Atuagagdliutit - 25.08.1955, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åndgss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby G512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, pastor Erling Iløegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesfor-
niand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Da-
lager. ICuidligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobsliavn: Kateket Richardt Petersen, assistent -Lundsteen. Uperna-
vik: Erhvervsleder Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKitcriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
oKauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet ===
12.500 kr. inup inunera pivdlugo
måna tikitdlugo landsrådip oKal-
dlisigissarpagssuisa ilagåtaoK niuver-
|oruseKarfit radiuligaussarnerånik
aperKut — radiut akissartut ardla-
jmgne ikuneKarérsimassut igdlonar-
hup niuvertoruseKarfiuvdlo uvdlui-
?arne ingmingnut atåssutigissait. su-
JPligtaissup nalunaerutå nåpertordlu-
8° ersserpoK 1954-ime asimioKar-
llngne radiulineKarsimångitsoK ikii-
Ssuissartunik amigauteKarneK pissu-
llgalugo. aningaussat atugagssångor-
alugit akuerssissutigineicartut USA-
Init atortugssanik pisiniutigineKåi-
narsimåput, atortugssatdlc tåukua
5ule tikingitdlat taimalo ukioK måna
ama ikussuissoKarsifiåungilaK. åma
sanaortugagssat agdlagtorneKarfiåne
agdlagsimavoK radio taimåitoK 12.500
lc*Vnik akeKartoK.
. . »ajugaKarfingnit tamangajangnit
mgsautiginartineKarpoK niuvertoru-
^CKarfit radiulerneKarnigssait, sordlo
Uniånap ernåne niuvertoruseKarfit
at'fineK-mardluk pingasut ingming-
'jut _ ungasigsorujugssuit ardlåinåt-
pQnit akissartumik radioKångilaK.
lamåne nunaKarfigtutdle avdlatut
Jlaumatit ardlerdlugit Kimugsimik
angatdlåmigdlunit avdlamik igdlo-
karfingmit niuvertoruseKarfiliarneK
aiornartaKaoK. landsrådimut ilau-
ssortan augpilagtormio oKalugtuarpoic
radio taimåitoK amigautigineKarton
kiyisumigdlo kigsautigineKartoK sule
lakutitincKånginera pissutauvdlune
akioK kingugdlen inup inunera ånai-
ssariaKarsimassoK. méraic nåparujug-
?sParsimavoK, pujortulerKamigdlo na-
korsaisortitsineKariångitsoK kingor-
KalsineKarérpoK. niuvertoruseicarfik
jmissartumik radioKartugaluarpat Na-
Jortalingme nakorsaK åtaveKarfigalu-
|° sujunersutisiatigut ilitserncKarni-
kutdlo imaaa mériiap inunera ånåu-
•.^“karsinaugaluarpoK. landsrådiine
laUssortat avdlat angalassarnernik
, kalugtuarpul sikusiordlutik silapi-
.Hgsiordlutigdlo navianartorsiortar-
Vnik — ikiortigssamigdle itaerKusse-
larneK sapernartarsimavoK.
ajoKaoK radiut akissartut niuverto-
UseKarfingne ikussugagssat ukiut ar-
dermata sule agtorneKångitsut, uv-
am. issiginiardlugit suliarujugssuit
^dioivarnermut atortut Kalåtdlit-nu-
CS lumane tamåne nåpåtiterneKar-
n I amalo radioKarnerme silasiorner-
Sa r sudllivit atortutdlo ukiut tamai-
li korunit tusintit untritigdlit ardla-
la°Pagssuit atordlugit agdlilerneKar-
n lul- soruname ericortumik ilumor-
ssi, a.rneKarsinauvoK radioKarferujug-
sta. iCAO-tut Beaconiluldlo amalo
^ationcKarfigtut avdlatutdle itut ta-
goln umik pigineKarmata tamati-
taluinangajak nunanit avdlanit
amale
,t. ^gaussartalcrsorneKartut,
ju mgissariaKarportaoK radioKarferu-
s.ll^l taimåitut sananenarnerat ta-
Ml’i
suiia
^ g aP t e K å n g i s å i n a r P ° k atortugssat-
dlisaussutut pingåruteKarput —
inungnut asiinioKarfinguarmiunut pi-
ngaruteKarput avdlarpagssuartigutdle
tunugdliutineKarajugpatdlårtunut.
åmalume 12.500 kr.-nit inup inunera
pivdlugo atusavdlugit ingassagpatdlå-
rujugssuåsasimångitdlat.
„Information“ime Helge E. Knud-
sen UpernavingmitoK ilåtigut ima ag-
dlagpoK: — påsingningnera — kiiku-
juitsorssussångikaluaK — maligdlugo
Kalåtdlit-nunåne inerikiartortitsine-
rup angumatitiniagaunera nukinger-
ssuneKarneranit navianauteKarneru-
vok. åssersutitut taisinauvara igdlo-
Karfik nalunginerpaussara ukiune ki-
ngugdliunerussune inerikiartortitsiv-
fiussune agdlisimangmat inue amer-
dlåssutsimikut 300-nit 500-ngordlutik.
taimatut amerdlcriarncK nuånårutig-
ssaKartitsivatdlangilaK, kisiåne sa-
naortugkat kingunerissånik ikiupig-
ssårnermik avdlanigdlo suliagssaiva-
lernermik pissuteKarneruvoK. ukiune
tåukunane nugtut tåukua 200-t (tå-
ssauneriissut inusugtut åipaKångit-
sut) nunaKarfingme tåssane inutig-
ssarsiutituap ingerdlåneKarnerane
ilaungångitdlat. sanaortugkat sukane-
russumik nåmagsiartorneKartitdlugit
taimatut pilertornerussumik nugtut
amerdlanerssaisa nunaKarfingnut
nioi'Kutigssiornerme suleKatauvfigisi-
naussåinut ikiornigssåt ajornångine-
rulisaoK. sivitsorsarneKalerpat inu-
12.500 kroner for et menneskeliv
j^'lluinarme sukanerpåK atordlugo
arineKartarmat. sulissugssanik
KaMlukiut mardluk utarKerussårne-
amtik amigautigincKåsanatik.
Uinj l0Karfigssuit nunat tamarmik
Ola^^suartigut silåinåkutdlo angat-
SsUtmKarneråne isumangnaitdlisau-
Karf; 1 PingåruteKarput. niuvertorusc-
tiHj-ggne radiut akissartut Kalåtdlit-
atle nunap iluane isumangnait-
Blandt de mange emner, landsrådet
indtil nu har drøftet, er også spørgs-
målet om udstedsradioer — de små
telefonianlæg, der adskillige steder
er opstillet, og som skaber den dagli-
ge kontakt mellem by og udsted. Af
formandens redegørelse fremgik det,
at der ikke blev opstillet radioanlæg
på noget udsted i 1954 på grund af
mangel på teknisk personale. Bevil-
lingen blev i stedet anvendt til ind-
køb af materialer i USA, men disse
materialer er ikke fremkommet, så-
ledes at der heller ikke opføres nye
anlæg i år. Af oversigten over an-
lægsprogrammet fremgår det samti-
dig, at prisen for et sådant anlæg er
12.500 kroner.
Der blev fra næsten samtlige di-
strikter i landet fremsat ønsker om
oprettelse af udstedsradioer. Et di-
strikt som Umanak f. eks., med 7- 8
udsteder og med lange afstande, har
Appel om udbygning af
Grønlands Radio . . .
(Fortsat fra forsiden).
sag, som har en afgørende indflydel-
se på hele udviklingen i Grønland.
Landsrådet cr af den opfattelse, at
der aldrig kan opnås balance mellcni
den åndelige og den materielle ud-
vikling uden gennem medvirken at
en radiofoni, der kan høres i hele
landet. Over 50 pct. af Grønlands
befolkning bor stadig på små pladser,
hvor radioen i mange måneder er
den eneste forbindelse med omver-
denen, og hvor anden kulturel virk-
somhed i forvejen —■ ifølge sagens
natur er meget begrænset. Dette
gælder i næsten lige så høj grad de
større steder, hvor der som følge af
mangel på kvalificeret arbejdskraft
ikke i en lang årrække fremover vil
kunne udøves en effektiv kulturel
indsats. Med kulturel indsats tænkes
også på belæring om erhvervsmæssi-
ge, boligmæssige og andre praktiske
forhold. Derfor opfordrer Grønlands
landsråd regering og folketing til at
tage spørgsmålet op til fornyet, al-
vorlig overvejelse. Man er klar over,
at landets økonomiske vanskelighe-
der hindrer meget både i Danmark
og i Grønland i at blive bragt til ud-
førelse, men mener på den anden
side, at spørgsmålet om en effektiv
radiofoni i Grønland nu er så bræn-
dende, at der bør skaffes udveje for
at fremskaffe det fornødne beløb,
om muligt gennem en særbevilling i
lighed med de ekstra belob, der blev
bevilget til Dronning Ingrids Sana-
torium i Godthåb.
ikke et eneste anlæg. Flere måneder
om året er det her som andre steder
umuligt at komme fra by til udsted,
hverken på slæde eller i båd. Lands-
rådsmedlemmet fra AugpilagtoK for-
talte, at den manglende og længe
ønskede radio ved hans udsted sidste
vinter kostede et menneskeliv. Et
barn var blevet alvorligt sygt, og
inden man pr. motorbåd fik tilkaldt
lægen var det for sent. Over udsteds-
radioen kune man have fået råd og
anvisninger fra lægen i Nanortalik
og derved måske reddet barnets liv.
Andre landsrådsmedlemmer havde
beretninger om rejsende, der på
grund af is og vejr var kommet i
livsfare —• men det var ikke muligt
at tilkalde hjælp.
Det er beklageligt, at installationen
af disse udstedsradioer nu har ligget
stille flere år, samtidig med at man
har set det ene kæmpemæssige an-
læg af radiomæssig karakter efter
det andet blive rejst i Grønland og
radio- og vejrtjenesten iøvrigt ud-
bygges for hundredtusinder af kro-
ner hvert ar. Ganske vist kan det
med rette hævdes, at de store anlæg
som ICAO- og Beacon- og andre sta-
tioner er internationale anliggender,
der hovedsagelig betales af andre
lande, men samtidig skal man lægge
mærke til, at véd opførelsen af så-
danne anlæg kan alt foregå i rekord-
tempo. Der er ingen mangel på
mandskab og ingen materialer, der
er 2 år om ikke at komme frem.
De store anlæg er vigtige for sik-
kerheden for international skibs- og
luftfart. Udstedsradioerne er vigtige
for sikkerheden i Grønland — inden-
skærs, internt —^vigtige for befolk-
ningen på de sma steder, der på så
mange andre mader tilsidesættes. Og
12.500 kroner tor et menneskeliv er
vel i grunden ikke så forfærdelig
meget.
Mæslingeepidemien
i Holsteinsborg
Mæslingeepidemien i Holsteins-
borg udvikler sig kun langsomt. Ind-
til i dag er der konstateret 19 sikre
tilfælde, men som ved tidligere epi-
demier af lignende art ventes det,
at sygdomstilfældene kommer i bol-
ger efterhånden omfattende næsten
hele byens befolkning. Mæslinge-
lioldet fra Danmark, der ankom med
sidste „Umanak“, er gået i gang med
bekæmpelsen af epidemien, og har
på grund af den langsomme udvik-
ling god til til at træffe alle forbe-
redelser.
sugtut åipanisåput, pissariaKalisaoic
igdlugssanartinigssåt, „sordlanisåput-
dlo“ kingorna inuiaKatiglssuserme
suliagssanut KanglnarneKarsinåungit-
sunut kåtutisavdlutik. åssersut tåu-
naule, isumaKarpungale ilumortussoK
Kalåtdlit-nunåne pissariaKartineifar-
toK låssaussoK niorivutigssiornerup
KagfagsarneKarnigsså anguniardlugo
anersårtorfeKarnigssaK, inuiaKati-
gingnermilo sulissugssat uvdluinar-
palungncrussumik suleriauscKarnig-
ssåt, taimatut Kularnångitsigissaria-
KaraluarpoK sulissugssat tåukua per-
Kusersuitsumik pissuseKarnigssat, ta-
matumungalo sule ångutingilagut.
I „Information" skriver Helge E.
Knudsen, Upernavik, i kronikken bl.
a.: —- Efter mit — omend langt fra
ufejlbarlige — skøn, er der større
fare ved at forhale udbygningen i
Grønland end ved at fremskynde
den. Som et enkelt eksempel kan jeg
nævne, at den by, som jeg kender
bedst, er vokset i de senere års ud-
bygningsperiode fra ca. 300 til ca.
500 mennesker. Denne tilvækst er
sket uden egentlig opmuntring, men
fordi anlægsarbejderne gav mulig-
hed for bedre fortjeneste ved hånd-
langerarbejde og lignende. I disse
år har disse omkring 20 indflyttede
(væsentligst unge, ugifte) ikke del-
taget synderligt i det der på stedet
eneste normale erhverv. Desto hur-
tigere anlægsarbejderne kan afvik-
les, desto hurtigere vil det være mu-
ligt at få de fleste af disse indflyttere
hjulpet til steder, hvor de kan få
betydning for produktionen. Træk-
ker det imidlertid ud, vil de unge
efterhånden stifte hjem, det vil være
nødvendigt at sikre dem boliger af
antagelig standard, og de „gror fast“,
så de fortsat vil være et vedvarende
og uløseligt socialt porblem. Lad så
delte billede være rent lokalt be-
stemt, så mener jeg dog, det står fast,
at det, der trænges til i Grønland,
er ro til at få produktionen i virkelig
stigning, at få samfundets organer
til at virke dagligdags. Men det turde
være lige så sikkert, at disse organer
må være af en hæderlig standard, og
dertil er vi endnu ikke nået.
Kalåtd/it-nunåta radiua...
(iaip. 1-mit nangitaK).
ne Kmutilut onausertalik imåitordlo:
„Kalåtdlit-nunåne landsrådip ki-
ngumut ukioK måna Kalåtdlit-nunåne
autdlakatitsissutip pissariaicaKissu-
agdlinciiarnigsså onaluserå.
landsrådip nutåp sujornatigut tama-
na pivdlugo landsrådip oKatdliseri-
ssartagai Kalåtdlit-nunåne inerikiar-
tornerinut suniutigssalerujugssuit
isumakatigivdluinarpai. landsrådip
påsisimavå anersåkut timikutdlo ine-
rikiartornerit OKimaeKatigilersinåu-
ngitsut autdlakåtitsissut nuna tamå-
kerdlugo tusåneKarsinaussoK pigiti-
nago. Kalåtdlit-nunåne inuit agfait
nunaKarférivane najuganarput, tåuku-
nane radio Kåumaterpagssuarne si-
larssuarmioKatinut atåssulaussardlu-
ne amalo tåukunane Kåumarsainikut
suliniarncK angnikeivalune. tamånå-
taoK nunaKarfingne angnerussune pi-
ssusiuvoK sungiusarsimassunik suli-
ssugssailcivincK pissutauvdlune iiåu-
marsaineK kinguarsarneiiartuarmat.
Kåumarsainerup sulineragut åmåtaoK
crKarsautigineKarput iinitigssarsior-
nikut, igdloKarnikut avdlatigutdlo pi-
ssutsit iluaKutaussut iliniartitsissuti-
gineKarnigssait. taimåitumik Kalåt-
dlit-nunåne landsrådip nålagkcrsui-
ssut folketingilo kajumigsårniarpai
aperiuit k in gumut ilungersortumik
erKarsautigerKuvdlugo. påsisimane-
narpoK nunap aningaussatigut ajor-
nartorsiutcKarnerata sorpagssuit
panniarkime Kalåtdlit-nunånilo su-
liaunigssat akornusersimagå, åipåti-
gutdle isumaKarnardlune Kalåtdlit-
nunane tamåkisinaussumik autdlakå-
titsissumik aperKut taima pingårtigi-
ssoK iluaKuserniardlugo aviaitigssar-
siortariaKartoK aningaussat piniar-
dlugit, ajornångigpat aningaussat
Dronning Ingrids sanatoriamut atu-
gagssatut ingmikut akuerssissutigine-
Kartut najoi'Kutaralugit iliuseKarta-
riaKardlune."
9