Atuagagdliutit - 25.08.1955, Blaðsíða 8

inuti g s sarsintinnt tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngulagssiat pingårtumik nailisagkat, liupernermut ånga
tigussarusungnaKaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Kåumåmut nalunaerutine Manitsu-
mingånit OKalugtuarineKarpoK Kåu-
mat juli tamåkerdlugo sårugdling-
niarneK iluagtisimassoK. KérKat katit-
dlugit 143.503 kg tunissagssiarineKar-
simdput. nuagdlugtoKaKaoK ilåtigut
puagdlulertoKartardlune.
Ausiangne sårugdlingniarneK puer-
Kornera pissutauvdlune sujorna tai-
mailineranit angnikineroriarsimavoK.
julip 22-åne Kitsigsuarssuit apisimå-
put, utorKaunerssaussutdlo aussap
taimailincrane sujornatigut apisima-
neranik erKaimassaKångitdlat.
Ilulissane KaleralingniarneK pit-
såungilaK — katitdlugit 25 tonslnait
tunissagssiarineKarput, sujorna tai-
mailinerane 86 tonsit tunineKarsi-
mavdlutik. sårugdlingniarneK puissi-
niarnerdlo pissarnermigsut pigssar-
siviuput. aussaK silartllugkajugkalua-
KissoK igdluliorneK — igdlut taorsi-
gagssarsinikut ingerdlåneKartut
ilångutdlugit — ingerdlavdluarpoK.
taimailivdlune igdlugssat ardlagdlit
milingncKarérput. kisalo Kuerssua-
Karfigssap inigssiniarnera iluagtipoK,
suliariniarnigssålo erninaK autdlar-
tisaoK taima amigautaugaluaKissoK
ikiorserneKartugssångordlune. timå-
namit tutsiupoK puissiniarneK iluag-
titdluarsimassoK, tingmiålungniarneK
namaginardlune aulisagkanigdle pig-
ssarsiat angnikitsuinausimavdlutik.
Uvkusigssane Kåumåme julime eica-
lugssuit tingue katitdlugit 2500 kg
tunissagssiarineKarput.
Upernavingme erKånilo piniagka-
tigut pissutsit iluarinardluarsimåput.
Narssame Kåumat juli siagdlerner-
ssuata ivigartarniarneK igdluliorner-
dlo akornusersimaKai. Kåumatip ag-
fåne sujugdlerme Narssap kanger-
dluane råjarniarneK ingerdlåniarne-
KarsimagaluarpoK pissaitdle angni-
kitsuinausimavdlutik. kingusingneru-
ssukut Agdluitsup kangerdluane rå-
jarniartoKarpoK, tamånilo pissaKar-
nerusimåput. katitdlugit råjat Kiv-
dlertOssat 34.000 niorKutigssiarine-
Karput. K’asigiånguane julime råjat
Kivdlertussat katitdlugit 190.000 nior-
KutigssarineKarput. K’utdligssat na-
lunaerput nuagdlugtoKaKissoK torKu-
ssårdlungnertalingmik. — Angmag-
ssalingme natserssuarniarneK åmalo
umiarssuit angalaniarnigssaraluat
sikorssuarnit akornusersimaneKåi-
narput. inutigssaKardluarsimåput.
erKåmiuilo tamarmik nuvfagtoKardlu-
tigdlo nuagdlugtoKarsimåput.
•
I månedsindberetningen fra Suk-
kertoppen fortælles, at torskefiskeri-
et har været udmærket i hele juli.
Af havkat er der ialt indhandlet
143.503 kg. Sundhedstilstanden har
været præget af talrige tilfælde af
influenza og lungebetændelse. Ved
Egedesminde har torskefiskeriet på
grund af lav temperatur været ringe-
re end i den tilsvarende periode i
fjor. Den 22. juli konstaterede man
sne på Hunde Ejlande, og selv de
ældste kan ikke erindre noget for-
tilfælde med sne midt på sommeren.
Ved Jakobshavn har hellefiskeriet
været dråligt — der er kun indhand-
let 25 tons mod 86 tons i den tilsva-
rende måned i fjor. Torskefiskeriet
og sælfangsten har været normal. Til
trods for det gennemgående dårlige
sommervejr skrider byggeprogram-
met -—■ herunder boligstøtteliusene
__ godt frem. Således er allerede fle-
re huse blevet lukket. Det er endelig
lykkedes at få placeret en entrepre-
nørplads, og arbejdet hermed påbe-
gyndes snarest, hvorved et stort savn
vil blive afhjulpet. Fra Umanak for-
tælles om god sælfangst, jævn fugle-
fangst og ringe fiskeforekomster. Ved
Uvkusigssat er der indhandlet 2500
kg hajlever i juli måned. Ved Uper-
navik har fangstforholdene i distrik-
tet været gode. I NarssaK har regn-
vejret i juli været til stor ulempe for
høbjergningen og til forsinkelse af
byggeriet. I månedens første halvdel
forsøgte man rejefiskeri i skovfjor-
den, men udbyttet var kun ringe. Se-
nere forsøgte man rejefiskeri i Lich-
tenaufjorden, og her var udbyttet
betydeligt bedre. Der er ialt frem-
stillet 34.000 dåser rejer. I Chri-
stiansliåb er der i juli produceret
cirka 190.000 dåser rejer. Måneds-
indberetningen fra K’utdligssat beret-
ter om talrige tilfælde af influenza
og halsbetændelse. Ved Angmagssalik
liar storisen hindret klapmydse-
fangsten og besejlingen. Ernæringen
har været god. Der har været talrige
forkølelser og influenzaer over hele
distriktet.
„Jutho“p Thuleminerane nerissa-
Karfiutigalune atuarfigssaK atuarfe-
Karnerme direktøriussumit M. Gami-
mit atorKårtineKarpoK 27’ juli unu-
kut Kulinut seKinarigssugå. palasip
Jokum Knudsenip nuliatalo sut ta-
maisa pitsaunerpåmik årKigssorsima-
vait, nagdliutorsiorneruvdlo inger-
dlanerane måtait kågitdlo savssaig-
dliutigineKarput. atuarfingme pissor-
tagssaK nutåK Ingmar Egede nulialo
Annelise Egede, åma atuartitsissoK
thulemiunut ilisaritineKarput. inug-
parujugssuit åmalo asimioKarfingnit
tikiussortut atuarfigtåK kussanartor-
ssuaic nutåliaoKissunik atortulersugaK
takornarniardlugo najuput. direktør
Gamip OKalungnermine atuarfingmik
tåussuminga sujunertarineKartoK er-
Kartorpå — Kalåtdlit-nunåne, agdlå-
me Danmarkime tamarme, atuarfing-
nit avdlanit avdlauneruvdluinartoic
direktøre OKarpoK. atuarfiup tåussu-
ma ingmikut itdluinartumik inger-
dlanigssånut pilerssårutit maligtari-
kånerdlugit ingerdlaneKåsagpat, tau-
va mérKanik perorsainiardlune mi-
silinerusaoK mångånit angnertumik
alapernaiserneKartugssaK, KaKugulo
namagsisimassanik sarKiimersoKåsag-
pat mingnerungitsumik Danmarkime
méraat perorsagainerisa kalåtdlitdlo
tungaisigut soKutigissanartunit maler-
KigsårneKartugssaK. atuartugssat na-
NYT POLITISK PARTI PÅ
GRØNLAND
Efter hvad radioavisens korres-
pondent i Holsteinsborg erfarer, er
et nyt politisk parti under dannelse.
I øjeblikket er partiets program un-
der overvejelse i et snævert udvalg,
der har kasserer K. V. Bork som for-
mand. Det menes, at programmet bli-
ver noget i 'retning af det radikale
Venstres parti-program. Man går iøV"
rigt stærkt ind for en forhøjelse af
ydelsen til alders- og invaliderente-
modtagere og ekspatienter. Endvide-
re går man ind for ansættelse af fa-
ste folk i statens virksomheder samt
for en yderligere udbygning af fiske-
rianlæggene i Grønland.
lunaertut najorKutaralugit atuarfiuP
24. september angmarnigssåne inig-
ssat tamarmik ulivkårérsimåsassut
nalunarungnaerpoK. isumagineKarpok
mérKat pisoKaunerit 10—14-nik
ukiugdlit ukiume atuartarnigssåt
mingnerussutdlo aussame.
Sisimiune ilångutagssiortuvta påsi-
simavå nålagkersuinerup tungågut
isumaKatigit nutåt Sisimiune pilersi-
niarneKalersimassut. manåkut ikigtu-
nguvdlutik sulinerånik autdlarnerne-
Karpoit, sulineratdlo Danmarkime
isumaKatigit „det radikale venstre
nik taineKartut sulinerånut erKainar-
dlune, sujuligtaissutut aningausseri-
ssok K. V. Bork sulivoK. pingårtit-
dlugo sulissutiginiarpåt utorKaliner-
siutigdlit iloKiaitdlo åmalo pernig'
sarnikut angnerussumik ikiorneKar-
tarnigssat, åmalo nålagauvfiup suliv'
feKarfiutaine aulajangersumik ator-
finigtitsissarnerit agtorneKarput, tai-
matutdlo Kalåtdlit-nunåne aulisarne-
rup tungåtigut piorsainiarnerit ang'
nertunerulernigssåt sulissutiginiar-
neKardlune.
*
K’aKortume utorKait igdlugssåt nu'
tåK nåparnersiorneKarpoK. najutm
ilagåt minister Kjærbøl åma departe-
mentschef Eske Brun. kommunalbe-
styrelsesime sujuligtaissugatdlartok
Jacob Lund tikitdluarKussivoK utor-
Kaitdlo pivdluardlutik inunigssånik
kigsautdlugit. ministere oKalungner-
mine ilåtigut OKarpoK K’aKortormiu
Kalåtdlit-nunåne sujugdlersauvdlutm
utorKarnik ikiuinialersimanerardl11'
git sujugdlersauvdlutik utontarnu
igdluliussinermikut. ministerip nua-
nårutigå nåpainersiornerme utorKai
nujusinaungmata neriugdlunilo ig_d^1”
tågssamingne ilorrisimårnigssånik
inuiagtut inunerme sujuariåtdlangue"
rujugssuvoK, minister Kjærbøl oka>'
poK, utorKaitdlo inuvdluarnigssa
pivdlugo sulineK tamatigut erssiutaU'
ssarpoit inuiaKatigingnerup pissu^'
ssauvfisa inugpalugtumik påsineKai
nerånut. tugdleralugo OKalugpoK e
terskolime sujuligtaissoic Frederi
Nielsen, OKalugtuaralugo landsrådm
sulinera avKutauvdlune igdlutåp P\
lersimanera. utorKait igdlutoitåta sar
naneKarnigssånik erKarsarKårtuss01'’
sagfiut nålagåt John Høegh, Kutsav^
gå. åmalo Frederik Nielsen oicarp0.
neriugkumåsagaluardlune GTO-P aI1(f,
ngaussat igdlumut tåssunga atugaJj
ssångordlugit akuerssissutigineKaj .
500.000 kr.-ssut akigititagssam1®
sivnerniåsångikai, landsrådip a
ngaussat avdlanutaoK atorfigssaKai
Kingmagit. byggeledere Svendse11.^
igdluliornermik kivfartussissut s iJ£
nerdlugit iluarusutigivigpå suliag®
tigumisinausimagamiko oKardlP^ ^
kalåtdlit maungalo Kalåtdlit-nuna
suliartortut akornåne ajungitsP
suleKatigingneKarsimanerardlug°’-rie-
måna suliap ingerdlavdluarneK01
ragut takuneicarsinauvdluarmat-
38-nik ukiulik 19-eriardlune ernissoKl —. pru Lemoine franskimik uvilik frankrigimiordlo 38-nik ukioKarpon, Kanigtukut-
dlo 19-igssånik KitornartårpoK. 17-it inuput angajugdlersåtdlo, ernerat, 21-nik ukioKarpoK. — fru Lemoinep Kitornartåne
sardliarpå Kitorname ilaisa 14-it ungusimagane. KerKane tunordliuvdlune angutåt tångagsimårtoriijugssftvoK.
38 år og 19 gange moderi — Fru Lemoine, der er gift med en fransk arbejdsmand, og som bor i Frankrig, er 38 år, men
ikke desto mindre har hun i disse dage bragt sit 19. barn til verden. Af børnene lever de 17, og den ældste af flokken, en
søn, er 21 år gammel. — Fru Lemoine sidder med den nyfødte på skødet, omgivet af 14 af børnene. I midten i baggrunden
ses den stolte fader.
Thulime atuarfigtåK åsseKangitsoK
8