Atuagagdliutit - 12.01.1956, Blaðsíða 8

kortiterisinaunigssaK kigdlilerneKar-
simångilaK, aulisagkatdle inunerata
kisime tamåna aulajangigagssarå.
USA-p nalunaerutåne nutåjuvoK
nålagauvfingnik avdlanik isumaKali-
gingnernårane maligtarissagssiorsf-
naunine nalunaerutigingmago, måssa
sujornatigut nålagauvfit soKutigissa-
Kartut tamarmik aulajangersaeKati-
gingnigssåt pissariaKartineKartartoK.
isumaKatiglssutinik taimåitunik aula-
jangersagaKarpoK, pingårturaigdlo i-
kånerssuit avasigsumltut pivdlugit
pilersineKartarsimåput aulisautit nu-
tåjussut atordlugit aulisarnikut auli-
sagkat angalaortut nunguneKarnigssåt
ilimanarsigångat.
nalunaerune tamåna nåpertordlu-
go USA nålagauvfingnik avdlanik isu-
maKateKarKåtdlånguarane Mexicop
kangerdliumarnane svampit ming-
nerpåmik KanoK angitiginigssåt piv-
dlugo inatsisiliorsimavoK, taimatut-
dlo umiarssuit uterivit Alaskap kug-
ssuisa eKalugdlit avatåne uningavdlu-
tik sulcrKussåunginerat nalunaeru-
mik tåssånga perKuteKarsinauvoK.
V.
nunat ilaisa nunanilc avdlanik isu-
maKatigissuteKaratik nangmingneit
piniarlumingnut imåinarssuarme pi-
niai-Kussinginermut inaligtarissag-
ssiat malingniarKussarsimavait.
maligtarissagssiat tåukua nunat er-
KartorneKartut inuinåinut perKussu-
tåuput. nunat avdlat piniartuisa ma-
ligtariaKångilait. taimåikaluartordle
maligtarissagssiat pingåruteKartoru-
jugssuput, tamatumungalo pernutau-
vok piniarfit ungasingnerssuat Små-
lo umiarssuit piniutaussut ingmikut
nalereutumik pisatsersugaussariaKar-
ncrat piniartutdlo periautsinik ing-
mikortunik ilikagaKarsimassariaKar-
nerat. taimåitumik nunane avdlamiut
tåssane inutigssarsiorneK ajorput.
åssersutigalugit taineKarsinåuput:
Norgep norgemiut piniartuinut Tu-
nup avatåne puissiniarneK martsip
23-at sujorKutdlugo autdlarterKungi-
lå, piniarnerdlo kingusingnerpåmik
majip 15-åne unigtineKåsaoK.
Norgep norgemiut piniartue Dan-
marksstrædime junip 1-ånit julip 10-
anuinaK natserssuarniarsinautipai.
Norgep norgemiut piniartue ukiu-
mut ardlaleriardlutik puissiniaricu-
ngilai.
Norgep norgemiut piniartue New-
foundlandip erKåne puissiniardlutik
autdlarterKungilai martsip 11-at su-
jorKutdlugo.
Canadap canadamiut piniartue
Newfoundlandip erKåne puissiniar-
dlutik autdlarterKungilai martsip 13-
at sujorKutdlugo.
Norgep 1951-imit norgemio kina-
lunit nunarssuarme sumlkaluartoK
auvfangniarKungilå.
Canadap 1947-me perKiissutigisi-
mavå kinalunit eskimujungitsoK au-
vermik toKutsisångitsoK. agdlåtdlu-
me eskimut nangmingneK Kingmimig-
dlo nerissagssåinåinik toKutsisinau-
titåuput.
VI.
aulajangersagkat erKartorneKartut
ilait sut Kaldtdlit-nunåta Sisimiut
Diskobugtivdlo kigdleKarfiata avatå-
ne aorfit erniorfine auvfangniarner-
mul maligtarissagssiorsinaunigssånut
ilitsersiitausinaugpat.
ikånerssuit sapangarsiorfit, svam-
pigdlit avdlanigdlo imap narKamiu-
nik umassugdlit ingmikortume Il-me
erKartorneKartut maligtarissagssa-
liagssanut Kalåtdlit-nunanut soKuti-
ginartunut ilitsersutausinåungitdlat
umassunut imap narKamiuinarnut tii-
ngatineKaramik, Smalume maligtari-
ssagssat ilerKutoreanik akerdliler-
sorneKångisåinarsimassunik tungave-
Karamik.
taimatutaoK tuluit nunåta, Norgep
Islandivdlo imane imarssuåinartut
issigineKaraluartune nunat avdlat au-
lisartuinik aulisarKussinginerånit
ingmikortume Il-me erKartorneKartu-
mit ilitsersutigssarsineK ajornaKaoK.
tuluit nunåt taimailiorsinausoraoK
Kangarssuardle taimailiortarsimaga-
me. Norgep taimailiorneranut Små-
taoK sinerissap kangerdlugpagssua-
Karnera KeKertarpagssuaKarneralo
perKutåuput. Islandip 1952-ime ka-
ngerdlugssuarnik matussaKarnera
ilereutorKanik perKuteKångilaK tuluit
nunånit Hollandimit Belgiamitdlo
akerdlilersorneKarsimavdlune. kisalo
nunat tåukua kangerdluinarne kig-
dleKarfigtik avåmut isorartusisisima-
våt, uvfale aorfit erniorfé imåinar-
ssuarme sikorssuarnitut.
USA-tut sineriaup avatåne imåinar-
ssuarme piniarKussinginermut nåla-
gauvfingnik avdlanik isumaKateKar-
Kårane maligtarissagssaliorsinauner-
mik nalunaeruteKarneK nunat miki-
nerussut nipituvatdlårtumik OKatdli-
siginavérsårtariaKarpåt tuluit nunåta
nunatdlo avdlat kigdleKarfiup avatå-
ne piniarKussinginermut maligtari-
ssagssaliornigssamut nalunaerutau-
ssartut akerdliuvfigivdluinarmatigik.
imane soKutigissaKarfingmine tuluit
nunåta nålagauvfit akornåne isuma-
Katiglssutivinait akueriumagunarpai.
taimatutaoK Japanip Sydkoreap Ka-
nigtukut kigdleKarfingmik ungavai-
nerminik nalunaerutå isumaKarfigå.
ingmikortutdle tatdlimåt ilitsersu-
tausinauvoK. Kalåtdlit-nunåt avinga-
rusimavoK, nunatdlo puissiniartar-
dlutigdlo auvfangniartartut tåssa ki-
simik Norge Canadalo, ilånilo ama
Frankrig. Norgep mana inugtarissa-
ne nunarssuarme sumikaluartut auv-
fangniarKujungnaerpai. Canadap
eskimuinait auvfangniarsinautipai
avdlanutdle, sordlo autdlainianut ki-
simltunut, agsut ajornakusortitdlugo,
akueritdlatuarångamigitdlo auveK
atauseK ardlaKångitsunguitdlunit pi-
ssarerKussardlugit. franskit piniartui-
sa puissiniarnerinaic Newfoundland-
ip ereåne ingerdlåpåt auvfangniar-
nerdle soKutiginago.
taimåitumik Kalåtdlit-nunåt Davis-
strædime aorfit erniorfine auvfang-
niartarnermut maligtarissagssaliari-
niagai kalåtdlinut auvfangniartartu-
nuinaK iluaKutaussugssåuput norge-
miut, canadamiut franskitdlo tåssane
auvfangniartångingmata.
aorfit kitåta sikuine erniortartut
tåssåuput aorfit Tliulip erKåne uni-
ngassartut. kitåtame sikuane ernior-
nertik JUNIME INERNIARDLUGO
kitåta sineriå sinerdlugo Thulip ex--
Kånut ingerdlaortarput. tåssånga ki-
ngorna Ellesmerelandip Akilernuv-
dlo sineriait sinerdlugit kujåmukår-
tarput upei'naleridgpat kitåta sikua-
nut erniartorKingnigssartik tikitdlu-
go. aorfit tamarmik katitdlutik
6000—7000 migssiliuinåsagunarpait.
taimåitumik ilimanarpoK aorfit iki-
liartuinåsassut ukiumut 700—800 Kå-
ngerdlugit pissarineKartåsagpata. ki-
tåmiut ukiumut 400 migss. thulimiut-
dlo ukiumut 200 migss. pissarissai--
pait. kalåtdlitdle pujortuléragdlit
amerdliartuinarput ukiunilo aggersu-
ne aorfit pissarineKartut amerdliar-
tusåput, taimailivdlunilo aorfit pissa-
rineKartut nalerKiutdlugit amerdla-
vatdlålersinåuput.
taimåitumik 1953-ime sujunersu-
siaK landsrådip oKatdlisigisimavå, tå-
ssanilo sujunersutigineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne aulajangersumik najuga-
Kartuinait kitåta sikuane auvfangniai--
sinaussut, tiggaitdlo junip 1-at tikit-
dlugo piniarsinaugait, arnavissatdle
nukagdluitdlo ukiut tamaisa aprilip
1-ånit piniarKussåusångitsut.
taimåitumik aulajangersagaKåsag-
pat neriutausinauvoK Norgep norge-
miunik tamanik auvfangniarKussi-
nginine atatlnåsagå. Norgevme aula-
jangersagå atortinaratdlagauvoK ku-
larnångitsumik Norgep takuniara-
miuk Kalåtdlit-nunåt nangmineK ilua-
Kutaussugssanik maligtarissagssalio-
rumåsanersoK.
Ph. Rosendald.
En voldsom snestorm i Jakobs-
liavn har bevirket flere dramatiske
situationer, der dog alle havde lykke-
lig udgang. Handelens fartøj „Ang-
magssak“ blev undervejs til Rode-
bay overrasket af stormen og snefo-
get, og skibet gik på grund. Tre pas-
sagerer nåede ind til land og spad-
serede tilbage til Jakobshavn. Det be-
tragtes som en stor bedrift, da man
i Jakobshavn kunne fare vild under
forsøg på at nå frem fra et hus til et
andet. „Angmagssak“s øvrige om-
bordværende, deriblandt to kvinder
og et barn på 1 år, kom senere i
land og gennemførte ligeledes den
flere kilometer lange travetur gen-
nem mandshøje driver til Jakobs-
havn. Mange slæder med fiskere var
undervejs hjem fra isfjorden fai’et
vild, og flere undgik kun med nød
og næppe at køre ud over de stejle
klipper på den modsatte side af hav-
nen. En 16-årig fisker forlod de ud-
mattede hunde og tog den største hel-
lefisk under armen. Han nåede frem
til byen sent om aftenen, medbrin-
gende sin fisk. Medvirkende til det
heldige udfald var det relativt milde
vejr, cirka minus 12 grader.
*
sulivfigssuit spritiliorfit Strand-
boulevardime Københavnimxtume ig-
dlorssuautåt orssugiagsioKatigingnut
„Øresund“imut tunineKarsimavoK.
orssugiagsioKatigit taimailivdlutik ig-
dlorssuautimikut angnertuseriarfig-
ssaKalerput. 1,3 miil. kr.-nik akiler-
påt.
Loppahavet Lofotenip avangnånltoK. tortardlugo HlgdlllersugaK tåssauvoK Englandip
piniarfigislnauvdlugo kigdligiumassaraluata kigdlinga. siligtumik tithgaK tåssa Norgep
1952-ime internationale domstolime Haagimitume akuerineKardlune inuiaKatiglngnit av-
dlanit piniarfigineKarKUjungnaerdlune nangmineK piniarflgssamisut kigdligiligå. kanger-
dlUp avåmut kigdlinga Grundlinien (nåp avasingnerpåp isuanit KeKertat avasingnerpåt
isuinut naligingmik titarnera) 14 sømilinik takissuseKarpoK, nunanile avdlane 10 sø-
milinait nautsorssåtigineKartarput.
Loppahavet på Nordsiden af Lofoten. Den punkterede linie angiver den grænse, England
hævdede. Den tykke linie angiver den grænse, Norge fik anerkendt ved den internationale
domstol i Haag 1952. Grundlinien over bugten strækker sig over 44 sømil, medens det
normale er 10 sømil.
Sværholthavet Nordkapip Nordkynivdlo akornånitoK. Grundliniå 39 sømilinik takissu-
seaarpoK, KeKertarpagssuit Norgemut atassut nunanut avdlanut nalerKiutdlugit ingmiku-
ssusé plssutigalugit taimatut kigdlilemeKarsimagame.
Sværholthavet mellem Nordkap og Nordkyn. Grundlinien, der her er 39 sømil, blev
ligeledes godkendt på grund af de særlige forhold Norges skærgård frembyder.
8