Atuagagdliutit - 25.08.1955, Blaðsíða 18

Rasmus Klump
— Skæg, tusåriåsassutit, biscayenimérérnihftvu-
tit avdlarpagssuarnilume, oKarfigisinauvisigut pCi-
luke una aggersoK KanoK itoK-una?
— Hør Skæg, du har været i biscayen og mange
andre steder, kan du sige os, hvad det er for en
slags gris der kommer der!
— nåmik, Klump, phlukimik taimåitumik su-
jornatigut takusimångisåinarpunga, — hmassunik
sarKumersitsivingmilunlme nåmik!
— Næh, Klump, sådan en gris har aldrig set
før, — ikke engang i zoologisk: liave!
—* utorKatserpunga aperiniaravkit hmånguåK,
pftluke KanoK itoK-una Kimugserfigåjuk?
— P?Auke? — pCilukihngilaK, uvanga-una anå-
naga atåtagalo!
— undskyld, jeg spør’, lille ven, men hvad er
det for en slags gris du rider på?
— Gris? Det er ingen gris, det er da min
mor og far!
— agssangne Kungasivitdlo isuane niaKOKaravit
silattisaKautit. oKarfigigatdlånga, måna-una nord-
pole?
— Med et hoved i hånden og et på halsen må
du være meget klog. Sig mig, er dette her nord-
polen?
-— nordpole? — någgale, tamånåungilaK, avdla-
mlpoK, åipågule nunalerutit ilinialisavåka, tauva
sumerpiamlnersoK oKautigisinaulisavara!
— Nordpolen? — Næ, det er ikke her, det er et
andet sted, men til næste år skal jeg lære geogra-
fi, så kan jeg sige ganske bestemt, hvor det er!
— silatuvdluinarKigsåssusia akissutigssaminik
ajorssalisångitsoK. umiarssuavtinut uterninarniar-
ta pujorsiutdlo misigssuatårdlugo!
— Det var et meget intelligent barn, så klart
hun kunne udtrykke sig. Lad os gå tilbage til
skivet, og kigge lidt på kompasset igen!
— halløj — arrå, kutå, saniorKutilårdlavse.
— ftmak-å, ånilårterujugssuaKåvtigut, siggar-
tauteKardlutitdlQnit sianenåsagaluarputit!
tusåvara umiarssuavsinukarniardluse OKalugtuse.
nuånciSn?™jugssftvoKig'laK ^kanert.sangmat, kisiånime
— KujanarujugssuaK, pUIukissiånguaK-å. bi-
lerneK nuånarivigparput, — ivdlit-una nang-
mineK sanåt, kåkåk-una piårinaitsdrdluarsi-
— Halløj, og goddag, må jeg lige smutte
forbi.
— Næii, hvor gjorde du os forskrækkede, du
burde ha* dig et tudehorn eller en klokke!
— Jeg hørt, I skulle ned til jeres skih Vil T ikko ko
med? Ikke fordi det gftr hurtigere,men'det er da me
morsomt at køre.
mavat!
Mange tak, grisebuks. Vi elsker at køre i bil,
— tænk har du selv lavet den, det er du san-
delig sluppet godt fra I
(Kilp. 18-imit nangitaK).
3, nialigssuarsioravtalunit taimailisi-
‘‘hngingmat.
, sila erssertalerpoK. timut Kinerta-
faluta takulerparput igdlo, asulo
.ugeKalune. ilisariniardlugo pileriat-
arigpui tåssauna ItivdleK, niuver-
ruseKarfikoK måna inuerusimassoK.
itiit"SaK siagOkuloriardlugo igavfiup
but al° kissarssutai kukuterneKar-
tok’ apu^ umiarssuårkap Kanut torar-
Uut lganut sunutdlo imaKarsinaussu-
eat agssavtlnik uvdlut ardlagdlit
j°rneKarsimångitsunut katerssor-
aUn Ut augtitsilerdlutalo. aputip
imeK sujugdleK igdlingnar-
dleU a.rsimangikaluarpoK uvavtinut-
itdi pivdluarfingmut pilersitsissutut
yune.
raiASsart°rtuku16rsinardluta påpia-
pj ^iussamigdlo sikaritiliordluta
g^rin- aldrsinardluta atautsimik pi-
biaJ'^biiriarsmardliita erKigsinerup
tam*1.* sir>igfivtinut natdlakavugut
Hjj, atumQna åniigngateKarata akiniu-
Siv^asuersisavdluta.
Itivrfv3 naitsuinauvoK.
vdatorKamut inuerunikumut 11.
februar nal. 17,00 kisarpugut tåssa-
nilo unuivdluta. aKagukut 12. februar
uvdlakut mana niuvertoruseKarfiu-
ssumit Itivninguamit pujortuléraK ti-
kiupoK, niuvertorusiat SvendéraK ta-
kusaissoK, ilaliutdlugitdlo uiarpugut
nalunaeKutardlo 9,30 Itivninguamut
kisardluta. tåssångånit Nungme niu-
vertumut umiarssuarKap nålagå ra-
diorpoK KanoK pinigssavtinik apera-
lune.
niuvertorutsikiinut _ uvdlakorsio-
riartorKuneKardluta ikålerpugut. pu-
jortulérårKamik timukalerdluta umi-
arssuararput Kiviariatdlarigput, ilu-
mut sordlo sapangaK pinerulugtoK.
tamavingme KaugdlorigdluinarpoK
sermimik porsimavdlune. agdlunau-
ssat nåparutainit kangnainitdlo nivi-
ngassut nue angmalortorssuångor-
dlutik sermertarsimåput, sordlule tå-
ssa arssarssuit marrarmik kussanar-
tuliaralugit sanåt. ila alutornåssusé!
Itivnlnguarmiunit tikitdluarKune-
KaKaugut Kujanangårtumigdlo aju-
ngitsorpagssuarnik pineKardluta ta-
mavta puiugagssaringisavtinik.
februarip 12-åne 13-ånilo Itivni-
nguamlpugut sermiaivdluta år
ssuivdlutalo. umiatsiåmik tåss
åtarsivugut ånangniutitut sitdlf
tigssavtlnik, kisalo 14-åne uvdlå
silagigsorssugå ilisimassortagssar
Davidsen ikeriardlugo itivdlingi
miutdlo . ajungitsuliu ngårsima:
Kutsavigeriardlugit nunaKarfik ir
siarnersunik inulik Kimagdiueo k
mut autdlarKigpugut.
kujåmut ingerdlavdluaKaugut i
lissukåtigutdle nivtailalernera ’al
nutigalugo kigaitdlagtariaKarpu
erssigungnaeriartumarmatdlo
17,00 Kangerdluarssunguamut um
ssualivigssikiartordluta.
aKagukut sule erssingitsorssfb
motorivta cylinderiata åipå ajor
iluarsåuneKarpoK, tåssanilo uni
KigtariaKarpugut. uvdloK tåuna
simiut radioat atausiåinardlu
OKaloKatigåra.
16-åne uvdlaralaK Kangerdluar
nguamit autdlarpugut sila ajorv
naeriartuårtitdlugo. Kangerdlugs:
kut kujåmut ingerdlaleravta Kai
miutdlo tikikiartordlugit Kangale
larnånguarsse. Kangåmiunilåriar
ta kujåmut Manitsumut tamaviånguat,
uvalissukutdlo pingasut Kangilårai
kisamiuna tikitdlartugut.
tåssane uvanga niuvunga, umiarto-
Katika uvdlunc unuanilo någdliung-
nartulingne angutitut sungiuterérsi-
massåka inuvdluancuvdlugit. aKagu-
kutdlo „Klapmydsen“ Nungmut aut-
dlarame unukut tikipatdlagpoK. anga-
laneK misigissaKarnartoK KångiupoK.
Hans Christiansen.
19