Atuagagdliutit - 05.04.1956, Blaðsíða 6

om at liave særligt øje for, at grøn-
lænderne får et dagligt og et stadigt
arbejde al varetage. Men er betingel-
serne ikke temmelig vanskelige, og
hvilke er det?
— Det lyder meget godt med et
dagligt og stadigt arbejde, og mange
grønlændere ansat i forskellige stil-
linger yder også et sådant, men det
må ikke glemmes, at den grønlandske
befolknings naturlige erhverv er
knyttet til havet og medfører, at den
stabile arbejdsform ofte kan være
vanskelig at opretholde. Der skal tid
til for at vænne en grønlænder af
med at forlade sit arbejde i land for
at gå på havet, når det er godt fiske-
vejr. Adskillige ledere af de forskelli-
ge erhvervsvirksomheder kan tale
med herom, men efterhånden som san-
sen for et nyttigt forbrug udvikles,
vil også den stabile arbejdsform blive
godtaget af grønlænderne.
— Fiskeriet må betragtes som ho-
vederhvervet, og der må vel skelnes
mellem fiskeriet fra de mindre både
indensjkærs, og hvor grønlænderne i
øjeblikket har de største chancer, me-
dens de vel næppe nu har udstyr og
erfaring og penge til at tage havfi-
skeriet op i konkurrence med andre
lande, • der driver storfiskeri ved
Grønland. Evnen til at udholde hav-
fiskeriets strabadser skulle vel næppe
mangle ?
— Ja, det er rigtigt, at fiskeriet cr
Grønlands hovederhverv, som det
gælder om at udvikle, således at alle
muligheder kan blive udnyttet. Man
må blot ikke forcere udviklingen med
risiko for, at grønlænderen ikke kan
følge med, dette gælder også havfi-
skeriet. Nye fiskemetoder bliver dog
stadig taget op. Jeg kan således næv-
ne, at man i Godtliåbsfjorden og
Kvanefjorden, som jeg har berejst,
har påbegyndt et bundgarnsfiskeri,
som har givet stort udbytte. Det må
heller ikke glemmes, at der er penge
i alt, hvad der skal udvikles i Grøn-
land, og der er endnu store mangler
med fiskens aflevering på land. Der
tiltrænges udvidelse af havneanlæg,
bygning af salterier, udvidelse af tør-
repladser for fisk og meget andet. —
Tilvejebringelsen af bedre fiskefar-
tøjer kræver megen kapital. Hvad an-
går bemærkningen om grønlændernes
evne til at udholde strabadser, kan
jeg bekræfte, at de er ualmindelig
hårdføre. Nu ved vintertid at møde en
kajakmand langt fra sin boplads i en
ikke helt rolig sø og med pibe i mun-
den er et syn, som fremkalder den
største respekt og giver indtryk af
både dygtighed og hårdførhed.
— I forbindelse med fiskeriet vil
der vel være visse muligheder for at
opelske en industri, der står i forbin-
delse med fiskeriet?
— Det ligger i sagens natur, at de
store fangster, der bringes hjem fra
bavet, skal behandles på forskellig
måde, hvorved der tilvejebringes pro-
dukter af høj kvalitet. Saltfisk og tør-
fisk til sydeuropæiske lande, dejlige
pillede rejer i fornem emballage, som
ikke mindst amerikanerne sætter pris
på, dybtfrosne helleflyndere og file-
ter giver arbejde til mange hænder,
der beskæftiges under industrielle
former, og som på mange måder er
præget af moderne rationelle meto-
der.
— Har fåre- og rensdyravlen en
fremtid?
— Fåreavlen har været ude for
vanskeligheder og betydelige uheld
under de sidste strenge vintre, men
der er dog ca. 20.000 får i Grønland,
og man regner med betydelige udvi-
delser af fårebestanden.
Rensdyravlen synes at have en
fremtid for sig. Den bestand på 267
rener, som i 1953 indførtes fra Norge,
er fordoblet. Et bevis på, at Grønland
byder på store muligheder for en
omfattende rensdyravl.
KUL, KRYOLIT OG BLY
— Brydningen af kul, kryolit og bly
er der jo adskillige, der håber kan
udvikle sik. Ikke mindst har blyminen
ved Mestersvig og kulbruddet ved
K’utdligssat været i skudlinien. Er
der chancer for en rentabel produk-
tion på disse områder?
— Hvad kulproduktionen angår
regnes der med, at Grønlands forbrug
af kul efterhånden vil kunne blive
omtrent dækket, og talen om at
standse produktionen har intet på
sig. Derimod må det >påregnes, at
kryolitbrydningen om nogle år må
ophøre, når minen i Ivigtut er tømt,
og det desværre ikke har været mu-
ligt at finde kryolit andre steder. —
Sidste sommer besøgte jeg blyminen i
Mestersvig og fik indtryk af, at der
med det målbevidste arbejde, som ud-
føres der, må næres betydelige for-
ventninger til den fremtidige drift.
— Befolkningens forsyning fore-
går udelukkende gennem den grøn-
landske handels butikker. Er butik-
kerne nu i stand til at forsyne befolk-
ningen —- og forsyne dem med de
rigtige varer?
— Det er ikke rigtigt, at befolknin-
gens forsyning foregår udelukkende
gennem Den kg], grønlandske Handels
butikker, som godt kunne skaffe be-
folkningen de fornødne varer. Der er
indført fri næring i Grønland, og alle
som har haft bopæl der i et halvt år,
kan få næringsbevis. Adskillige be-
nytter sig af denne adgang til at dri-
ve handel, og der synes i så henseen-
de at være en tendens til at handle
med de varer, som giver den bedste
fortjeneste, og undlade andre, der i så
henseende ikke er så fordelagtige, og
som så overlades til Den kgl. grøn-
landske Handel.
LØNSPØRGSMÅLET — ET STORT
PROBLEM
— Under den sidste rejse til Grøn-
land undersøgte ministeren løn-
spørgsmålet •— det byder jo på nogle
vanskeligheder?
— Lønspørgsmålet er et stort pro-
blem. Jeg har i Godthåb haft en lang
række forhandlinger med repræsen-
tanter for arbejdere og bestillings-
mænd, præster og lærere. Der er op-
nået enighed om den videre behand-
ling af nogle af disse spørgsmål, hvor
mange hører hjemme i lønningskom-
missionen, mens f. eks. arbejdernes
løn- og arbejdsforhold vil blive taget
op, når overenskomstsituationen her
i Danmark er overstået. Lad mig her
igen bemærke, at man ikke uden vi-
dere kan sammenligne grønlændernes
løn med udsendte danskeres, fordi
grønlænderne har visse fordele, soin
i nogen grad udligner forskellen.
—- Og vinterarbejdsløsheden er
åbenbart blevet et problem. Hvorledes
bekæmpes den?
— Landshøvdingen har i tilslutning
til mit besøg ladet foretage en under-
søgelse, som viser — hvad der vel
ikke kan overraske — at der er en
nedgang i beskæftigelsen i vinterti-
den, og det gælder særlig Nordgrøn-
land. Imidlertid er det forholdsvis
få, der modtager understøttelse, dels
fordi mange grønlændere — således
som det var skik i de gamle grøn-
landske samfund hjælper hinanden
dels fordi man, så langt som omstæn-
dighederne tillader det, driver jagt
og fiskeri. Jeg har selv set, at end
ikke drivis forhindrer kajakmændene
i at gå på havet.
— Det vil være forkert at sige, at
grønlænderne ikke har deres egen
kultur — på mange måder er en stor
part af dem oven i købet ret kunst-
nerisk indstillede, men de skal jo
have del i, hvad vi forstår ved almen-
dannelse — altså påvirkningen gen-
nem skolen og højskolen. Er det et
led i opbygningen, der er forløbet til-
fredsstillende?
— Det vil ikke kunne undgås, at når
den ældgamle grønlandske kultur mø-
des med den moderne tid, går der no-
get i stykker, her gælder det om at
værne om det bedste i den grønland-
ske kultur, den kunstnerisk prægede
husflid, den farveglæde, der præger
de smukke nationaldragter, og som
har fostret betydelige malere. Lad
mig nævne kajakken, dette elegante
fartøj med de fine linier, i sig selv
et stykke fremragende kunst, men
som næppe vil kunne hævde sin eksi-
stens i det lange løb, også fordi an-
tallet af dem, der kan tumle dette far-
tøj stadig bliver formindsket.
Hvad angår den kultur, der er et
led i det grønlandske genopbygnings-
arbejde, altså skoleundervisningen i
dens forskellige led, præste- og kar
teketuddann'else og arbejdet i kultur-
udvalgene, er der endnu store mang-
ler, som hænger sammen med, at der
også på det område som på alle andre
skal bruges penge. Der er dog allere-
de anvendt betydelige midler til mo-
derne skoler, og når nu den grønland-
ske radio forhåbentlig i løbet af et
par år bliver en kendsgerning, vil
den kunne blive et meget værdifuldt
led i kulturarbejdet, dette taget i vi-
deste forstand.
KAMPEN MOD TUBERKULOSEN
— Tuberkulosen har været et af de
store problemer i Grønland, og end-
nu er man ikke nået til vejs ende —-
men et stykke er man dog kommet.
— Med det imponerende sanatorium
i Godthåb og røntgenbåden „Misig-
ssut“, som besejler alle beboede ste-
der og underkaster enhver en under-
søgelse, er der gjort en meget bety-
delig indsats i kampen mod tuberku-
losen. I de tre måneder inden jul,
hvori røntgenbåden har virket, har
den allerede undersøgt ca. 9.000
mennesker. Med denne indsats er der
grund til at påregne, at den frygtelig®
svøbe, som tuberkulosen har været
for Grønland, vil blive meget effek-
tivt bekæmpet.
-— Bortset fra sanatoriet i Godthåb
må hospitalsforholdene i Grønland
vel iøvrigt betragtes som temmelig
mangelfulde?
— Det må siges at være rigtig1*
men hvis man kun vil finde mangler-
ne frem, er der stof nok til eensidig
kritik. Sådan har det jo heller ikke
skortet på, særlig fra folk, der en en-
kelt gang har besøgt Grønland, og
som ikke har respekteret det store
genopbygningsarbejde, der er udfort*
men kun har været interesseret i gen-
Fortsættes side 19.
Parisime bilinik sariuimersitsineK bilåraliat atordlugit. bilit sujumukarsimaKissut nalunångilait. una tigumiå 1892-ime biliuvoK
Peugeot“imik tainilik. sagdlit såmiatungånit: Renault 1892, Panhard Levassor 1895, Ford 1909 ama Renault 1905.
Dette billede er taget på en biludstilling i Paris med miniaturemodeller. Man må erkende, at der er sket noget under bilernes ud-
vikling. Vognen, der præsenteres, er en Peugeot 1892, i forgrunden fra venstre: Renault 1892, Panhard Levassor 1895, Ford 1909 og
Renault 1905
6