Atuagagdliutit - 07.04.1955, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktor Palle Brandt
sulenataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Kobenhavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
N tusagagssiortut Korrespondenter
luvor*alik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
JUi&néh&b: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
en. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
.LSen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. IC’nt-
l*gssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
Jak°bshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
adsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
Pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NOngme sinerissap kujatdliup naniterlviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
kalåtdlit umiartortut umiartortutdlo
peKatigigfiat
usugtut iliniarsinauvfé
inusugtut månarpiaK
f'niartutut inunerup inuiåussutsime
lnutigssarsiutaujungnaerfiane ilinia-
SaK'arusugkaluartut amerdliartuinar-
jitrllugit ajornartorsiutit nagdliussu-
ersimåput. inusugtut ilarpålue auli-
'^rtungortarput, namångcKissutdle.
1 ‘niartitsissut ajoKitdlo pikorigsut
a'0rfigssaKartineKarpUt, atorfingnut-
'Ae tamåkununga tamarmik nalerKii-
*Usinåungitdlat. sulivfigssanut åssi-
^'lngitsunut iliniarncK nalorninarto-
KaKaoK, tåssame sulisitsissoK —
aincrdlanertigut tåssaussoK nålagauv-
— nåmagtumik iliniartitsineK sa-
P^nuat pingårtumik ilihiartup uv-
uluiparne suleKataunermine sungiu-
Sagaisa saniatigut iliniagagssatigut
fåssa teknisk skoleKarneK amigaKing-
niat. tauvalo imåikujortaoK lærlingit
aulajangersimassunik akigssarsiag-
kalåtdlit in
kl8dleKaKaut.
pitsaunerussut pingårtumik Kalåtdlit-
nunane umiartornermut.
kalåtdlitdle umiartortut Danmarki-
me umiartortut peKatigigfiåne (Sø-
mændenes Fagforbund) tiguncKarsi-
nåungitdlat, amerdlanerussunungoK
inigssaKangingmat. tåssa imåipoK:
kalåtdlit umiartortue neriugissag-
ssaKångitdlat danskit niuvfagiutåine
uiniartorsinaulernigssamingnik dan-
skitdlo naligalugit Kagfagsarniarsi-
naunigssamingnik.
apernut tamåna Kangale nåmagsi-
niagagssauleréraluarpoK, sulilo pissa-
riaKarnerulisavdlune „Kaskelot“ime
iliniartut arfineK-pingasussut umiar-
tornerat sivitsornerulålerpat. tauva-
me susagpat? aitsåtdle-una apernut
Carl P. Jensenimit sulissutiginiagag-
ssan?
é
OGHJØRNET
atuagkat
kalåleK arneue.
nunavtine atuarfingnut pissortau-
ssok Gam nulialo kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo agdlagaussumik atuagkiorsi-
måput arnat kalåtdlit pivdlugit tåu-
kuniingalo pigititdlugo. isumagssar-
sivdluarsimåput, iluagtisimavåtdlo.
OKalugtuarissaunermik nalunaiaunc-
rungilaK, onautigissariaKarpordle tå-
ssaussoK najornutagssiaK arnap ka-
låliussup uvdlumc uvdlut nutåt atii-
tilersimaneråne KanoK iliornigssånik
saniatigutdle nanganitsat puigorna-
git.
atuagkap imarissai suliarivdluar-
niarsimavait, ardlaligtigut agdlåt „si-
ligpatdlåluatsiangajagtumik". inuia-
Katigingne moderneussune tungaviu-
ssut ajornartorsiutitdlo pingårneru-
ssut påsinartumik erKartorniarsima-
vait tamatumalo saniatigut ukiut Kå-
ngiutut nutåtdlo katiniartarsimavdlu-
git. taimailivdlutik atuagaK pisanga-
nartungortipåt — iluaKutigssaunera-
ta saniatigut. sangmissait amerdla-
naut sordlo angerdlarsimavfik, atuar-
fik, mérnat iliniartitaunerat^— Smålo
aperKulit angnikinerussut sordlo ina-
mardlissarnerit, atareingnigpalung-
niarnerit avdlarpagssuitdlo. aningau-
ssat nalenarnerat atorneKarnigssåtdlo
pivdlugit Kularnångitsumik ilumortu-
nik oKardluartarsimåput, kisåtaordlo
åiparilersarneK avdlatdlo pivdlugit
])issarialingnik sarKumissarsimavdlu-
tik. atuagkap ingmikortuisa tamar-
mik kingornisigut apernutinik sarnu-
miussaKartarsimåput, atuagardlo tai-
mailivdlugo studiekredsertarnerme
atugagssatut nalerKutungortisimavå't,
pingårtumik saniatigut ilaortordlugo
atorneKartåsagpat.
soruname atuagaK angingitson tama-
lånigdlc imaKarniartugssaK atausiå-
kånik manaissinartoKarsinauvoK. pi-
ngårtusångikaluarnerdlune nailisag-
kamik inussutigssatigut atuivdluar-
niamigssamik evKiluisårnigssavdlo
De grønlandske søfolk og Sømæn-
denes Fagforbund
s$amlkut åndgssussivfigissaunatik,
•Hniartiingorångamigdlo sulissut ili-
tiarneritsut akigssarsiaisa mingner-
Ssåt nautsorssutigalugo akilerneKar-
tsrput, tamånalo pissutigalugo sulisit-
s’ssut privatiussut iliniartortårnig-
ssartik nangassutingitsorneK saper-
1);>t tåssa ukiune sujugdlerne iluamik
sttlissorisinaunagit iina akilersusagu-
rilkik ingmingnut akisuvatdlåsang-
^at. suliagssap tamånartå årningne-
Karsinaugaluarpat angussan angnikit-
s?ngitsoK anguneKarérsinaugaluar-
Pok.
atautsivdle tungåtigut Kalåtdlit-
'’ttnSne inusugtut tamåkissumik ili-
Piarfigssatut ilimagissagssanarput, tå-
Ssa umiartortut. kalåtdlit inusugtor-
Pagssuput pujortulérKane umiarssu-
;" Kanilo angalassartut, sujornalo „Ka-
skelot“ umiartortut iliniarfigssatut
atuiersitaungmat tamåna årnigssussi-
i1i'''Uvok ajungivigsoK.
. kisiånile-una tamatumanisaoK ki-
SlaPerujugssualik. inusugtut erKortu-
lll'k oKåsagåine „umiartortuvingor-
^gssamingnik" ilimagissagssanångit-
at- porsimåtut, matrositut sanissu-
^Ptdlo Kalåtdlit-nunåta sineriainc
tPflnermik sivnera tamåt umiartor-
Slnåuput, angnerussumik ilimagissag-
ssaKångitdlat imana atausiåkåt ing-
mikUt itumik isumaginenardlutik Ka-
Uddannclscsmulighederne for den
grønlandske ungdom er stærkt be-
grænsede. Problemerne begynder at
melde sig med de stadig større år-
gange af unge, der gerne vil lære et
fag nu, hvor fangergerningen ikke
længere er national-erhvervet. Fiske-
riet aftager en del, men langtfra nok,
der er behov for dygtige lærere og
kateketer, men ikke alle egner sig til
denne gerning. Den almindelige lær-
lingeuddannelse er stærkt svævende,
idet arbejdsgiveren — hvilket i de
fleste tilfælde vil sige staten — ikke
kan opfylde de betingelser, der stil-
les til praktisk og navnlig teoritisk
uddannelse, tekniske skoler. løvrigt
er forholdet det, at der end ikke kan
betales lærlingeløn. Derfor vil en
privat arbejdsgiver vige tilbage for
an antage lærlinge, idet de skal have
en løn, der i de første år overhove-
det ikke kan svare sig for mesteren.
Hvis blot denne side af sagen kunne
ordnes, ville meget være nået.
Men der er i hvert fald et enkelt
område, hvor uddannelsesmulighe-
derne i fuldt omfang er tilstede i
Grønland — nemlig hvad angår de
blive „rigtige søfolk". De kan sejle
som bedstemænd, matroser og dæks-
drenge ved Grønlands kyst resten af
deres liv — mere kan det ikke blive
til, medmindre der bliver taget sig
ganske særligt af en enkelt. På „Ka-
skelot" findes f. eks. en ung mand,
der har sejlet som dæksdreng i 5 år.
Indenfor dette fag findes mange
grønlændere, der fuldt så gode som
deres danske kolleger — vej j mange
tilfælde bedre, navnlig til Grønlands-
farten, men grønlandske søfolk kan
ikke blive anerkendt i dm danske Sø-
mændenes Fagforbund. Der er ikke
plads til flere, siger man. Det bety-
der, at grønlandske søf0]k ikke kan
gøre sig håb orn at komme ind i den
danske handelsflåde og arbejde sig
frem på ligt* fod med andre.
Spørgsmålet har været aktuelt læn-
ge og bliver det yderligere> njr dc 8
unge på det officielle skoleskib „Ka-
skelot" har lidt længere sejltid bag
sig. Hvad så? ^ar del ikke en opgave
for sekretm1- Cail P. Jenson j De
samv. Fagf°r^)un^’ 'lv's store interes-
se for Grønland er velkendt.
kinerunigssamingnut avKutigssiune-
karsinaugaluarnersut. sordlo „Kaske-
l°t“imipOK angUt inusugtOK sakissu-
itit ukiune tatdlimane umiartorsima-
ss°k, tåussuniatutfllo kalåtdlit uiniar-
l°rtut sule ardlanarneroKaut danski-
s°t taimåitoKatimigtut pikorigtigissut
~~~ agdlåme imana amerdlanerssait
grønlandske søfolk. Mange unge kom-
mer ud at sejle med kuttere og skon-
nerter, og i fjor blev indført den ud-
mærkede ordning med „Kaskelot"
som grønlandsk skoleskib.
Der er bare et stor „MEN" også
her. De unge mennesker kan i reali-
teten ikke regne med nogensinde at
Dmånanie Kangåtsiamilo forbru-
gerudvalgeKalerput. Omåname ilau-
ssortångortul ukuput: kommunalbe-
styrelsemut ilaussortaK J. Andersen,
piniartoK Frederik Fleischer, aulisar-
toK Johannes Henriksen ningiussor-
dlo Ane Fleischer,
pingårnerussortainik imaKarsimaga-
luarunxsaoK?
ukiune kingugdlerne Kavsitigut kå-
pialautigineKartarsimavoK kalåtdlit
nutånik tamanik erKortumik atuiniar-
nigssamingnik ilitsersorneKarnigssåt
])uiorneKarsimangmat. Gamip nulia-
talo atuagkiåt tamatuminga ilitsersu-
tauvoK, saniatigutdlo sågfigingnissu-
tauvdlune. nuånersumik misingnar-
poK Gamikul oKaluserissatik nalungf-
kait, misingnarpordlo inuit oKalug-
figissatik nuånarigait. atuagaK arna-
inut kalåliussumut tunissutauvoK na-
lerKutoK, asulo Jens Rosingip titarta-
gainik torratdlatavingnik åssiliarta-
lersugauvdlune.
atuagaK Kåumatit ardlalinguit icå-
ngiuputdle naKitausimangmat Dan-
markimilo sarKumersimavdlune Ka-
låtdlitdle-nunåne pinane. sule naKite-
rivingmipoK pisiniarfingnut nagsiii-
neKarsivdlune, KanoroK akeKarnigsså
påsiniaramiko. grønlandsdeparte-
mentilo ilisimatitsivoK KanoK ake-
Karnigsså Kangarssuardte Nungmut
nalunaerutigalugo nagsiuneKarsima-
ssok, pissortaKarfigdle kisalo niuver-
neiv naiviterivigdlo akigssånik tigu-
ssaKarsimanatik nalunaerput.
KalåleK arnoK
Skoledirektør Gam og frue har ud-
givet en tosproget bog om og for den
grønlandske kvinde. Det er en god
ide. Og den er lykkedes. Det er ikke
blot en historisk redegørelse, men
faktisk en håndbog i, hvordan den
grønlandske kvinde af i dag skal gø-
re sig gældende i den nye tid, sam-
tidig med, at hun gerne skulle ha’ sig
selv med fra den gamle.
Emnerne bliver behandlet alment
og bredt — visse steder endda rige-
ligt bredt. Forfatterne prøver på i en
meget forståelig form at gennemgå
de vigtigste grundlinier og problemer
i et moderne samfund, samtidig med
at de stiller fortid og nutid i relief.
Det gør den spændende — udover
det nyttige. En masse emner har.de
fået med f. eks.: Hjemmet skolen
— børnene — uddannelsen -— og og-
så mindre problemer såsom provins-
bysladder, høflighed m. m. Der siges
meget godt og utvivlsomt rigtigt om
penges væsen og brug, og der gives
også praktiske oplysninger f. eks.
om fremgangsmåden ved indgåelse
af ægteskab o. s. v. Efter hvert afsnit
er <ler opstillet en række spørgsmål,
hvilket gør bogen velegnet som stu-
diekredsgrundbog, især med supple-
ring af diverse specialskrifter.
Selvfølgelig kan man også savne
enkelte ting i en forholdsvis lille bog
som så at sige skal rumme lidt af
alt. Havde det ikke været af vigtig-
hed med en kortfattet vejledning i
hensigtsmæssig ernæring og i de vig-
tigste hygiejniske principper? Det
kunne vel have været klemt ind på
bekostning af lidt bredde og lidt ro-
mantik.
Der er i den senere tid ofte blevet
klaget over, at man har glemt at give
den grønlandske befolkning en vej-
ledning i at bruge alt det nye rigtigt.
En sådan vejledning er skoledirektør
Gam og frues bog. Og den er samtidig
en appel. Man har i det hele en rar
fornemmelse af, at Garns ved, hvad
de taler om, og man mærker, at de
holder af de mennesker, de taler til.
Det er vel altsammen de fineste kva-
lifikationer, nar man vil prøve at
hjælpe. Bogen er en velegnet og nyt-
tig gave til enhver grønlandsk"kvin-
de.
Og så har Jens Rosing oven i købet
krydret det hele med sine små fikse
vignetter.
Bogen har været færdigtrykt et pat-
måneder og er fremkommet i Dan-
mark, men ikke i Grønland. Oplaget
ligficr„ stadig i bogtrykkeriet og ven-
ter på udsendelse til Handelens bu-
tikker. Grunden opgives at være, at
man venter på at få at vide, hvad
bogen skal koste. Grønlandsdeparte-
mentet oplyser, at prisen forlængst
er opsendt til Godthåb, men admini-
stration, handel og trykkeri medde-
ler, at prisen ikke er modtaget.
11