Atuagagdliutit - 12.01.1956, Page 4

minister Kjærbølip ukiortårne oKausé
många Nungmingånit Kalåtdlit-nu-
nåne nunarKativtinut ukiortåme inuv-
dluarKussuteKarsinaugama nuånåru-
tigåra.
1955-ip ingerdlanerane åipagsså-
nik maungnarsimagama pissutauvoK
— sordlo naluncKångitsoK — Kåuma-
til ardlagdlit Kångiutut Kalåtdlit-nu-
nanut ministeringortineKarsimagama.
aussaK sivisumik angalanivne ig-
dloKarfit amerdlanerit tikeréraluar-
påka påsissaKalårsimavdlungalo, mi-
sigårale nåmångitsoK. angumut Ka-
latdlit-nunånut tungassunik suliaKar-
tugssamut suliagssarpagssuit sarKii-
merartut tamarmik ingmikut kisalo
tamarmiussumut atassumik namagsi-
ssariaKartut amerdlangårmala aja-
sornardluinarpoK.
taimåitumik sapingisamik piårner-
påmik måungarnigssara pissariaKar-
tutisimavara mane ukiume inuneK
KanoK itoK takujumavdlugo sapingi-
samigdlo inungnik amerdlasunik o-
KaloKateKarumavdlunga isumait tu-
sarumavdlugit.
aulajangersaiartordlunga angnertu-
migdlunit månlnivne avdlångortite-
riartordlunga aggingilanga. påsissag-
ssarsiuinarpunga, neriutigåralo mi-
nisterierne folketingimilo sulinivne
piarérsimanerunigssavnut iluaKutau-
jumårtoK.
ilumordlunga oKarumavunga su-
liagssaK mana tigusimassara oKimåi-
nerpaungmat ukiune 15-ingulersune
ministeriusimanivne, igdluatungåti-
gutdle suliagssauvoK KaKutigortumik
soKutiginartoK kajungernartordlo.
atautsimik mikissungitsumik nuå-
nårutigssaKarérsimavunga, tåssa pi-
ssortat aningaussanik akuerssissute-
Kartartut Kinutiga akueralugo ani-
ngaussarpagssuarnik atugagssisi-
mangmata radiokut tusagagssiorfiup
namaginartup sananeKarnigssånut.
uvdloK Kalatdlit-nunåta radioata ta-
manit tusåneKarsinaulerfigsså miki-
ssungitsumik sujuariautaujumårpoK.
Nup niuvertoruseKarfine angala-
nerput agdlagtuvnut, nuliavnut uvav-
nutdlo misingnardluartuvoK, manilo
Kalåtdlit-nunane jutdlisiornerput ag-
sorssuaK nuånårutigisimavarput. pl-
ssutsit imåinåungitsut niuvertoruse-
Karfingnut angalanivtigut ilikarsima-
vagutaoK, kalåtdlit inuvfigissait suliv-
figissaitdlo mingnerungitsumik ukiu-
nerane.
mana „Disko“mut ilauvdluta anga-
lanerput nangxparput Påmiunut, K’a-
Kortumut Kangilinguanutdlo (Grøn-
nedal), neriugdlutalo Nanortalik a-
ngusinaujumårdlugutaoK. pivfigssaK
angatdlatigssatdlo napertordlugit sa-
pingisamik asimioKarfit niuvertoru-
seKarfitdlo amerdlasut tikiniarusug-
pavut.
aperKutit åssigingitsorpagssuit a-
ngalanivne påsiniarsimassåka inuit-
dlo Kinigåinik atorfilingnigdlo OKa-
loKatigingnissutigisimassåka måne
ersserKingnerussumik erKartusångilå-
ka, atauslnardle taiumavara: mana
aussardlo igdlonarfingne nunaKar-
fingnilo mingnerussune kalålerpag-
ssuit pulårtarsimavåka. påsivdluarpa-
ra ilaKutarit inoKatigingnerånut tu-
nuleKutigssaK pitsaunerussoK pingor-
titariaKartoK igdloKarnerup tungåti-
gut pitsångorsainikut. igdluliorner-
mut ikiorsineK atordlugo igdlut miki-
ssorpagssuit, inoKarpatdlårtut per-
Kingnaitsutdlo angisunik sanavdluag-
kanik taorsersorneicalernerat inger-
dlaterKigtariaKarpoK. ilaKutarit ila-
Kutaringnilo inoicatigingneK atatitsi-
ssutut tungaviuvoK inuiaiiatigit ta-
marmik tungavigissåt, taimåitumig-
dlo pingårdluinartutipara kikut ta-
marmik avKutigssiiineKarnigssåt ila-
Kutarit inoKatigingneratalo ajungit-
sumik tungavigissagssånik igdloKaler-
sinaunigssamut.
ajoraluartumigdle tamarmik ataut-
sikorsinåungitdlat. nåmagigtarneKa-
ratdlartariaKarpoK. Kalåtdlit-nunane
piorsaineK inuiaKatigingne inunerup
ingmikortuine tamangajangne inger-
dlåneKarpoK. tåssuguinarneKarsinåu-
ngilaK. aningaussatigut, atortugssati-
gut inugtigutdlo angusinaussat na-
jorKutaralugit ingerdlaneicartariaKar-
poK. kikut Kalåtdlit-nunånitut tamar-
mik tamåna nalugunångilåt påsisima-
gunardlugulo.
Kalåtdlit-nunåmiut tamaisa ukior-
tåmik nuånersumik kigsåukumavåka.
neriugkumavunga 1956 sujuinukar-
fiujumårtoK, piorsainerdlo suleKati-
gingnikut ajungitsukut ingerdlasinau-
jumårtoK. inungnit Kinigauvdlutik
sivnissigineKartut, landsrådime koin-
munalbestyrelsenilo ilaussortat nu-
namut pingåruteKaKissumik suliaKar-
tut ingmikut inuvdluarKujumavåka.
taimatutaoK Kalåtdlit-nunane suleKa-
tigissåka, atorfigdlit angnerit ming-
Det er mig en glæde at få lejlig-
hed til her fra Godthåb at sende en
nytårshilsen til vore landsmænd i
Grønland.
Når jeg for anden gang i løbet af
1955 rejste hertil, er det fordi jeg
som bekendt for nogle måneder si-
den fik overdraget hvervet som mi-
nister for Grønland.
Under min lange rejse i sommer
besøgte jeg ganske vist de fleste by-
er og fik en fornemmelse af forhol-
dene og problemerne, men jeg følte,
at det ikke var tilstrækkeligt. For en
mand, der skal beskæftige sig med de
grønlandske spørgsmål, rejser der sig
så mange forskelligartede opgaver,
som må løses hver for sig og som led
i en helhed, at man føler sig ganske
overvældet.
Jeg har derfor anset det for nød-
vendigt hurtigst muligt igen at tage
hertil for at se, hvordan livet leves
her om vinteren og for at få lejlighed
til at tale med så mange mennesker
som muligt og høre deres syn på sa-
gerne.
Jeg er ikke kommet for at træffe
afgørelser eller for at foretage ind-
gribende ændringer på stedet. Min
rejse er af rent orienterende karak-
ter, og den vil forhåbentlig kunne bi-
drage til, at jeg vil stå bedre rustet
i mit fremtidige arbejde i ministeriet
og i folketinget.
Jeg skal ærligt indrømme, at det
hverv, som jeg nu har påtaget mig,
er det sværeste jeg har haft i de snart
15 år, jeg har været minister, men til
gengæld er opgaven usædvanlig in-
teressant og fængslende.
Jeg har allerede haft een meget
neritdlo, sulissartut atorfigdlitdlo av-
dlat nangminerssordlutigdlo inutig-
ssarsiortut inuvdluarKuvåka. nalungi-
lara tamarmik Kavsinik ajornartor-
siornartunik atugaicardlutik sulia-
mingnik ingerdlatsiniartartut, påsi-
ssarale unauvoK kalåtdlit soiaitigi-
ssait ajunginerpåmik sulissutiginiar-
neKartut. taimailivdlunga kikut ta-
maisa ukiortåmik nuånersumik kig-
såupåka.
stor glæde, nemlig da de bevilgende
myndigheder tiltrådte min anmod-
ning om at stille de mange penge til
rådighed, som er nødvendige for at
skabe en tilfredsstillende radiofoni.
Den dag Grønlands radio kan høres
af alle i Grønland, vil man være
kommet et godt skridt videre.
Det har været en oplevelse for min
sekretær, min kone og mig at berejse
udstederne i Godthåb distrikt, og det
har været en stor glæde for os at op-
leve julen her i Grønland. Rejsen til
udstederne har også lært os meget
om de barske forhold, hvorunder
den grønlandske befolkning lever og
arbejder ikke mindst om vinteren.
Vi fortsætter nu vores rejse med
„Disko“ til Frederiksliåb, Julianehåb
Grønnedal og forhåbentlig Nanorta-
lik, og vi vil — såvidt tiden og båd-
mulighederne tillader det — søge at
aflægge besøg ved så mange boplad-
ser og udsteder, som vi kan overkom-
me.
Jeg skal ikke her komme nærmere
ind på de mange forskellige spørgs-
mål, jeg har orienteret mig om på
min rejse og har drøftet med folke-
valgte repræsentanter og embeds-
mænd, men blot nævne een ting: Jeg
har både nu og i sommer aflagt be-
søg i mange grønlandske hjem både
i byer og ved mindre pladser. Det
står mig klart, at der må skabes en
bedre baggrund for familiernes dag-
lige liv ved en forbedring af bolig-
forholdene. Den gennem boligstøtte-
ordningen påbegyndte udskiftning
af de mange små, overfyldte og usun-
de huse med større velbyggede boli-
ger må fortsætte. Familien og fami-
lielivet er det bærende fundament,
hvorpå hele samfundet skal hvile, og
jeg finder det derfor af største vig-
tighed, at alle får mulighed for at
opbygge et hjem, som kan være en
god ramme om familien og dens dag-
lige liv.
Men det kan jo desværre ikke alt-
sammen komme på een gang. Der må
vises tålmodighed og resignation. —
Opbygningen i Grønland finder sted
på næsten alle samfundslivets områ-
der. Den må tage sin tid og finde
sted i den takt og med den hastighed
som økonomiske, tekniske og men-
neskelige muligheder tillader. Jeg
tror enhver i Grønland ved det og
forstår det.
Jeg ønsker da alle i Grønland et
rigtigt glædeligt nytår i håbet om,
at 1956 må blive et fremskridtsår
og at arbejdet med opbygningen kan
foregå i det gode samarbejdes ånd.
En særlig hilsen vil jeg sende til de
folkevalgte repræsentanter, medlem-
merne af landsråd og kommunalbe-
styrelser, hvis arbejde har så stor be-
tydning for landet. Endvidere sender
jeg en hilsen til mine medarbejdere
i Grønland, tjenestemænd og bestil-
lingsmænd, arbejdere, funktionærer,
og de frie erhververe. Jeg er klar
over, at alle ofte må udføre deres ger-
ning under vanskelige forhold, men
det er mit indtryk, at man anstren-
ger sig for at tjene den grønlandske
befolknings interesser på bedste må-
de. Og dermed ønsker jeg alle et
Glædeligt Nytår.
j&tdlip inuanut agdlagkat CO.OOO-it ukiumåna Københavnime turistforcnlngip tjguvai, mérsanit silarssparmit tamarmit agdlagau-
ssut tunlssutisiagssamingnik imåitunik imkitunigdlo Kinuvdlutik. ftmako ilamernge.
60.000 breve til julemanden modtag turistforeningen i København i år fra børn i alverdens lande.
Minister Kjærbøls nytårstale
4