Atuagagdliutit - 07.04.1955, Síða 16

SOM MENNESKENE KAN LEVE
Det nye Israel ved påsketid
Salom — salom — lyder det hver
time på dagen.
Det betyder fred, og det er her
otte hundrede meter under havets
overflade i den øst-galilæiske del af
det subtropiske Palæstina.
PolitilersussinigssaK atorfigssaKarti-
neKarsimångilaK.
Ein Gevimititdlunga angnertunik
nagdliutorsiorput nuånivigsumik ni-
Pilerssornertalingnik erinarssorner-
talingnigdlo, sapåtivdlo akornata i-
ngerdlanerane inuit 3000 migss. ka-
lerssuvfigissåinik. taima takutitsine-
rit takujumavdlugit ungasigsumit ag-
giasimåput, Kitaterpagssuime erinar-
ssutaitdlo alutornavigkamik tangmår-
simavfingmiunutdlo ataridnautaoKa-
lutik, pingårtumik ungarnimiut
Tysklandivdlo kujatåmiut Kitatait
alutornarput, asulume inuiåussutsi-
mingne atissatik atortaramikik alu-
tornaKutauvdluartumik.
tangmårsimavfingmile inuneK er-
KigsisimanartOK ilanikut kipitincKar-
tarpoK, sivikitsuinaugajugtumigdle.
sorssungneK misigissarsimavåtaoK.
Syrien sanileråt, syriamiutdlo såku-
tue untritigdlit ardlaKartut mardlo-
riardlutik tiguainiartarsimagaluar-
Put, nuna tamåna Syriamut atassutut
issiginiaramiko.
tangmårsimavfik taima såssuneKa-
rangat fabrikime narssamilo suline-
rit tamarmik unigtineKartarput, kib-
butitdlo autdlaisinik kisalo ajagssau-
turssarssuarnik sitdlanigdlo såkuler-
sordlutik igdlersulersarput. syriamiut
såkutue histersut amerdlanerungår-
taraluartut Ein Gev atine igdlersor-
dlugo akiutarpoK -— „tåssa uvagut
angerdlarsimavfigput nunarputdlo“,
taima kibbutit OKartarput. inuit tåu-
ko inuiangnit åssiglngitsunit 24-nil
pissut perKåunago igdlersordlutik
akiutarput, angutåinåungitsut, åmå-
taordle arnat nukagpiarKatdlo tang-
mårsimavfiuvdlo spejdere — sordlu-
me itsaK akiutinartut —
akiuteritdlardlutik såssussissut tu-
nuartaraut, kibbutitdlo uvdluinarne
inunermingnut ulertaraut, tamarmik
Kamuna Kularinago nangmingneK pi-
gissartik igdlersordlugo akiusimaga-
mik. kingugdlermik tangmårsimavfik
sassuneKarmat anånaK Kitornailo
Piardluk toKutausimassut ilagait. ar-
nuiv tåuna ingminut tuniusimavoK,
ingminuinaK pinane, kisiåne nang-
mingneK silarssuånguartik igdlersor-
oiardlugo.
Ein Gevime uvdloK kingumut Kå-
PgiupoK. tasama seicineK- savautit pal-
oiitdlo nauvdluarsimassut ungatåne
kalipausersuivoK — sordlume ingne-
1-ulassoK. nunap tamatuma ajungitsu-
tainik ilangéKatausimanera Kårsit-
dlarnermik nuånårnermigdlo misi-
givfigåra. nuname tåssane kikut ta-
marmik sivikitsumik „måtussaorérni-
kut“ ilaussortångorsinåuput. pissu-
s°k isuinaliutigilångineK ajornartoK.
inuit tåuko inunerup KanoK inger-
dlåneKarnigssånik lakulitsinerat ma-
ligagssauvdluarpoK. ataridngnigdlu-
nga nasara pérpara Genisaråtip unu-
ota uvdloriai uisorilatitdlugit. auli-
sartutdlo umiatsiånguånik ingerdla-
nera nangipara taseic saniliuvdluar-
toic ikårdlugo.
Besøg i en kibbutz
*4
Vi er på den østlige side af den
kendte Genezareth-Sø med grænse til
det gamle jødeland på een side og
Syrien på de øvrige tre. — Stedet
hedder Ein Gev. Et navn, som de fle-
ste kender hernede. For de menne-
sker, der ikke aner, hvorledes de i
morgen skal få fred i sjælen, ro til
arbejdet og i det hele taget prøve på
at komme vor såkaldte civilisation til
livs, er Ein Giv stedet at anbefale.
Her lever vel det mest blandede fol-
kefærd, man kan træffe på.
Selve byen, for det er en by, er et
stort landbrugscenter, dyrket således,
Af Bent Benjamin Boisen
at alt fordeles lige mellem alle. Den-
ne form for kollektivt liv kaldes her
en kibbutz, og det er velgørende for
en forstyrret nordbo at gæste en så-
dan lejr, der med sine ideer, opfat-
telse af livet og med sin form for
idealdyrkelse er et strålende eksem-
pel på, hvorledes fred kan bringes
til dem, som har viljen til at tage
imod den, når tilfældet byder sig.
De 24 forskellige folkeslags repræ-
sentanter, som lever i denne kibbutz,
er en sand oplevelse. Kun et par
lande på vor lille, forstyrrede klode
siges at have så udpræget en kollek-
tiv livsførelse, som denne by har at
servere til fremvisning og iagttagel-
se.
Der fortælles, at nogle tjekkere og
tyskere vandrede herover i 1928,
men først i 1937 blev der for alvor
spyttet i næverne. Det var — og er
stadig en slags ingen-mands-land, og
netop dette factum kom de nye kib-
but’er til at mærke. Da de syriske
krigere fordrev dem fra tre sider,
havde de kun een vej igen at prøve:
søen, og denne lå dårligt for trans-
porten af de mangfoldige ting, ny-
byggerne var nødsaget til at med-
bringe. Havnebyen Haifa lå lang vej
fra det nye Ein Gev, startvanskelig-
hederne var uoverskuelige. — Der
gik mange uger inden nogen egentlig
grund blev lagt, og kun opfindsom-
hed, kendskab til agerdyrkning og
det subtropiske klima gjorde, at de
sejge pionerer klarede sig igennem.
Mange opgav dog efter et par må-
neder, opgaven var dem for hård.
Det rygtedes snart i semitternes
rige, at der i Ein Gev var chancer
for at erhverve hus og hjem, og de
mange jøder, som dengang vendte
tilbage til deres fædrende jord, men
intet havde at ernære sig ved, fløj til
Genezarctli-øst med hurtigtogsfart.
Hitlers jagt på jøderne gjorde også
sit til, at Ein Gev blev den selvstæn-
dige koloni, den rettelig gjorde så
hurtigt. —- Efterhånden som flere og
flere valgte at prøve lykken i kib-
butzen, blev der efter et par sam-
menstød med syriske militser stuk-
ket en smal vej af sønden om søen,
og' i dag er der rutebilforbindelse til
kolonien 12 gange daglig.
Ikke alle og enhver kan komme
ind her. Dårlige erfaringer har be-
boerne med hensyn til gæster, og
man skal være inviteret hertil for at
få entre-bevis ved den store, sam-
mensmedede låge, der er kibbutzens
indgang til landevejen. Søvejen der-
imod er altid åben, men sjældent
overraskes lejren af uventet besøg.
Min ringe personage havde legalt er-
hvervet legimitationspapirer til Ein
Gevs paradisiske jord.
Hvor er her dog yndigt sådan en
årle sommermorgen, inden solen med
sine 40 grader i skyggen sætter sin
projektør i stilling over ager-terræ-
net. Myggene er trukket bort fra pal-
me-alleen, ud mod søen og sidder nu
i græsset ved bredden — det er sove-
tid for dem nu og kun en monoton
brummen høres fra disse blodsugere.
Inde i rækkehusene er man begyndt
at pusle. Senge slås sammen, børne-
skrig høres, og mødre giver bryst.
Uden for står papa og tæmmer
sit store overskæg, der i sit fløjlssor-
te skær danner en smuk kombination
med den renvaskede linnedskjorte,
alt imens gongongen fra fourage-
rings-sektionen kaster sine buldren-
de lyde omkring som tegn til spis-
ning. Klokken er halvseks. Lejrens
mange beboere går til den store spi-
sesal, hvor maden serveres ved lange
borde. Nogen fast plads har man
ikke — bare ned på en taburet
og i gang med fåremælken eller
den nyfangede fisk. Som efterret
grøden, der for mig mere var en mis-
lykket jævning end god dessert. —
I kibbutzens fordelingskontor fore-
findes kartotek over, hvor mange
indbyggere lejren tæller. Dette tal
ligger på omkring syv hundrede. Dis-
se mange munde bliver mættet hver
dag — en sælsom, stor husholdning
her midt i ingen-mands-land!
Sproget er hebraisk — officielt,
men nogle holder dog indenfor deres
egne fire vægge fortsat på deres
hjemstavnsmål.. Næste generation vil
sikkert helt overgive sig til det he-
braiske. — Radio, aviser og anden
kulturel adspredelse distribueres
udelukkende på dette sprog, som og-
så ei eneste anvendte i skolen for
nybyggernes talstore børneflokke,
løvrigt ei dei ens holdning overfor
syrerne og araberne, 0g man ønsker
ikke at vise venlige blikke overfor
dem, som til stadighed — hver for
sig —■ øjner en chance til at borttage
Ein Gevs selvstændighed.
Så begynder da en ny arbejdsdag.
Snart er man i fuld gang efter at ar-
bejdsholdene i vifteformet formation
er gået hver til sin arbejdsplads med
sine redskaber. Oplagt til dagens ger-
ning er man ■— for dem er arbejds-
dagen i sandhed en festdag. —
Her findes også mejeri, bageri,
skibsværft, elektricitetsværk, infir-
meri, skole og kirkesal. Ganske
vist ikke i stort format, men dog
så det giver byen noget, som øde-
marken normalt ikke har. Skatter har
man blot ikke. Denne peeuniære hin-
dring er idealdyrkerne sparet for.
Landet ville være fattigt disse land-
brugere foruden, selvom de ikke
blokkes for afgift til staten.
I kibbutzen er også ihænd, som har
til opgave at skaffe lejren fisk hver
dag. Meget moderne er fiskeriet her
- ikke som for nogle år siden, i de
ny-testamentlige barndomsdage, da
Topkvalitet
hele Aaret...
pitsaunerpåK ukioK
kaujatdlagdlugo. ..
MARGARINE
TIL BAGNING
STEGNING
BORDBRUG
igfiornermut
sujatagssamit
nerinermut
w TRE w
KRONER
MARGARINE
W 1
• fra
-uvånga
sdruname pavfingnijortasautit
latigisinaussangnik
Naturligvis skal De hnve et arm-
bnnndsuhr, De kan stolc paa
aUikitsoK tutsuvi-
ginartordle
. ct billigt, men paa-
lideligt uhr.
takoriaruk ateK tåuna kinau-
ssåne agdlagsimanersoK
Se efter, at dette navn staar paa
u lirskiven.
Forhandles i Den kgl. gronlandske Handels butikker
kal&tdlit nunane niuvertarfingne pisiarineKarslnauvoK
17