Atuagagdliutit - 07.04.1955, Blaðsíða 20

Høyer landsretime
crKartorneKarérsimassutut K’anor-
tuine KalipaissoK Carl Alfred Høyer
ukiarrne 500 kr.-nik akilissugssångor-
titauvoK K’aKortume atorfigdlit nar-
■ ujuminartumik oKauseKarfigisimaga-
saniatigut 300 kr.-nik akili-
SsugssångortlneKarportaoK erKartu-
ssivik mamiaginartutut iliorfigisima-
garniuk. erKartussaunine Høyerip
landsretimut suliareridtagssångorti-
Pa> ivsainardlo landsretime navsuiau-
hjKardlune. ilåtigut nalunaerpoic
■*952-—53-ime GTO sulissutdlugo ig-
dj°rpåluit Kalipagsimagine, 1954-iv-
alo autdlartinerane igdlut nutåt 80-it
Kalipangniardlugit neKcrorutigisi-
^avdlune. Danmarkime akiussut nå-
Oertordlugit igdluinut atautsimut 532
ki-. akigssarsiågssamisul nautsorssu-
simavai, byggelederile nalunaersima-
V’°K kalåtdlit akigssarsiait nåpertor-
mugit igdlumut atautsimut 267 kr.-
J^ait akiliutigiumaneKartut. kingorna
JO igdlut taimåitut ilåt nangmineK
kalipagtisimavå, Kalipangneralo 1018
kr.-nilersimavdlugo. Høyer nalunaer-
Pok byggelederip itigartitsinerminut
Pissutiginiarsimagå Høyere Kalipai-
nigssamine Kavdlunånik sulissoKar-
KunginamiugOK. tamåna Høyerip isu-
maligdlugo ajoKusiniarneruvoK,
tåssa K’aKortume sanassut nålaga-
karmat TO-mutaoK sulissussumik
danmarkime akigssarsiat napertuti-
Salugit akilersitartumik kalåtdlitdlo
sulissorissame saniatigut Kavdlunånik
?fKanilingnik sulissulingmik. 1954-
1 'nit Høyerip TO sulissutdlugo igdlo
'dausinavik Kalipagsinausimavå tau-
'jalo tåussuma saniatigut inuinait ig-
(')ugssait pingasut Kalipagsimavdlu-
Sik suliatdle taima angnikitsigissuf
■Pussutigisinåunginamigit åssilissu-
P'l sulilersimavoK. taimatut åssili-
ssalernine pivdlugo 1954-ime maj
Kaumat KinuteKarpoK TO-mit ikiorne-
Karnikut igdlumine narKup ilua ime-
karfilerumavdlugo. Kinutigissane ta-
P'åna agdlagaitardlune nagsiusimavå,
akausinartigutdlc itigartitausimav-
ajune, itigartitsissut tamarmik åssi-
g'ngitsunik itigartitsinermingnut pi-
ksuteKarniartardlutik. tamånalo
Høyerip isumå maligdlugo ajorniar-
n,*kut inungmik malerssuineruvoK,
jassame nangmineK KinuteKarnerme
kingornatigut inuit avdlat igdlu-
"lingne imigssaKalersitausimangma-
ta, tamatumalo kingunerissånik
Høyer suliagssame ilangåtsiarssua-
nik ånaissaKartariaKarsimangmat.
Høyer nalunaiauvortaoK atorfigdlit
jlumungeKissuinik sulineraramigit
'kumaKånginame aningaussanik kar-
simit tigusissarsimassut, kisiånile må-
Pa pigamiuk suliagssame tamatumane
avdlanilume ilumortumik akissarsi-
Ptångingmåne (ilumortumik pissarsi-
Piångingmåne). taima såkortutigissu-
Piik iliorsimagame tamatumunga pi-
?sUtauginarpoK taimailiortariaicarame
''aKutane pilersorniaramigit pissuti-
8alugo, kisiåne imåingingmat atorfig-
'*1 it pineKartut erKorniarine. isuma-
kåinaramile nangmininaK pinane ki-
kjånile nangminerssordlutik ingerdla-
HtaKartut taima malerssorneKartutut
PineKartarmata. A
.Høyerip nalunaiautåta ingmikortu-
f'k nutanik ardlalingnik imaKårtup
k'ngornagut suliagssaK kinguartine-
KaratdlarpoK.
Høyer-sagen for
landsretten
. Som omtalt blev malermester Carl
■ H-ed Høyer, Julianehåb, i efteråret
j'lømt en bøde på 500 kr. for injurie-
°nde udtalelser om nogle af embeds-
'"aendene i Julianehåb. Samtidig blev
f'an idømt en bøde på 300 kr. for
!0ragt f0r retten. Høyer appelerede
kendelsen til landsretten, der nu har
jjPlaget sagen til behandling, lloyer
kav forleden forklaring i landsretten,
'an oplyste bl. a., at han i 1952—53
ør GTO havde udfort malerarbejdet
ja en del buse, og at han i begyn-
,|°lscn af 1954 afgav tilbud på 80 nye
Use. Prisen var udregnet til 532 kr.
pr. hus efter dansk tarif, men bygge-
lederen erklærede, at man kun ville
give 207 kr. pr. hus, udregnet efter
grønlandsk løn. Senere havde TO
selv ladet udføre malerarbejdet på et
tilsvarende hus, og prisen blev 1018
kr. Høyer oplyste, at byggeledercn
havde motiveret afslaget med, at det
ikke var meningen, at han, Høyer,
skulle have dansk arbejdskraft op
for at udføre arbejdet. Dette mente
Høyer var boycot, idet en dansk tøm-
rermester i Julianehåb, der også ar-
bejder for TO, benytter dansk tarif
og beskæftiger 11 danske svende for-
uden grønlandsk arbejdskraft. Siden
1954 har Høyer kun udført arbejdet
på et enkelt bus for TO, samt tre pri-
vate huse, og da han ikke kunne leve
af dette, begyndte han at lave foto-
grafisk arbejde. Til det formål bad
han i maj 1954 om ved TOs medvir-
ken at få lagt vand ind i kælderen
i sit hus. Han ansøgte skriftligt, men
bar kun modtaget mundtlige afslag
med forskellige begrundelser. Dette
mente Høyer var chikane, idet andre
siden har fået indlagt vand i deres
huse, og det bevirkede bl. a., at Høyer
gik glip af en del arbejde. Høyer for-
klarede videre, at han med bemærk-
ningen om at embedsmændene vare-
tog deres hverv med stor uærlighed
ikke mente, at de havde taget af kas-
sen, men at det for ham i denne sag
og i andre ikke havde været muligt
at få et ærligt svar. Når han havde
reageret så kraftigt var det, fordi
han var nødt til det for at forsørge
sin familie, ikke for at ramme nogen
af de pågældende. Han mente, at chi-
kane i almindelighed var rettet mod
private erhvervsdrivende, ikke mod
ham selv personligt.
Efter Høyers forklaring, der om-
fattede flere andre punkter, blev sa-
gen udsat.
Augo Lyngep folke-
tingime oKausé
aningaussat atortiniagkat åipagsså-
nik folketingime suliauneråne Augo
Dynge oiialugpoK. Augo Lynge nav-
suerpoic ukiune tatdlimane suliag-
ssatut pilerssårutigissat nåmagsinia-
ruminåisaKingmala mana Danmarki-
me aningaussatigut ajornartorsiorne-
Kartitdlugo. igdluliorneK akisoKaoK,
A. Lynge oKarpoK, kisiåne ani-
ngaussat ilait akigssar,siångordlutik
Danmarkimut utertarput. suliagssat
ularKisitariaKånginerussut erKartor-
pai, tåssa atuarfiliorneK nåparsima-
viliornerdlo. igdlonarfingne mingne-
russune OKalugtit amigautigineKar-
put, taima ilåtigut OKarportaoK. —
nåmagigtartariaKarpugutdle, sumime
ama pivfigssame sivikitsume angu-
ssanik angisunik takussaKartoivarsi-
mava? taima apereriardlune A. Lynge
ingminul ima akivoK: — nåme, Dan-
markimilunit nåme. — Kalåtdlit-nu-
nåta radioa tusåniaruminaeKingmat
kåpiagå, distriktine ikigtuinarne tu-
såneKarsinaungmat. nuånårutigingi-
lara 1955-ime Kalåtdlit-nunata radio-
ata såkortusinigssånut aningaussag-
ssuKartitsineKångingmat. agdlåme tu-
såsinauneKarfia sule angnikineruler-
simavoK. nålagkersuissut Kinuvigåka
sakortusaivdlune autdlakåtitserKing-
nerit icanoK piårnerpåmik ingerdla-
tilersin au nerat isumaliutigcrKuvdlu-
go. aperKutigå igdluliortiternerme a-
ningaussartutit KanoK ilivdlugit mig-
dlincKarsinaunersut, tikuarpålo TO
angut atauseK nautsorssutigalugo ti-
mimut sulivfiussumut atautsimut ilu-
arsagagssanut 16 kr.-Karmat. tamåna
tåssaunerarpå Danmarkime tamarme
akiussut akisunerssat. Frederik Lyn-
gep uvångalo sujunersuterput sarKii-
iniuterKigpara kigsautigalugo bestil-
lingsmandit peKatigit lønningskom-
missionime tåussumalunit underud-
valgiane ilaussortautitaKåsassut. —
aningaussanut ministerip Vigg9
Kampmannip Augo Lynge Kutsavigå
nalunaiaunera pivdlugo, nuånårutigi-
nerarpålo påsincKarsimangmal ani-
ngaussartutil atupilungnavérsåriaKar-
mata.
Tale af Augo Lynge
Ved finanslovens anden behand-
ling i folketinget gav Augo Lynge en
redegørelse for det brændende grøn-
landske spørgsmål med indrømmelse
af, at femårsplanen vanskeligt lader
sig gennemføre under de nuværende
økonomiske danske vanskeligheder.
Augo Lynge sagde, at byggeriet er
dyrt, men at nogle af pengene vender
tilbage hertil i form af løn. Han pege-
de på de opgaver, der vanskeligt kan
vente, nemlig skolens og sygehusenes
byggeri. Der mangler tolke i de min-
dre byer, sagde han bl. a. Vi må huve
tålmodighed — og hvor har man
iøvrigt set større resultater på så
kort tid, spurgte Augo Lynge. Han
gav selv svaret og sagde: — Ingen
steder, ikke engang i Danmark. Augo
Lynge fremførte klager over Grøn-
lands Radio med fremhævelse af, at
Godthåb kun kan hores i enkelte di-
strikter. Jeg er ikke glad for, at der
ikke bliver penge til forstærkning af
Grønlands Radio i 1955. Rækkevid-
den er tværtimod yderligere blevet
indskrænket. Jeg beder regeringen
om at overveje, hvorledes retransmis-
sionerne snarest kan genoptages. Han
spurgte, hvorledes byggeudgifterne
nedbringes, og han pegede på, at den
tekniske organisation har 10 kr. pr.
mand pr. arbejdstiriie til at reparere.
Det er de højeste takster i hele Dan-
mark. Jeg fremfører på ny Frederik
Lynges og mit forslag om, at den
grønlandske bestillingsmandsfor-
ening bliver repræsenteret i løn-
ningskommissionen eller et under-
udvalg. — Finansminister Viggo
Kampman takkede Augo Lynge for
redegørelsen og sagde, at det glædede
ham at høre forståelse af, at man må
holde igen med udgifterne.
Holger Balle vender tilbage til
Grønland
Pastor Holger Balle, der var semi-
narieforstander og førstepræst i Ju-
lianehåb fra 1946 til 51, har til dag-
bladet „Lollandsppsten“ udtalt, at
han skal afløse provst Schultz-Lo-
rentzen i embedet i Godthåb, forelø-
big under eet års orlov, muligvis for
stedse. Pastor Balle forlader Sandby,
hvor han fik embede efter hjemkom-
sten fra Grønland, og vender tilbage
hertil, således at han, hvis han ikke
bliver provst, overtager andet præ-
stekald i Grønland.
Provst Schultz-Lorentzen oplyser,
at han selv har foreslået Balle som
afløser under permissionen, der
skulle påbegyndes til efteråret. Der
er endnu ikke truffet nogen afgørelse
om, hvorvidt provsten, der fylder 54
i år, vil vende tilbage i embedet.
Holger Balle nunavtinut
palase Holger Balle seminariame
sujuligtaissusimassoK K’aKortumilo
palasiusimassoK avisimut „Lollands-
posten“imut OKauseitarpoK provst
Schultz-Lorentzen Nungme taorsigag-
ssarigine, ukioK ilivitsoK sulingivfe-
Kardlune avalagsimanerane, imaKalo
provst inguvigkumårdlun ilunit. Balle
Kalåtdlit-nunånit autdlarame Sand-
vedime palasingorsimavoK, manale
tåssa Kalåtdlit-nunanut utertugsså-
ngorpoK provstingungikunilo ardlå-
ne palasingusavdlune.
provst Schultz-Lorentzen radioavi-
simut oitauseKarpoK nangminérdlune
Balle . kingorårtigigatdlagagssamisut
sujunersutigisimagine, nangmineK
ukiarumit sulingivfcKalersugssauga-
inc. provste ukiumåna 54-inik ukio-
KalersugssauvoK, sul ile aulajangerne-
Kångilatc provstiunerminut uterKigku-
mårncrsoK.
GULD
PORTER
TUBORG
FYENS KONSERVESFABRIK ais
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
kiingikormiunut niorKutilik
FYENS VIN KOM PAG NI ais
21