde i årets løb mi- stet deres nærmeste, og vi føler med dem, ikke mindst i dag. Måske bør særlig de sidste mere usædvanlige ulykker mane os alle til forsigtighed, når vi skal sejle, og omhu med bådenes pasning og deres funktionsdygtighed. Den ydre anlægsvirksomhed har vist nogle fremskridt i Grøn- land i 1954. Der er nu fuld gang i fryserier- ne i Sukkertoppen og Egedesmin- de. Det nye fiskefiletanlæg i Ju- lianehåb er færdigt. Kajbyggeri er udført i Julianehåb, Godthåb og i Egedesminde. Skolebyggeriet er nået lidt frem i Julianehåb, Holsteinsborg og i Egedesminde. Grundudfyldnings- arbejderne i Sukkertoppen er fortsat, og den planmæssige udvik- ling af boligbyggeriet i Sukkertop- pen påbegyndt. Børnesanatoriet i Jakobshavn er indviet, og for få dage siden er den første børneha- ve blevet færdigopført og taget i brug i Julianehåb med midler fra Deres majestæter Kongens og Dronningens nye fond. Mange an- dre arbejder er iøvrigt påbegyndt eller fuldført i løbet af 1954; men mest lægger man vel nok mærke til færdiggørelsen af det storslåe- de nye tuberkulosesanatorium, Dronning Ingrids Sanatorium, i Godthåb. Af meget stor betydning for Grønland er det fortsatte bolig- byggeri med støtte fra staten. Del- er i 1954 bevilget lån til op mod 300 boliger. Desværre var det ikke muligt at få sagerne færdige før ret sent på året; men vi håber nu at få tilrettelagt bevillingssy- stemet mere hensigtsmæssigt, og at vi kan få indhentet så meget i arbejdet, at bevillingerne kan bli- ve helt færdige til byggesæsonens begyndelse i 1955. Jo, noget er der sket i 1954. Men ser man på det samlede bil- lede, har det, der er sket, kun væ- ret små skridt fremad i den sam- lede udvikling, og — som jeg tid- ligere har givet udtryk for — er det kun en del af anlægsarbejder- ne, der er af en sådan art, at de får den enkelte borger til umid- delbart at føle, at hans daglige Uv påvirkes deraf. Erhvervslivet har haft vanske- ligheder i år. I hvert fald er det vist givet, at fiskerne i mange til- fælde er gået forgæves, fordi — særlig — torsken har været væk fra de sædvanlige fiskepladser. Jeg vil igen opfordre fiskerne til at prøve fornyet og forøget indsats. Jeg har jo været inde på dette spørgsmål før, og jeg håber, alle vil forstå mig, når jeg her gentager samme opfordring. Direktør A. W. Nielsen har for- talt, al der rundt om i verden er tilfredshed med de grønlandske fiskeriprodukter, men at vi må gøre alt for at sikre kvaliteten og for at forøge produktionen. Et større salg skulle være muligt. Forøget produktion vil forøge og sikre vore afsætningsmuligheder og vil samtidig væsentlig forøge overskudet for det grønlandske erhvervsliv og ' det grønlandske samfund. Antallet af får i Grønland er nu nogenlunde af samme størrelse som før ulykkesåret 1949/50. Vi må håbe på, at det må lykkes fåre- holderne at sikre deres bedrifter mest muligt fremover. Med de midler, der har slået til rådighed, tror jeg, der har været god udvikling i det kulturelle liv i 1954. Mest betyder måske den store udbredelse af de lokale tidsskrif- ter og blade og også den iværk- satte omlægning af A/G, ATUA- GAGLIUTIT/Grønlandsposten, en omlægning, der gerne skulle få alle i befolkningen til at interesse- re sig for bladet og føle, at det er hver enkelt borgers ejendom og talerør. Jeg vil ønske, at ikke mindst A/G får en stor udbredelse og bliver læst alle vegne og af alle. Det er svært at få gjort noget ef- fektivt for borgerne på de små udsteder og bopladser, der ofte vil føle sig fjernt fra udviklingen, al- lerede fordi det nye, der sker, sker og også må ske, først på de store steder. Men mon der ikke, f. cks. på basis i de artikler, der allerede er optaget i A/G, og som vil blive fortsat, kan findes grund- lag til oplysningsvirksomhed og drøftelser rundt omkring. Jeg vil opfordre de lokale kulturudvalg i forbindelse med kommunalbe- styrelsesmedlemmer, institutions- ledere og andre, der har mulighed for at komme ud på de små plad- ser, til at søge at samle folk i små eller større grupper, hvor der kan stilles spørgsmål og gives svar, måske små redegørelser om, hvad der sker i Grønland i dag. De op- lysende redegørelser, der findes i A/G, kan måske være et udgangs- punkt for en sådan virksomhed. Indenfor lovgivningen og rets- væsenet er der kun enkelte mere bemærkelsesværdige vedtagelser. Kriminalloven er trådt i kraft den 15. juli 1954. Begivenheden føles måske ikke så meget i Grønland, fordi loven i vidt omfang følger hævdvundne grønlandske principper. Men lo- ven er enestående i sin art, fordi dens principper stemmer med de mest moderne teorier, og Grøn- land herved har fået fastslået et førende stade inden for moderne kriminologi. Det er regeringens og folketin- gets mening, at man i de kom- mende år ved specielle organer skal søge at kontrollere, hvordan kriminalloven — og forøvrigt og- så retsplejeordningen og den nye ægteskabslov — kommer til at virke i praksis. Man ønsker altså at sikre sig, at resultatet nu også kommer til at svare til det, man har ventet og håbet. Som De ved, er ægteskabsloven stadfæstet af kongen. Vi havde håbet, at den kunne komme til at træde i kraft allerede 1. januar 1955, men forberedelser- ne tager en del tid. De nødvendige instrukser kan først komme ud overalt så sent, at lovens ikraft- træden må vente til 1. juli 1955. I 1954 er de nye lønningsregler for arbejdere og søfolk trådt i kraft. Det er den første begyndelse til en nyordning indenfor løn- nings- og ansættelsessystemet; men det cr altså kun en begyn- delse. Bestræbelserne for at få ba- lance på dette vigtige og vanske- lige område vil tage tid og kan ikke færdiggøres i de første år. Endelig er der sket det i de sid- ste dage af 1954, at den tidligere spiritusordning er blevet ophævet. Jeg vil håbe, at vor stolthed ved den fulde frihed på dette område må blive fulgt af forsigtighed un- der udnyttelsen af den nye rets- stilling. Vi må hjælpe hinanden til at modtage den nye ordning med værdighed og til at bekæmpe det frygtelige onde, som overdre- ven spiritusnydelse er. Og nu begynder altså det nye år. Året vil blive præget af det nye valg til landsrådet og kom- munalbestyrelserne. Der er silc- nuiinvtii i la navane Augpilagtup kangerdluanlt éssilissaK. Et stykke grønlandsk natur — fotograferet fra AugpilagtoK-fjorden i Sydgrønland. Foto: Palle Brandt. 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.