Atuagagdliutit - 07.04.1955, Blaðsíða 17

Et stort fremskridt. — Om kort tid vil dette smukke tog „The Canadian“ blive indsat på ruten mellem Montreal og Vancouver i
Canada. Det trækkes af to store diesel-lok., er strømliniet og helt igennem af. rustfrit stål. På strækningen mod vest, der i øjeblik-
ket tager 71 timer og 10 minutter, vil det nye tog indvinde 10 timer, medens tidsbesparelsen i den anden retning bliver 12 timer.
Det lange tog snor sig gennem de vilde canadiske bjergegne.
sujumukarnerssuaK. — Kimugtuitsorssuit uko kussanaaissut „The Canadian“ Montrealip Vancouverivdlo akornåne crnlnaK atuliså-
put. mardlungnik dieselinik uniarteKarput tamavingmigdlo sisauvdlutik mångertorneritsut. kimut akunerit 71-it minutitdlo Kulit
måna ingerdlaviussarput, ukorssuitdle akunerit 55-Inait atortåsavait, kangimutdlo akunernik 12-inik månamut KimugtuitsCissunit
sukanerusavdlutik. tamåssa Canadap KåKarssuisa akornisigorput.
Peters båd var ved at gå ned med
hele sin fangst. Genezareth er et godt
fiskested og forekomsterne er over-
ordentlig rige.
Store petroleumslamper (LUXIM)
tændes, og man blusser sig til fang-
sten. Begiver det sig, at en båd er
alene på søen og tiltrænger assistan-
ce, er båden udstyret med radiotele-
fon, som kan foranledige ekstra-både
udsendt fra Ein Gevs lille idylliske
havneplads, cn række træstolper i
spredt karavane. — Fiskeriet giver
ligesom landbruget godt udbytte —
import af levnedsmidler er et ukendt
begreb her. —- De høje tal fra uld-
spinderiet og lejrens frugtmarker
vidner også om et særdeles flittigt
samfund. Det må være roen og ly-
sten, som på sin egen måde driver
indbyggerne frem til en brugbar og
sober eksistens daglig. Her er ikke
tale om ny-kommunistiske manerer
at arbejde på, — her piskes ikke
løs på arbejderen eller trues med
forvisning og død, dersom produk-
tionen ikke sættes dobbelt op inden
næste uges udgang. — Slet, slet
ikke!!! —. Det må dog stadig i vor
fredelige lejr være sådan, at der
indenfor arbejdernes rækker etab-
leres et godt kammeratskab, som
gør, at timerne i marken bliver an-
vendt til gavn for kibbutzen og der-
med arbejderen personlig, hans hjem
og den lille verden omkring ham.
Derfor tages tørnen på lige fod og
racefordomme og andet splidsætten-
de kendes ikke.
Man vil givetvis spørge, hvorledes
en sådan kibbutz nu om stunder kan
opbygges, organiseres og fremover
være det, som pionererne havde
tænkt sig. —■ Indtil slutningen af 2.
verdenskrig tilhørte Palæstina Det
ottomanske Rige, kibbutzens geogra-
fiske beliggenhed blev taget med her-
under. I 1922 blev Storbritanien ind-
sat som folkeforbundets repræsentant
i
Karrnaissut entreprenøritdlo
suliait
Telegramadresse:
Jespson-Københa vn
i landet. Storbritanien anså det imid-
lertid for principielt forkert at sige
ja til det jødiske iolks krav om for-
bedringer efter mere germansk mon-
ster. Fra jødisk side var man derfor
henvist til selvhjælp. Også efter Is-
raels selvstændighed — maj 1948. Det
er kun sjældent, at en kibbutz ejer
den jord, den dyrker. Almindeligvis
forpagtes jorden hos et såkaldt „evigt
fond for staten Israel". Dette ind-
samler penge hos jøder i hele verden
— og i Palæstina kan jord erhverves
ved køb. Jorden forbliver imidlertid
i „det jødiske uafhændelige fælles-
eje".
Der er forskellige forklaringer på,
hvorledes oprettelsen af de efter-
hånden flere kibbutzer er sket. For
Ein Gevs vedkommende skete det dels
ved „self-making", dels ved lån i
en såkaldt grundlæggelsesfond. Ef-
terhånden som kibbutzens indbygge-
re blev flere og flere, og produktio-
nen sattes i vejret, kunne anskaffelse
af maskiner, materialer og såsæd fi-
nancieres gennem lån i grundlæggel-
sesfondet. Ved at søge bevilling på
et sådant lån, blev Ein Gev automa-
tisk behandlet som tilhørende den
jødiske stat, der efter at være kørt
økonomisk til bunds, har hævet sig
til et bedre niveau, fordi USA også
her har fundet det passende korrekt
at udstrække sin hjælpearm. Det om-
talte lån, som er rentefrit, kan fås
på indtil 25 år, alt efter kibbutzens
flid og forhold. —
Alle indtægts- og udgiftsbilag går
gennem en hovedkasserer, som er
valgt af lejrens medlemmer, imellem
hvem rede penge er afskaffet. Brugs-
genstande som tøj og sko udleveres
tillige med en fast ugentlig ration af
frugt m. v. — Mad fås i den fælles
spisesal, — hvad mere har man brug
for? Skin-tonic og anden kosmetik
forhandles ikke i lejren, hvor jeg un-
der mit besøg kun observerede gan-
ske få kvinder med et ydre, som hav-
de behov for oppudsning eller for-
falskning i nogen henseende. Al kor-
respondance besørges gratis via lej-
rens fælleskasse.
løvrigt organiseres lejren af en
„folkevalgt" bestyrelse, hvorigennem
al mindre privat udøvelse sker. —
Bestyrelsen kan udøve politimyndig-
hed, men der har endnu ikke væ-
ret behov for det.
Mens jeg var i Ein Gev, blev der
afholdt store fester med musik og
sang. Passionsspillene hedder disse
dejlige sceneaftener, hvor cirka tre
tusinde mennesker en uge igennem
møder op som tilskuere. De kommer
langvejs fra for at overvære disse
spil, og de mangeartede danse og
sange er en attraktion, som lejren
høster stor ære af. Navnlig var de
ungarnske og sydtyske danse beta-
gende, og nationaldragterne satte de-
res farverige streg under det hele.
Sommetider hænder det dog, at
lejrens fredelige liv afbrydes. Regel-
lig kun for kort tid. — Krig har man
også her i denne lejrs kanter. Syrien
er nabo og to gange har flere hun-
drede syriske soldater forsøgt at tage
kibbutzen, da de mener, at dette in-
gen-mands-land tilhører Syrien.
Når et sådant angreb rettes mod
lejren, standses alt fredeligt arbejde
— såvel på fabrik som i mark, og ud-
styret med jagtgeværer, forke og hak-
ker går kibbuterne samlet i forsvars-
stilling. Selvom de hesteførende, sy-
riske krigere er i overtal, slås Ein
Gev dog for sit navn — „det er vort
hjem og vort land", siger kibbuterne.
Det går hårdt og skånselsløst til, når
disse 24 forskellige nationers repræ-
sentanter i een hær forsvarer. Her
er ikke blot tale om inænd som kri-
gere, også kvinder og børn samt lej-
rens civile spejdertrop er iklædt fuld
harnisk.
Efter et drabeligt slag bliver angri-
berne slået tilbage. Kibbuterne be-
væger sig ligeledes ind i de daglige
folder, hver til sit i overbevisningen
om, at det er deres eget, de har kæm-
pet for. Sidst lejren blev overfaldet,
sås en mor med sine to børn blandt
de faldne.
En dag i Ein Gev er atter lagt til
cn lang række andre verdensfjerne.
Ude i den vestlige horisont bag fåre-
hjordene og de trivelige palmetræer
aftegner solen sine rene pasteller.
Flammende forekommer den mig at
være i synsranden. — Ganske mæt
og glad i sindet er jeg over at have
deltaget også i denne klodeegns go-
der, hvor alle kan optages efter en
mindre karantænetid. Ikke nogen
uværdig tanke til overvejelse.
Hvor giver disse mennesker et ud-
mærket eksempel på, hvordan livet
kan leves. I ærbødighed stryger jeg
min hat, mens Genezareth’s aften-
stjerner blinker, og i en lille fisker-
jolle sejler jeg bort på videre rejse>
bort over den sø, som på en egen
måde har opfyldt betingelserne for
godt naboskab.
Bent Benjamin Boisen.
DET EENØJEDE SPEJLREFLEKSKAMERA
SNITBILLED- OG MATSKIVE-
afstandsmaler
opretstående siderigtigt søger-
billede
uden PARALLAKSE
synkronblænde med koblet
udløser
contaflex
ZEISS TESSAR 1: 2,8 / 45 mm
SYNCHRO COMPUR LUKKER
MED SELVUDLØSER
ZEISS IKON AG
STUTTGART
(8