Atuagagdliutit - 12.01.1956, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
cikissugss. årKigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. årKigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
N tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Nurssaa:
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Ilolsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobsliavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
okauserissat agdlauserissatdlo
____Sagt og skrevet =
avise „Dagens Nyheder" agdlause-
rissame pingårnerssåtut „nunavta
avangnardlerså" sarKumiupå Kalåt-
dlit-nunane apei’Kutit åssiglngitsut
ei-Kartordlugit. ilåtigut ima agdlag-
poK: — nuånårutigårput kalåtdlit iki-
ngeKissut danskinik umigingningne-
Karnerardlugo oKauserissat akerdli-
lersimangmatigik, kalåtdlitdlo ikig-
tuinånguit kisimik isumat ingming-
ninaK pigissatik tungavigalugit taper-
sisimavdlutik. danskinik umigssuine-
Karneranik isumaKataussut Kavdlu-
nånik atausiåkånik misigissaKautigi-
simassatiktungavigait, kisiånile Ka-
låtdlit-nunåta Danmarkivdlo akornå-
ne åndgssussineK akerdlerinago, tai-
matutdlo Danmark danskitdlo nåla-
gauvfigtut inuiagtutdlo umiginagit.
ineriartorneK erKartorsimariardlu-
go agdlauserissaK ima naggaserneKar-
Pok: — isumaKavigpugutdle pissut-
sinut avdlanut norialernerme ajor-
nartorsiutit angnertugissagssåungit-
sut, agdliartungitsut pilertortumigdle
anigorneKalertorumårtut. danskit pi-
ssortaisa tungånit tamåna ilungersor-
tumik sulissutigineKartariaKarpoK,
uvagutdlo månilugut kalålerpagssuit
takussarsimassavut pissuserissamig-
tut Kungujulassut inugsiarnersutdlo,
suliniartutdlo nunap ingmikortortai-
sa tåukua mardluk akornåne ilisare-
KatigingneK ikingutingningnerdlo
angnertusarniardlugit. minister Kjær-
bølivtaoK mana jutdlikune Kalåtdlit-
nunåninera takussutigssauvoK uvagut
månitugut påsiumagavtigik iluarsi-
niarumavdlugitdlo ajornartorsiutit
ingmikut itut danskit nålagauvfiata
avangnardlersåne.
Dagbladet „Dagens Nyheder" brag-
te forleden en ledende artikel, „I vor
nordligste landsdel", der handler om
forskellige problemer i Grønland. —
Det hedder bl. a. i artiklen: — Det
glæder os at se, at mange grønlænde-
re har taget til orde mod udtalelsen
om danskerhad mellem grønlænder-
ne, mens kun få grønlændere ud fra
individuelle følelser slutter sig til
den. Og de, der erklærer sig indfor-
stået med danskerhadet gør det ud-
fra deres uvilje mod danske personer
de kom i berøring med, men ikke ud
fra uvilje mod det principielle i den
ordning, der er skabt mellem Dan-
mark og Grønland, end sige ud fra
uvilje mod Danmark og danskerne
som nation og folk.
Efter en omtale af udviklingen slut-
ter artiklen: — Det er imidlertid vor
overbevisning, at overgangsvanskelig-
hederne er af relativt beskedent om-
fang, at (le ikke er voksende, men
hurtigt vil være i aftagende. Fra
danske autoriteters side må man ar-
bejde energisk i den retning, ligesom
vi hernede har set mange grønlæn-
dere med det smil og den venlighed,
der er så karakteristisk for dem, vir-
ke for et voksende kendskab de to
landsdele imellem og for voksende
venskab. Også i minister Kjærbøls
rejse til Grønland i denne jul ligger
der et udtryk for, at vi hernede både
vil forstå og søge at rette, hvad der
kan være af særlige vanskeligheder
i den nordligste del af det danske
rige.
kaptajn Ejnar Mikkelsen 23. decem-
ber 75-inik ukioKalersoK „Kristeligt
Dagblad“imit aperssorneKardlune
oKarpoK uvdlume piumassarineKar-
tut nangmineK pilerKårnerminit av-
dlaoKissut. taimanikut piuinassarine-
Kartut — inungmut nangminermut
piumassat angnikitsuneK ajortut er-
Kainagit -— angisungitdlat.^ aKugtutut
nautsorssuineii ilisimatsialåginaråine
taimane nåmagpoK, uvdlumile iliniar-
dluarsimassut piumaneKarput. tamå-
na imaKa nuånersoKarsinaugaluarner-
sok uvanga nuånersua nangmineK
navssårineK sapisasoråra. nalivtine
inusugtut uvagut inusugkatdlarnivti-
tut itunik såriagagssaKångitdJat, tai-
mane Kalåtdlit-nunånik soKutiging.
neK eKériartulermat. Ejnar Mikkelsen
ama ima OKarpoK: — kalåtdlit pakat-
sisitsisagpata tamåna amerdlanertigut
danskit pissussutigissarpåt. inuiait
åssiglngitsut mardlunerat åssiglngit-
sunigdlo pissuseKarnerat puiornavér-
sårtariaKa'rpoK, åmalo Kimagsainig.
ssamut ikiunigssamutdlo piarérsima-
neKartariaicarpoK, aperivordlo dan-
skiussugut Kutdliuniarpatdlårtarsi-
månginersugut. Scoresbysund Ejllar
Mikkelsenip nangmineK Kitornami-
nik taivå. nunaKarfiuvoK ajungitsoK,
OKarpoK. Kalåtdlit-nunåt „igdloKar-
fitdlo oKajamauvfiussut" Piv<tlUgit
Mikkelsen isumaKarpoK nuna angi-
vatdlårsorinago inuitdle Kavsinik
„mikivatdlårtarsoralugit".
*
Kaptajn Ejnar Mikkelsen, der i
morgen fylder 75 år, siger i fC^nter-
view med „Kristeligt Dagt”ac‘ > at
chancerne i dag ikke er sådan, som
da han begyndte. Da var kravene —.
udover dem, der stilledes ti' person-
ligheden —- ret små. Hvis man kend-
te lidt til navigation, var det tilstræk-
keligt. I dag kaldes der på speciali-
sten. Måske kan arbejdet med detal-
jen give lige så megen glmde, men
jeg vil ikke kunne finde den, siger
han. Jeg synes, det er synd for vor
tids ungdom, at den ikke har de sam-
me muligheder som vi havde, da in-
teressen for Grønland begyndte at
vågne. Og videre siger kaptajn Mik-
kelsen: -— Hvis grønlænderne skuf-
fer, er det ofte danskernes egen
skyld. Man må som udgangspunkt
erkende, at der er tale om to folk
med forskellig egenart, og så må man
iøvrigt være indstillet på at opmun-
tre og hjælpe. Har vi danske ikke
været for tilbøjelige til at sætte os
på den høje hest, spørger han. Sco-
resbysund kalder Ejnar Mikkelsen
sit eget barn. Det er et godt sted, si-
ger han. Om Grønland og „sladder-
byer" mener han, at det ikke er lan-
det, der er for stort, men menneske-
ne, der ofte er for små.
handelip direktøritåva Hans C.
Christiansen avisimut „Social-Demo-
kraten“imut OKarpoK Kalåtdlit-nunåt
manarpiaK soKutigiiiarsivdluarsima-
ssok kalåtdlit nanginingneK suliag-
ssanik ingerdlatsiniartulersimangma-
ta. kalåtdlit nionuitigssanik pigssar-
sissunigssåt kisime aperKutåungilaK,
direktøritåK OKarpoK, åmale ikior-
niartariaKarput kigsauteKarsinaussu-
ngortiniardlugit nioriuitigssiulersi-
niardlugitdlo aningaussarsivfiussu-
mik niorKutigssat pisiarineKautigisi-
naussåinik. niuvernerup ingerdlati-
nigsså kisime suliagssåungilaK, åma-
le Kalåtdlit-nunåta aningaussarsior-
nera ingerdlavdlualersiniardlugo ine-
rikiartorlitariaKarpoK. Hans C. Chri-
stiansenip A, W. Nielsenip sulisima-
nera Kamångavik atarKivdlugo OKau-
seKautigåtaoK.
handelip iluane avdlamigtaoK ili-
manartoKalersimavoK, tåssa kontor-
chef Magnus Jensen vicedirektøri-
ngortiniagaulerinat. sulile taimåitu-
ngortinigsså aulajangivingneKångi-
laK.
Den nye direktør for Handelen,
Hans C. Christiansen, udtaler til dag-
bladet „Socialdemokraten", at Grøn-
lands problemstilling er interessant
netop nu, hvor grønlænderne selv
bærer det nye program frem. Spørgs-*
målet er ikke alene at skaffe grøn-
lænderne varer, men også at hjælpe
dem til at ønske sig ting og at op-
bygge en produktion, der giver ind-
tægter og dermed mulighed for køb
af disse ting. Det er ikke blot opga-
ven at drive handel, men også at ud-
vikle Grønlands økonomi til en blom-
strende forretning. Endvidere udta-
ler Hans C. Christiansen den dybeste
respekt for direktør A. W. Nielsens
arbejde.
Man venter iøvrigt endnu en ud-
nævnelse indenfor Grønlands Han-
del, idet man vil søge at få kontor-
chef Magnus Jensen normeret som
vicedirektør.
direktør A. W. Nielsen atuagagssia-
me „Grønland“ime agdlagaKarsima-
vok ukiune kingugdlerne latdlimane
angussat sulilo amigautigineicartut
nalunaerssorniardlugit. Kalåtdlit-nu-
nåne pilertortumik ingerdlaneK inuit
ikiorneKarnerata tungåtigut ajornar-
torsiumik pilersitsisimavortaoK. inuit
100-t patdligdlugit niuvernikut inger-
dlatsiniardlutik agdlagartamik ug-
pernarsåumik pisimåput. niuvertoK
nangminerssortoK handelip pissortai-
nut arragsårissutut ipoK, handelivdle
oKimaitsut tamaisa kisimitdlune
nangmagtariaKarpai. tamalånik nior-
KuteKardlune niuvernerup atugarissai
piårnerpåmik isumaliutigineKartaria-
Karput. angmassarnerup sutorniar-
tarfiuteKarneruvdlo tungaisigut inat-
sisit amigautigineicarput, taimatutdlo
inussutigssat pingårtut KanoK suliari-
neKartarnerat niorKutigineKartarne-
ratdlo pivdlugit malitagssat amigau-
tigineKarput. akigssautit pivdlugit
ingcrdlatsineK inussauseK nåpertor-
dlugo iluarsarniagauvoiv, tamatuma-
nile pissuserissaK atatikumavdlugo
nålagauvfik niorKutit akinut tapissa-
riaKartarpoK måna 20%-imik, imalu-
nit ukiumut 8 mili. kr.-nik. niorKutit
pisiaunerat 10 millioninlt 40 mili.
kr.-t sivnerdlugit angnertussuseKaler-
dlune KagfagsimavoK. sukavatdlåmik
ingerdlaneKarnerardlugo OKartoKarta-
raluartoK nangmineK sulivfigissat
iluåne angnerussumik pissoKarnigsså
kigsautiginartaraluarpoK. suliniarne-
rit iluagtitdluångitsut issornartor-
siorneKartåsagpata suliniarneK ta-
rnarme nukigdlårtincKåsaoK. —■ kalåt-
dlit igdluc nutåt, mérKanik påriving-
higtarfit, inérKat ungerdlarsimavfé
PerKigsarfilo sanaortorneKarput. atu-
urfigtigut pitsångoriarneKarsimavoK,
uåparsimavitdlc . kigsautiginartutut
sule pitsautigilersimångitdlat.
Direktør A. W. Nielsen har i en ar-
tikel i tidsskriftet „Grønland" søgt
at vurdere, hvad der er nået i de sid-
ste 5 år, og hvad der står tilbage,
den hurtige udvikling i Grønland
har også skabt et socialt problem.
Op mod 100 har løst næringsbrev til
privat handel. Den private købmand
betyder et incitament for Handelens
ledere, men Handelen må alene bære
alle byrder. Det er nødvendigt, at
man snarest tager detailhandelens
vilkår op til overvejelse. Man mang-
ler en lukkelov, beværterlov og for-
skrifter for, under hvilke former,
vigtige levnedsmidler må fremstilles
og forhandles. Løn politiken er søgt
afpasset efter levefoden, men for at
holde lønniveauet må staten yde til-
skud til detailpriserne, for tiden 20
procent, eller 8 mili. kroner om året.
Detailomsætningen er steget fra en
halv snes til over 40 millioner kro-
ner, og varemområdet er udvidet
med over 2.000 nye artikler. Der ta-
les om, at alt går for hurtigt, men in-
denfor egne områder mener alle, at
der burde ske noget mere. Udarter
forholdene sig til, at initiativ, der
ikke lykkes helt, skal kritiseres, lam-
mes alt initiativ.
Der er bygget nye grønlandske bo-
liger, børnehaver, børnehjem og bør-
liesanatorier, og skoleforholdene er
blevet bedre, mens sygehusene end-
nu ikke er så gode, som det var øn-
skeligt.
*
folketingimut ilaussortaK Fr. Lynge
folketingip aningaussat pivdlugit
atautsimlnerane OKauseKarpoK ava-
nerssuarmiut tunumiutdlo pivdlugit
naligigsitsinigssamik, oKardlune Kal.-
nunåt nunaussoK atauseK. aningau-
ssat Kalåtdlit-nunånut erKarsåuneKar-
tut Kujåssutigai neriugdlunilo Dan-
markip Kalåtdlit-nunåt ikiortuinåsa-
gå nauk aningaussat milionilikutårtut
ukiune måkunane ikiutigineKartut
piumassarissariaKångikaluarai. Kalåt-
dlit-nunåta nålagkersugaunera misig-
ssordlugo sipårniutausinaussoKångi-
ncrsoK aperKutigå. nålagauvfiup ig-
dlutai atausiungitsut iluarsartariaKar-
nerarpai, pingårtumik niuvertoruse-
Karfingne. åssersutitut taivå Uperna-
viup pigissåne nunap oKalugfisa ku-
ssanarnerpåt ilåt ajungårame issigtu-
me atorneK ajornartoK. oKalugfit iki-
ngitsut misigssortariaivarput, atuar-
figtigutdlo pissutsit ardlaligpagssuar-
ne nukigdlångassornarput. uvdlume
iluarsainikut agdlisitsinikutdlo ani-
ngaussarpagssuit nutåliutigalugit ki-
ngorna akisunårutausinaussut sipår-
neKarsinaugaluarput. Frederik
Lyngep nautsorssutigiumavå mini-
ster Kjærbøl ikiukumåsassoK Kålåt-
dlit-nunåne najugkanik igdluliorneK
pitsaunerussungortiniardlugo akiki-
nerussungortiniardlugulo taorsigag-
ssarsissarnerdlo oKinerussungorti-
niardlugo. Kjærbøl Kalåtdlit-nunåni-
nermine nåmagingninångitsumik pi-
ssuseKarniartariaKarpoK nunalo piv-
dlugo nangminerissaminik påsissa-
KarniartariaKardlune. nunap inue su-
junersioKatigissariaKarput. aumar-
ssuarnik piainerup aningaussatigut
isumagincKarnigsså Frederik Lyngep
ilalcrpå Kalåtdlit-nunåt ingminut pi-
lersulersinaorKuvdlugo kalåtdlitdlo
sulissartue suliagssaKartikumavdlugit.
Danmarkimut atanermik misigissu-
seK umavoK, atordluarniartariaKar-
pordlo Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut
amtingorKUvdlugo. åssigingisitsineK
perneKåsaoK, tamånalo Thulemut Tu-
numutdlo tungavortaoK.
inuit ilåt „Jyllandsposten“imut ag-
dlagaKarpoK umassunik sernigssui-
niardlutik pcKatigit ardlåta kalåtdlit
Kingmé ikiusagai. agdlagkame ilåne
oKarpoK nerssutikulunguit taima a-
jortigissunuk pineKartut nuname
Danmarkinusut kultureKartigissume
ilaginarneKainarsinåungitsut. inup
tåussuma kalåtdlit Kingminut nalu-
ngissutituara Kimugtut miaggornerat
danskit radioatiguf autdlakåtineKar-
toK tusasimassane!
Afdelingsingeniør Bøgekjær, Mini-
steriet for Grønland, udtaler til „Jyl-
landsposten", at man beregner de
grønlandske kulforekomster til at
være af en størrelsesorden, der sæt-
ter 200.000 tons som det absolutte
maksimum. Han mener, at den nød-
vendige investering må være mindst
50 mili. kr. ved Atanikerdluk. Selv
om der er tale om store forekomster,
er de dog ikke så store, at man kan
gennemføre en stordrift, som man
kender i europæiske lande. 200.000
tons er kun fire procent af de kul,
Danmark bruger i øjeblikket. Noget
andet er, at man måske kan nå så
vidt, at det grønlandske behov kan
dækkes.
11