Atuagagdliutit - 12.01.1956, Síða 15

asimioKarfingmiut Ausiangne mæs-
lingersisitat ilåt atauseK imerigsor-
mio angut kisame mæslingilersima-
vok. inuit mæslingersissat Ausiang-
nitut 90-it migssiliorpait.
INGER
mere end 100 fir verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 10G sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdiuartoK.
Symaskiner til alle formfil
merssorfik tamanut atorsinaussos
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
nålungiarssuk silakulugsiorloK.
decembere ingerdlangåtsialersoK
Ilulissane nivtailardlune anorerssuar-
nera ardlaligtigut naviatårfiusima-
vok. niuvernerup pujortulérå „Ang-
magssak" Oicaitsunukardlune pito-
råuneKarpoK ikardligdlunilo. ilaussue
pingasut nunamut ikårdlutik pisung-
inik Ilulissanut uterput. taimailior-
nerat ’agsut sapitsuliornerutineKar-
poK, Ilulissåme igdloKarfiåne igdlu-
nut avdlanukarniåsagåine tåmarnar-
siinagaluarmat. „Angraagssak“p igssi-
massuisa sivnere, ilåtigut arnat mar-
dluk nalungiarssugdlo atautsimik u-
kiulik, kingusingnerussiikut nunamut
ikarput sujulimigsutdlo krn.-it ar-
dlagdlit apusinerssuartigut pisung-
mik Ilulissanukardlutik. Kimugsit iki-
ngitsut Ilulissat saniåne iluliarssuit
kangerdluånut aulisariarsimassut a-
ngerdlarniartitdlutik tåmararput, ar-
dlagdlitdlo pereavingmik umiatsiali-
viup akiatungåne sivinganerssuarti-
gut nåkångipalårput. aulisartup 16-
inik ukiugdlip Kingmine icasutaidssut
Kimagdlugit Kaleraligtame angnerssåt
tiguinardlugo pisungmik angerdlarsi-
mavoK unoKigålo aputdlune Kalerali-
tine nagsardlugo. ajunårtoivånginera-
nut silap issaisårnera perKutauvdlu-
arpoK, arKaneK-mardluk migssåinåne
issigsimagamc.

,t»digsUCCES
'f & jess^G
ris 9.^1:
V.tVER
amdøR

/ J ♦
wVy/Vw/vy '.y-' vW' vwy vyy vyy <*g> vy/ v.y> v«f / vy/ vyy '-T'' ^ v-y-'
Ruslandime utorKaunerpåk Makmud Fivazov 147-nik ukiulik. 157-inik kiguåKar-
poK. Kitornaisa angajugdlersåt arnaK 120-nik ukionarpoK angfimisutdlo umfirivig-
sClvdlune. Fivazov Aserbeidjanime igdloKarfinguarmiCivoK 2100 meteritut Kat-
sigsigissumitume. erngutarKerkiutine hestekatigå. inQsugkatdlarame savanik pår-
ssissfivoK.
Ruslands ældste hedder Makmud Fivazov og er 147 år gammel. Han har 157 ef-
terkommere; den ældste, en datter, er 120 fir og er også helt frisk. Fivazov lever
i en lille landsby i Aserbeidjan i en højde på 2100 meter. Hans sanser er gode;
her ses han til hest sammen med en sønne-sønne-søn. I sine yngre år var han
f årehyrde.
Ausiangne børnehjemitaK
Dansk Røde Korsip Ausiangne bør-
nehjemitåva nagdliiitorsiornikut ator-
KårtineKarsimavoK. pissortå nåparsi-
massunik pårssissoK frk Bengtzen
børnehjemitåK auldlartinerane inger-
dlåkumavdlugo akuerssisimassoK ti-
kitdluarKussivoK kingornagutdlo na-
korsaK Olsen oKalugdlune. nakorsap
atareinartorssuit kungikut Dansk Rø-
de Korsilo Kutsavigai angerdlarsi-
eKiasuitsoK ilerKorigsordlo.
Kangilinguane såkutunut nålagau-
nerssaussup tugdliata H. Westenholz-
ip minister Kjærbøl Nungmut ilagi-
gamiuk nunamitsiarnermine imertar-
fiussaK sølviussoK „Rink“ime kivfau-
ssumut Frederik Chemnitzimut nung-
miumut tuniupå, tåssa Kangilinguane
såkutujunermine eKiasuissutse kussa-
nartumigdlo pissuseKarnine pivdlu-
git nersornautisiagsså.
★
Nordpolikut avKutitågssaK.
tingmissartortitseKatigit SAS ma-
narpiaK Danmarkimik, Norgemik,
Canadamik USA-migdlo isumaKati-
gingningniuteKarput Nordpole uar-
ssutdlugo Skandinaviamit Japanimut
tingmissarfeKalernigssamingnut ra-
dioiiarfingnik pilersitsiniarniardlu-
tik. tingmissartut avKutitågssåt tåuna
1956-ime ukiåkut angmarneKåsaoK.
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm —- ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilissutitalik, filmilo
tugdligssaK piaréréraraoK.
erssarigsunik åssiliumaguvit Kodak
filmisiniaril.

Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder.----Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
mavfiuvdlo taima itup mérKanut pi-
ngåruteKåssusia erKartordlugo, tåssa
mérnanut sukut ardlåtigut angajor-
Kamingnik ånaissaKarsimassunut.
naggatågut angerdlarsimavfik ang-
martoK nalunaerutigå. minister Kjær-
bøl, nålagarssuaK Eske Brun Dansk
Røde Korsilo pivdluarKussivdlutik
nalunaerasuarput. kavfisunerme kom-
munalip sujuligtaissua Knud Abeisen
Ausiait avangnåmiutdlo sivnerdlugit
KujåssuteKarpoK. — méricanut anger-
dlarsimavfik soruname angerdlarsi-
mavfigpiamut pitsaussumut taortau-
sinåungikaluarpoK, Knud Abeisen
OKarpoK, uvanile taortisiagssaic sa-
pingisamik pitsaunerpåK pigssarsia-
risimavarput. Isak Abelsenip erKar-
torpå KanoK 1921-me Ausiangnut per-
Kårnerminit inerikiartorneKartigisi-
massoK. palase Lauf neriugpoK Dansk
Røde Korsip tunissutå angisoK Kalåt-
dlit-nunåta atarKiumåsagå. naggatå-
gut frk Bengtzen KujavoK Kujåssutit-
dlo Dansk Røde Korsimut ingerdla-
terKigkumavdlugit. KaerKussat tamå-
lcerdlutik igdlup aternik agdlagfiutå-
nut atsiorput, pulaKåtaramigdlo ta-
marmik isumaKatigigput angerdlarsi-
mavfigtåK isumavdluarnaKissoK.
kungikånut pivdluarKussut
akissutdlo.
Kalåtdlit-nunåne landshøvdingiu-
ssup kingumut ukiumåna atarKinar-
torssuit kunge dronningilo nagdliti-
torssuit pivdlugit nalunaerasuarfigi-
simavai. kungikiinut nalunaerasuaut
imåipoK: „Kalåtdlit-nunåta landsrå-
diata atarKinartorssuit prinsessetdlo
Kinuvigai jutdlimik nuånersumik u-
kiortåmigdlo ajungitsumik Kalåtdlit-
nunånltut tamarmik Kamånga pissu-
niik kigsåussissutait ilagsereuvdlu-
git“.
kungivdlo akissutå landshøvdingip
tigusimavå imåitoK: „inuvdluarKii-
ssut inugsiarnersoK Kujåssutigalugo
tamavse jutdlimik nuånersumik uki-
ortåinigdlo ajungitsumik kigsåupavse.
Frederik R.“.
kungigssamaut Knud ilagissailo
pivdluarKiissumik nagsineKarputaoK,
kungikiinut nagsiiineKartup oKauser-
taisa åssinginik oKausertalingmik.
16