Atuagagdliutit - 12.01.1956, Síða 7

kal.-nundt kigdleKarfiup avatåne piniarKu-
ssinglnigssamut maligtarissagsiorsmauva ?
fra England, Holland og Belgien. —
løvrigt drejer disse 3 landes udstræk-
ning af søterritoriet sig kun om bug-
ter, medens hvalrosynglepladserne
i vestisen ligger langt ude i det åbne
hav.
Afsnit IV om U.S.A.s proklamation
om ensidigt at udstede fredningsreg-
ler i åbent hav udenfor dets kyster
skal et lille land være varsom med
at påberåbe sig for stærkt, fordi Stor-
britannien o. a. som nævnt viser
stærk modvilje mod proklamationer
om fredningsbestemmelser udenfor
landes territorialfarvande. Storbri-
tannien synes i områder, hvor det
har interesse, kun at ville gå med til
egentlige internationale aftaler. Det
samme standpunkt indtager Japan
overfor udvidelser, Sydkorea nylig
har proklameret.
Afsnit V kan derimod tjene til ret-
tesnor. Grønland ligger afsides, og de
eneste lande, der driver sæl- og hval-
rosfangst, er Norge, Canada og tildels
Frankrig. Norge har nu fuldstændig
forbudt sine borgere at fange hvalros
noget sted i verden. Canada har i
hovedsagen begrænset hvalrosfang-
sten til eskimoer, medens tilladelse
til andre, f. eks. til enligtboende pels-
jægere, er meget vanskelig at opnå
og drejer sig tilmed kun om et en-
kelt eller få dyr årligt. Franske
fangstmænd driver kun sælfangst
ved Newfoundland, men er ikke in-
teresseret i hvalrosfangst.
Grønland kan da vente, at de reg-
ler, det giver, for regulering af hval-
rosfangst på ynglepladserne i Davis-
strædet, helt vil komme grønlandske
hvalrosfangere tilgode, da hverken
nordmænd, canadiere eller fransk-
mænd driver fangst på dette felt.
Den hvalrosbestand, der yngler i
vestisen, er den samme, som hører
hjemme i Thule, idet bestanden, efter
at yngletiden i vestisen er tilende i
juni, drager op langs Vestgrønlands
kyst til Thules distrikt, derfra føl-
ger den senere ned langs Ellesmere-
lands og Baffinlands kyst, til den fil
følgende forår atter indfinder sig
for at yngle i vestisen. Hele hvalros-
bestanden anslås til kun at være ca.
6.000—7.000 dyr, man må derfor reg-
ne med, at bestanden vil aftage, hvis
der fanges mere end 700—800 dyr om
året. Der fanges af vestgrønlændere
ca. 400 årligt og af thulefolket ca. 200
årligt, men flere og flere grønlænde-
re får motorbåde, og flere dyr vil
derfor blive fanget i de år, der kom-
mer, og da kan fangsten blive større
end bestanden tåler.
I 1953 er det derfor i landsrådet
behandlet et forslag, som går ud på,
al kun de fastboende i Grønland må
drive hvalrosfangst i vestisen, at dis-
se må drive fangst på voksne han-
hvalrosser årligt lige til 1. juni, men
al hunhvalrosser og unger skal være
fredet allerede fra 1. april hvert år.
Udstedes sådanne regler, er der
godt håb om, at Norge stadigvæk vil
forbyde alle nordmænd at drive
hvalrosfangst; den norske bestem-
melse er jo nemlig kun midlertidig
sikkert fordi Norge afventer og ser,
om Grønland selv vil gå ind for en
formålstjenlig regulering.
Nærmere om dette interessante em-
ne kan findes i en artikel i „The
American Journal of international
Law“ i 194C af Edvin Borchard „Er-
hvervskilder fra den kontinentale
Sokkel" og i samme tidsskrift 1948
af Joseph Walter Bingham, „Den
kontinentale sokkel og søterritoriet"
samt i „Proceedings of the Royal So-
ciety of Canada" af D. C. Mac Greger.
Ph. Rosendahl.
Kalåtdlit-nunåne kigdleKarfiup a-
vatånisaoK auvfangniarnermut ma-
ligtarissagssaliorneiv ajornåsånginer-
sok, tåssa malig'tarissagssanik agdlåt
inuiaKatigingnit takornartanit male-
ruagagssanik, Kangale landsrådine
OKatdlisigineKarérsimavoK. Atuagag-
dliutinik andgssuissut kontorchef
Ph. Rosendahl iunuvigisimavåt aper-
lcutip tamatuma nålagauvfit akornå-
ne inoKatigingnermut tungassortå på-
siuminarsardlugo agdlautigerKuvdlu-
go:
I.
imdinarssuaK tamanut angmava?
atuagkane nålagauvfit akornåne
inatsisitigut inoKatigingnermilc ima-
Kartune atuarneKarsinauvoK nåla-
gauvfit tamarmik ukiune akugdlerne
imat nunamingnik kaujatdlaissut ilu-
arissåinarmingnik nangmingneic pi-
gissamigsut issigissarsimagait. taima
Danmarkip Østersøen Norgevdlo
Nordhavip ilå Islandip Norgevdlo
akornånitoK pigissamigsut iliorsima-
vait. 1700-tdle autdlartineråne ma-
ligtarissaulerpoK imåinarssuaK tama-
nut angmassoK, tåssame nålagauvfiup
sugaluartuvdlunit imåinarssuaK kig-
dleKarfingme avatånxtoK Kutdlersauv-
figiniåsångingmago. taimåitumik nå-
lagauvfit tåukunanilo inugtaussut ta-
marmik imåinarssuaK aulisarfigalu-
gulo avdlatut iliorfigisinauvåt.
sule nalivtine tamåna maligtari-
ssauvoK, taimåikaluartordle Kangå-
nitdle nunane avingarusimanerussu-
ne maligtarissagssanik uvånga av-
dlaussunik maligtarissaKartoKarsima-
vok, ukiunilo kingugdliunerussune
maligtarissaK tåuna uniorKutineKar-
tarsima'voK. manalo aorfit, åtåt nat-
serssuitdlo imåinarssuarme piniarne-
Kartarnerisa årKigssorneKarnigssåt
nålagauvfingnit soKutigingnigtunit
oKatdlisigineKartitdlugo maligtari-
ssaussumit avdlångortitsinerit unior-
Kutitsineritdlo Kiviatsiåsavdlugit so-
KutiginarsinåusaoK.
II.
nunat ildine oKauligineKarlarpox
imap naricata åmassue siiierissame
kigdlcKarfiussoii avdmul akirnordlugo
nålagauvfiup pigiØal-
taimåikångat inuiaKatigit takornar-
tat aulisartutdlunit nålaganvfinP i-
nugtarissaisa inutigssarsiut tåuna i-
nutigssarsiutigisinåungilåt. nalagauv-
fit OKatdlisigineKartut ukiorpagssuit
ingerdlaneråne iluanårutigssaK tåuna
nanginingneK isertitarsimavåt nåla-
gauvfit avdlat tungånit sunguamig-
diunit akerdlilersorneKaratik.
åssersutigalugit taineKarsinåuput:
tuluit nunåta fmap nai’Ka Bahrein-
ip ericåne taimatutdlo Ceylonip In-
diavdlo akornåne sapangarsiorfiu-
ssok nålagauvfingmit pigineiiarnerar-
simagå, nauk ikånerssuit sinerissa-
mit 6—21 sømil tikitdlugit angner-
tutigigaluartut. taimatutdlo imap nar-
itanut nålagauvfiup pigissånut tunga-
ssunik inatsisiliorsinaunerarsimavoK.
inatsisit 1811-me atulersut inuiaKati-
gingnit takornartanisaoK maleruarne-
icartugssåuput.
Vestaustraliap sapangarsiorneK 3
milinik kigdleKarfiussoK avåmut aki-
mordlugo inatsisiliorfigisimavå,
nauk inatsisit tuluit nunåta inugta-
rissainuinaK tungatineKarsimaguna-
raluartut.
inatsisip tåussuma åssinga 1888-ime
Queenslandip Torrestrædime sapa-
ngarsiorneranut tungatincicardlune
atulersineKarsimavoK.
Tunisime nunap nålagåta Tunisip
sineriåne 3 milinik kigdleKarfiup
avatåne ikånerssuit svampit kiser-
måuniarsimavai perKutigalugo ukior-
pagssuarne akornuserneKarane tai-
matut iluanårutiginiartarsimanere.
taimatutaoiv Mexico Columbialo si-
nerissamik avatåne sapangarsiorneK
pivdlugo inatsisiliorsimåput.
III.
nunat ilaisa imap ikerane umassut
sinerissap kangerdluildlunit kigdlc.-
Karfiat avåmut akimordlugo Kutdler-
sauvfiginiartarsimavait.
taimåikångat nunap nangmineK au-
lisartuinaisa inutigssarsiutit tåukua
inutigssarsiutigisinauvait, takornar-
tatdle tåssane aulisarsinaunatik.
åssersutigalugit taineKarsinåuput:
tuluit nunåt, nauk nuna tåuna må-
na tikitdlugo nunanut 3 milinik kig-
dleKarfingmik maligtarissalingnut
sujulerssuissusimagaluardlune, imat
tuluit nunåta erKånitut pivdlugit av-
dlaussunik ardlaligssuarnik maligta-
rissaKartitsissoic: pingårtumik takor-
nartat tuluit nunåta KeKertaisa ka-
ngerdluine siligtune kigdleKarfiup
avatåne aulisarsinaujungnaersitdlu-
git.
Norge taimatungajak maligtarissag-
ssaaarpoK kangerdluitdlo 44 sømil ti-
kitdlugit siligtigissut matussardlugit.
Islandip 1948-me taimatungajak
maligtarissagssaiiarnine nalunaeruti-
gisimavå, 1950-ime 1952-imilo ka-
ngerdluit CO sømil tikitdlugit siligti-
gissut inatusimavdlugit.
Mexicop Argentinap, Chilip Peruv-
dio sinerissamingnit avaseKissumut
Kutdlersaunertik (tåssa takornartat
aulisartuinik aulisarivussinatik) nalu-
naerutigisimavåt, Chilivme agdlåt si-
nerissamit avåmut 200 sømil anguv-
dlugit. Peru taimailiorsimavortaoK
pei-KutigalugugoK tamåna pissariaKar-
mat naggorigsautigssat tingmissat
guanonik taigutigdlit KeKcrtanut si-
nerissap avatånitunut Kimagtagait pi-
gituinarumavdlugit, tåssame aulisag-
kat tingmissat tåukua inussutigssait
naggorigsautigssap pilersineKarnera-
nut pissariaKartungmata naggorigsau-
tigssardlo aningaussatigut nunamut
pingåruteKaKalune. amerdlaneritdle
isumaKarput Sydamerikame nåla-
gauvfit tåukua taimailiornermikut
ingassagpatdlårsimassut.
IV.
nunat ilait kigdleKarfiup avatåne
inalsisiliorsinauvdlutigdlo nålagker-
suisinaunerarput.
nunat tåukua taimatut inatsisilior-
dlutik umassut piniarneKapilungner-
mikut nungusarneKarnerat igdlersor-
niåinarpåt, aulisartutdle nunap nang-
mineK inugtarissai åmalume takor-
nartat tåssane aulisarsinåuput inat-
sisit igdlersuissugssat maleruarne-
Kåinarpata.
åssersutigssatut pingårnerussutut
taineKarsinauvoK:
USA 1945-me nalunaeruteKarsima-
vok nunanik avdlanik isumaKatiging-
nerKåranc aulisagkat nungusarnavér-
sårneKarnigssånut nåkutigingning-
nigssaK pivdlugo maligtarissagssa-
liorsinauvdlune, tåssa 3 milinik kig-
dleKarfik avåmut Kångerdliigo auli-
sarnermut maligtarissagssiorfiussu-
nik ingmikorliterivdlune. imåingilaK
inuit sinerxssame najugaxartut auli-
sarneK kisermåussagssarisagåt, takor-
nartåme åma tåssane aulisarsiixåuput.
aulisarnermut maligtai-issagssiox-fiu-
ssutut KanoK avasigtigissumut ingmi-
Norge Canadalo ^ikorssuit Vesterisen, Danmarksstrædet Newfoundlandiniilo ingerdlaor-
Xine piniarnermut n laligt aris sags sa li or s iniapui. taissaK sujugdleK natserssuit Kalåtdlit-
nnnanut tikitartut erniorfigissarpåt, kingugdlerdlo Kalåtdlit-nunåta atarssuaisa.
Norge og Canada har givet fredningsregler i drivisomrfiderne: Vesterisen, Danmarks-
strædet samt om Newfoundland. Førstnævnte felt er ynglefelt for Grønlands klapmyds,
sidstnævnte felt for Grønlands sortsider.
7