Atuagagdliutit - 05.04.1956, Blaðsíða 5

Grønlands minister om grønlandske
problemer
To gange har Grønlands minister Johannes Kjærbøl besøgt Grøn-
land og langs vestkysten gjort sine indtryk af de fremherskende
problemer. Han har ført forhandlinger af forskellig art, og da han
kom hjem sidste gang, blev han af redaktør Helmer Sørensen fra
Pressens radioavis interviewet i den danske statsradiofoni om sine
indtryk. Det er dette interview, Atuagagdliutit bringer her.
Grønland har fået sit eget ministe-
rium: Ministeriet for Grønland. Tid-
ligere var de grønlandske interesser
1 hænderne på statsministeren, men
da statsminister H. C. Hansen samtidig
er udenrigsminister, overlod han ar-
bejdet med Grønland til boligminister
Johs. Kjærbøl.
Allerede inden Kjærbøl blev mini-
ster for Grønland, havde han foreta-
get sin første rejse til landet højt mod
Uord, og for nylig er han vendt hjem
fra sin anden rejse.
— Minister Kjærbøl, det er blevet
sagt ved flere lejligheder, at det alle-
rede inden sommerrejsen var menin-
gen, at De som minister skulle overta-
ge de grønlandske interesser og arbej-
det med den store opbygning.
— Min rejse til Grønland i fjor som-
rner fandt sted efter aftale med Hed-
toft. Denne aftale blev fornyet med
ff. C. Hansen og mig, men indeholdt
intet direktiv eller pålæg af nogen
art. Det lå ikke indenfor mine tankers
rækkevidde, at min rejse skulle med-
fore, at jeg blev minister for Grøn-
land.
•— Man kan vel nok sige, at når der
var tale om at lette statsministeren
for en del af hans arbejde, så var det
en naturlig udvikling, at det netop
blev Dem, der overtog Grønland —
netop efter rejsen i sommer.
—■ En rejse til Grønland, selv om
den er så lang, som min blev i som-
’her, giver ikke tilstrækkeligt indblik
i grønlandske forhold. Alt for mange
tror eller giver det udseende af, at
blot nogle ugers ophold i Grønland
gør dein grønlandskyndige.
— Jeg ved, at mange også har be-
b'agtet denne udnævnelse som et be-
vis på, at der måske var tale om en
f°rm for oprydning i grønlandsarbej-
det. Nu er arbejdet med grønlands-
problemerne et vanskeligt kapitel
1 sig selv, fordi det i bogstaveligste
forstand —- og vel også i dobbelt for-
stand — er nyt land, der er tale om.
‘den er der — eller har der været —
lule om et regulært -— skal vi kalde
det reformarbejde?
— Jeg har ikke fået noget pålæg
°m regulært reformationsarbejde.
— Der er altså ingen grund til at
jro> at ministeren skulle optræde som
lvad vi almindeligvis kalder stærk
niand?
. ~7~ fordi jeg er smed, behøver man
Jo ikke at have overdreven opfattelse
a ’ al jeg er såkaldt stærk mand.
~~ , Deres organisationstalent og
ju aktiske greb på tingene er velkendt
!a arbejdet i flygtningeadministra-
,'onen umiddelbart efter afslutningen
a den anden verdenskrig. Den evne
V aer vel også brug for, når det gæl-
Uer Grønland?
T ^eS har ganske vist også sagt,
li le8 er mere administrator end po-
v lker> men det behøver jo ikke at
f 1 c„ n°gen målestok for, hvad jeg
umår administrativt.
GRØNLANDS RADIO
siaT llai vel s*n sæi-llSe llen"
8 > når De har ønsket bevillingen
på 4,8 miil. kroner til opbygningen af
en ny grønlandsk radiofoni?
— Jeg blev under mit besøg i Grøn-
land i fjor sommer hurtigt klar over,
at en radiofoni, der kunne dække he-
le Grønland, måtte have en første
prioritet. En grønlandsk radiofoni
vil kunne blive en kulturfaktor af me-
get stor betydning og er faktisk
uundværlig, når man vil fremme op-
bygningsarbejdet mest muligt.
— Har De også planer om den
fremtidige udvikling af radioarbej-
det?
—• Så vidt er jeg ikke kommet, selv
om jeg. gør mig visse forestillinger,
der ikke endnu er helt afklarede.
Her opstår jo spørgsmålet, om den
grønlandske radio skal være selv-
stændig radio, men i så fald i sam-
arbejde med statsradiofonien d. v. s.
efter nærmere bestemmelse at udveks-
le programmer — eller den grøn-
landske radio skal være at betragte
som en filial af statsradiofonien eller
om den grønlandske radio helt og
fuldt skal inkorperes i statsradiofo-
nien. Til klaring af disse problemer
vil det være nødvendigt, at der opta-
ges forhandlinger mellem statsradio-
fonien og ministeriet for Grønland.
— Som boligminister må vel også
overgangen til bedre boliger i Grøn-
land være et af de spørgsmål, der in-
teresserer Dem? i
■— Hovedparten af den nuværende
boligbestand er utilfredsstillende. Un-
der de særlige forhold på Grønland
spiller tilvejebringelse af gode bolig-
forhold en fremtrædende rolle, både
af kulturelle og sundhedsmæssige
grunde og under hensyn til boligens
betydning for arbejdsindsatsen. Det
må tillægges vægt, at der tilvejebrin-
ges en øget forståelse for boligens
indretning, og på dette punkt er der
endnu lang vej tilbage.
— Grønlænderne må altså gøres
interesserede i at skabe sig et hjem?
— De er her inde på et stort pro-
blem, hvis løsning vil have vidtræk-
kende betydning for den grønlandske
befolknings kulturelle udvikling. Det
er mit håb, at man ved udstilling af
møbler og husgeråd vil kunne videre-
føre den sans for boligens udstyr,
som allerede kan iagttages i adskilli-
ge grønlandske hjem.
— Det er hovedsagelig træhuse, der
opføres. Hvorfor benytter man ikke
andre materialer?
•— Træhuse er jo den traditionelle
form for husbygning i Grønland, ikke
mindst i den sydlige del, men man er
forlængst begyndt at anvende andre
materialer som f. eks. beton. I Godt-
håb findes en fabrik for fremstilling
af betonblokke, og der er foruden
pakhuse og lignende også opført
enkelte beboelseshuse af dette mate-
riale. Bygningstjenesten beskæftiger
sig stærkt med spørgsmålet, og jeg
er meget interesseret i at finde frem
til erstatninger for træ, selv om træet
også fremover må påregnes i overvej-
ende grad at blive anvendt.
— Det er temmelig dyrt at bygge i
Grønland. Hvad skyldes det?
— Byggematerialerne skal jo sen-
des derop herfra, og da det endnu
er nødvendigt i overvejende grad at
anvende dansk arbejdskraft, som skal
underholde familien hernede, må der
gives forskellige tillæg til den tarif-
mæssige aflønning. Grønlænderne
drages i stigende grad ind i bygge-
riet, men da det grønlandske er-
hvervsliv stadig må baseres på fiske-
ri og fangst, kommer der let kolli-
sion mellem grønlændernes naturlige
gerning på havet og arbejdet i land.
Disse vanskeligheder øver også ind-
flydelse på selvbyggeriet. Dertil kom-
mer, at sommeren og dermed bygge-
sæsonen — ikke mindst i den nord
ligere del af Grønland -—• er meget
kort. Der findes dygtige håndværkere
mellem grønlænderne, som fra barns-
ben udelukkende har søgt erhvervs-
muligheder på havet.
indtjeningsmulighederne
Grønlænderne har ikke de indtje-
ningsmuligheder som en dansk arbej-
der. Hvordan hænger det sammen? Er
det afhængigt af financieringen?
— Hvis man udelukkende ser på
lønnen, er der forskel på udsendte
danske og bosiddende i Grønland,
men det må ikke glemmes, at den
grønlandske arbejder ikke betaler
skat og heller ikke yder bidrag til
den sociale forsorg på samme måde,
som tilfældet er i den øvrige del af
Danmark. Lønmæssigt set tilstræbes
det, at den grønlandske arbejder får
en indtægt, som i relation til det
grønlandske prisniveau, svarer til
hvad en gennemsnitsarbejder i Dan-
mark oppebærer.
—- Den omstændighed, at Grønland
skal bygge et moderne samfund op,
må vel kædes sammen med erhvervet,
og derfor gælder det sandsynligvis
ncgercK arnaK Josephine Baker uvialo Jo Bouillon Kangale suliuarput inuit åssiglngitsunik italipautigdlit påseKatigingnerulersini-
ardlugit. taimailivdlutik mérårKat arfiiygdlit nunanit åssiglngitsunit pissut Kitomarsiartårisimavait. pernardlutik tamåkerdlutik
éssilisisimåput. méraat nerriviup kigdlingane igsiassut Cubamit, Frankrigimjt, Kinamit, Finlandimit Israclimitdlo pissfiput. tu-
nuåne japanimiuaraK angajorKarsiaisa ineKupåt.
Josephine Baker og hendes mand Jo Bouillon har som bekendt gennem lange tider gjort en positiv indsats for større forståelse
mellem racerne. Således har ægteparret adopteret C små børn fra forskellige lande. — Dette er første gang, hele familien er fotogra-
feret sammen. Børnene ved bordet er fra Cuba, Frankrig, Kina, Finland og Israel. Bag dem omfavner adoptivforældrenc en lille
japaner.
5